Mauricio Kagel
| Mauricio Kagel | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
24. december 1931  Buenos Aires, Argentina |
| Død |
18. september 2008 (76 år) Köln, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af |
Hilde Heinitz[1], Vincenzo Scaramuzza[2], Juan Carlos Paz |
| Medlem af |
Akademie der Künste |
| Beskæftigelse |
Musikolog, dirigent, musikpædagog, universitetslærer, videokunstner, filminstruktør, komponist |
| Fagområde |
Musikalsk værk/komposition, film, filminstruktion, eksperimentel musik, musikvidenskab med flere |
| Deltog i |
Documenta 8 |
| Arbejdsgiver |
Hochschule für Musik und Tanz Köln |
| Arbejdssted |
Köln |
| Genre |
Opera |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Verdienstkreuz 1. Klasse des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland, Rolf Schock-prisen i musik (2005), Verdienstorden des Landes Nordrhein-Westfalen (1993), Grimme-Preis (1970, 1971), Ernst von Siemens’ musikpris (2000) med flere |
| Eksterne henvisninger | |
|
Mauricio Kagels hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
.jpg)
Mauricio Kagel (født 24. december 1931 i Buenos Aires, Argentina – død 18. september 2008 i Köln, Tyskland) var en argentinsk/tysk komponist.
Hans navn er frem for alt knyttet til fænomenet instrumentalteater, som i en eller anden form forbinder musik eller musikinstrumenter med gestik eller scenisk aktion.
I 1957 emigrerede han til Tyskland med base i Köln.
Han har skrevet et utal af værker. Han spillede på det underfundige eller absurde i sproget og i selve begreberne, hvilket gør at hans værker, selv om de ikke er lagt humoristisk op, næsten altid bringer latteren frem.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- There Will Always Be Questions Enough – interwiev med Mauricio Kagel
|