Gregor Mendel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Mendel)
Spring til navigation Spring til søgning
Gregor Mendel
Gregor Mendel Monk.jpg
Personlig information
Øgenavn Father of Genetics, Father of the Modern Genetics, Padre de la genética, Padre de la genética modernaRediger på Wikidata
Født Gregor Johann MendelRediger på Wikidata
22. juli 1822Rediger på Wikidata
HynčiceRediger på Wikidata
Død 6. januar 1884 (61 år)Rediger på Wikidata
BrnoRediger på Wikidata
Dødsårsag Nefritis, nyresvigtRediger på Wikidata
Gravsted Brno CentralkirkegårdRediger på Wikidata
Nationalitet Østrig Østrigsk
Religion Romerskkatolske kirke[1]Rediger på Wikidata
Ægtefælle Blev aldrig giftRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Palacký-universitetet,
Wien UniversitetRediger på Wikidata
Beskæftigelse Matematiker, botaniker, genetiker, Biavler, biologiRediger på Wikidata
Fagområde GenetikRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Sankt Thomas Klosteret i BrünnRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Frans JosefsordenRediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Gregor Mendels hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gregor Johann Mendel (født 20. juli 1822[2], død 6. januar 1884) var en østrigsk munk og pioner inden for arvelighedslære. Han er blevet kaldt den nyttigste munk i historien. Mendel blev født af en tysktalende famillie i et område af Østrig (området hører nu til Den Tjekkiske Republik). I sin barndom arbejdede Mendel som gartner og studerede biavl. På opfordring fra sin fysiklærer Friedrich Frantz valgte Mendel at blive munk og tog da fornavnet Gregor.

Liv og gerning[redigér | redigér wikikode]

Som 21-årig student indtrådte han i Augustinerstiftelsen "Königinkloster" i Brünn, blev 1847 ordineret til præst og opholdt sig 1851—53 i Wien, hvor han studerede naturvidenskaberne. I 1854 vendte han tilbage til stiftelsen i Brünn og blev lærer i naturhistorie ved den højere realskole. Under denne periode falder hans biologiske forskning og iagttagelser angående meteorologiske forhold og andre spørgsmål. I 1868 blev han stiftelsens abbed og prælat. De følgende års konflikter mellem staten og kirken optogham stærkt; videnskabeligt arbejde var der ikke længere tid til. Han døde, uden at hans forskning i mindste måde var bleven forstået af samtiden. Først ved århundredets slutning, da interessen for arvelighedsspørgsmålenes eksperimentelle studium allerede var vakt, blev man opmærksom på hans krydsningsforsøg, som nu med rette anses for grundlæggende for læren om anlægsenheder ved arvelighed.

Mendels Love[redigér | redigér wikikode]

Han levede sit voksne liv i et kloster, hvor han gennemførte sine talrige eksperimenter (analyse af mere end 28.000 ærteplanter), der resulterede i hans to arvelove:

Mendels 1. lov

Ethvert individ har to allele gener for hver egenskab som adskilles ved dannelsen af gameter. Der dannes lige mange gameter med hvert allel, og hunlige og hanlige gameter forenes tilfældigt ved befrugtning. Den blev også kaldt for udspaltningsloven.

Mendels 2. lov

Gener for forskellige egenskaber fordeles uafhængigt af hinanden ved dannelsen af gameter, med mindre allelene for de to gener ligger på samme kromosompar(koblede gener).

Her er et eksempel med menneskers øjenfarve:

Hvert menneske har to alleler som giver farven på øjne. Der findes to forskellige alleler B (B = Brun) og b (b = blå). BB giver dominant brune øjne, og en sådan persons afkom kan kun få brune øjne:

Herunder er vist et krydsningsskema for en recessiv blåøjet person (bb) og en dominant brunøjet (BB). De har kun mulighed for at få brunøjede børn (Bb):

b b
B Bb Bb
B Bb Bb

Herunder en brunøjet (Bb) og en brunøjet (BB). De har også kun mulighed for brunøjede børn (BB og Bb):

B b
B BB Bb
B BB Bb

Herunder en brunøjet (Bb) og en brunøjet (Bb). Dette par har 75 procents chance for brunøjede børn (BB og Bb) og 25 procent for blåøjede (bb).

B b
B BB Bb
b Bb bb

Herunder en recessiv blåøjet og en brunøjet. Dette par har 50 procent chance for at få brunøjede (Bb) og 50 procent for at få blåøjede (bb) børn:

b b
B Bb Bb
b bb bb

Herunder en blåøjet (bb) og en blåøjet (bb). Dette par har kun mulighed for blåøjede (bb) børn:

b b
b bb bb
b bb bb

Hædersbevisninger[redigér | redigér wikikode]

I 1911 afsløredes et mindesmærke for ham i Brünn, og i 1922 fejredes hans hundredårsdag med deltagelse fra adskillige lande.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Oplysningen er fra Wikidata, som angiver denne kilde: www.biography.com. Hentet 29. august 2018.
  2. ^ 20. juli er hans fødselsdag, 22. juli den dag han blev døbt
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
NaturvidenskabStub
Denne naturvidenskabelige biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi