Michael Bowes-Lyon, 18. jarl af Strathmore og Kinghorne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Michael Bowes-Lyon, 18. jarl af Strathmore og Kinghorne
Født 7. juni 1957 Rediger på Wikidata
London, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død 27. februar 2016 (58 år) Rediger på Wikidata
London, Storbritannien Rediger på Wikidata
Politisk parti Konservative Parti Rediger på Wikidata
Far Michael Bowes-Lyon, 17th Earl of Strathmore and Kinghorne Rediger på Wikidata
Mor Mary Pamela McCorquodale Rediger på Wikidata
Ægtefæller Isobel Weatherall (fra 1984),
Damaris Stuart-William (fra 2005),
Karen Heather Orrock (fra 2012) Rediger på Wikidata
Børn Simon Bowes-Lyon, 19. jarl af Strathmore og Kinghorne,
John Bowes-Lyon,
George Bowes-Lyon,
Toby Peter Fergus Bowes-Lyon Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Eton College,
Aberdeen Universitet,
Sunningdale School Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Landmand, grundejer, politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Michael Bowes-Lyon, 18. jarl af Strathmore og Kinghorne DL (født 7. juni 1957 i Windsor, død 27. februar 2016 i London) var en britisk adelsmand.

Blandt familie og venner var han kendt som Mikey Strathmore, i offentligheden som Lord Strathmore.

Familie[redigér | rediger kildetekst]

Michael Bowes-Lyon var den eneste søn af Michael Bowes-Lyon, 17. jarl af Strathmore og Kinghorne og Mary Pamela McCorquodale (født 1932). Han var en efterkommer af grevinde Cecilia Bowes-Lyon (født Cecilia Nina Cavendish-Bentinck), og han var også efterkommer af de britiske premierministre William Henry Cavendish-Bentinck, 3. hertug af Portland og William Cavendish, 4. hertug af Devonshire.

Blandt hans slægtninge er dronning Elizabeth Bowes-Lyon (1900–2002), der blev gift med kong Georg 6. af Storbritannien. Efter kong Georg 6.'s død i 1952 var Elizabeth Bowes-Lyon kendt som dronningemoderen frem til hendes egen død i 2002. Elizabeth Bowes-Lyon blev mor til dronning Elizabeth 2. af Storbritannien (1926–2022) og til Prinsesse Margaret, grevinde af Snowdon (1930–2002). Blandt andre slægtninge er John Bowes-Lyon, der var bror til dronningemoderen og hans næstældste datter Anne Bowes-Lyon, der sit andet ægteskab var gift med Prins Georg af Danmark.

Hofmand og politiker[redigér | rediger kildetekst]

Som en stor dreng (i 1971–1973) var han ærespage for dronningemoderen. Senere (i 1989–1992) blev han hofmand hos dronning Elizabeth 2. af Storbritannien. Han var kaptajn i Yeomen of the Guard i 1991–1994.

Michael Bowes-Lyon var medlem af Overhuset i 1987–1999. Han var viceindpisker i 1991–1994.

Ægteskab og børn[redigér | rediger kildetekst]

Michael Bowes-Lyon var gift tre gange.

Den 14. november 1984 blev han gift med Isobel Charlotte Weatherall (født ca. 1962). De blev separeret i 2003 og skilt i 2005. Hendes ældre søster Catherine Nony Weatherall var gift med Christopher Soames (1920–1987), der var et barnebarn af premierminister Winston Churchill og slægtning til spejderbevægelsen grundlægger Robert Baden-Powell.

Isobel Charlotte Weatherall og Michael Bowes-Lyon fik tre sønner:

Den 24. november 2005 blev han gift med den kliniske psykolog Dr. Damaris E. Stuart-William. De blev separeret i 2007 og skilt i 2008. De fik en søn:

  • Den ærede Toby Peter Fergus Bowes-Lyon (født marts 2005) (legitimeret, da hans forældre giftede sig i november 2005).

Den 4. august 2012 giftede han sig med Karen Baxter, der kom ingen børn i dette ægteskab, og hun overlevede sin mand.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.