Matrilineær

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Matrilineære samfund er samfund hvor slægtskab regnes gennem mødrene side, og hvor ejendom og familie-tilhørsforhold i reglen arves fra mor til datter.[1]

I samfund organiseret omkring matrilineært slægtskab fødes man ofte ind i en matriklan, sin mors slægtsgruppe. Drenge må så når de bliver voksne mænd gifte sig ind i en anden klan som deres egne børn kommer til at tilhøre.[2]

Mange matrilineære kulturer er skiftet til patrilinealitet under europæisk eller islamisk indflydelse men en del kulturer praktiserer stadig forskellige former for matrilinealitet: Herunder Gitksan, Kuna folket i Panama; Kogi folket og Carib folkene i Sydamerika; Minangkabau i Sumatra, Indonesien og Negeri Sembilan, Malaysia; Trobrianderne, Dobuerne og Nagovisi folket i Melanesia; Nair folket i Kerala Indien og Bunts og Billava folkene i Karnataka i sydIndien; Khasi folket, Synteng folket og Garo stammen i Meghalaya i nordøstindien; muslimer og tamiler i Sri Lanka; Mosuofolket i Kina; Kayah folket i sydøstasien, Akan folkog Ashanti folk i Vestafrika; mange folkeslag i centralafrika, Tuareg i Nordafrika og Sahara; Serer folket i Senegal, Gambia og Mauritanien; og mange jødiske samfund.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Leacock, E. B. 1981. Myths of Male Dominance. Collected articles on women cross-culturally. New York: Monthly Review Press.
  2. ^ Schneider, D. M. 1961. The distinctive features of matrilineal descent groups. Introduction. In Schneider, D. M. and K. Gough (eds) Matrilineal Kinship. Berkeley: University of California Press, pp. 1-29.