Michelle O'Neill

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Michelle O'Neill
Nordirlands førsteminister
Nuværende
Overtaget embede
3. februar 2024
Foregående Paul Givan (2022)
Vice­første­minister Emma Little-Pengelly
Nordirlands viceførsteminister
Embedsperiode
11. januar 2020 – 4. februar 2022[a]
Første­minister Arlene Foster (2020-2021)
Paul Givan (2021-2022)
Foregående Martin McGuinness (2017)
Efterfulgt af Emma Little-Pengelly (2024)
Næstformand for Sinn Féin
Nuværende
Overtaget embede
10. februar 2018
Formand Mary Lou McDonald
Foregående Mary Lou McDonald
Personlige detaljer
Født Michelle Doris
10. januar 1977 (47 år)
Fermoy, Irland
Politisk parti Sinn Féin
Ægtefælle(r) Paddy O'Neill (g. 1995; sep. 2014)
Uddannelses­sted St Patrick's Academy, Dungannon
Links
Official hjemmeside
↑aO'Neill stoppede som viceførsteminister da Arlene Foster trådte tilbage som førsteminister 14. juni 2021. Hun blev viceførsteminister igen med Paul Givan som førsteminister 17. juni 2021.
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Michelle O'Neill (født Doris, 10. januar 1977)[1] er en nordirsk politiker, som har været førsteminister i Nordirland siden 2024.[2] Hun var viceførsteminister fra 2020 til 2022.

O'Neill sad i byrådet i Dungannon and South Tyrone fra 2005 til 2011 og var borgmester fra 2010 til 2011. I 2007 blev hun valgt til Nordirlands parlament i valgkredsen Mid Ulster. Hun har været næstformand for Sinn Féin siden 2018.

I 2011 blev hun udnævnt til minister for landbrug og udvikling af landdistrikter i Nordirlands regering af viceførsteminister Martin McGuinness. I 2016 blev hun sundhedsminister,[3][4][5][6][7] og januar 2020 blev hun Nordirlands viceførsteminister.

O'Neill embede ophørte automatisk ved Paul Givans fratræden som førsteminister den 3. februar 2022.[8] Ved parlamentsvalget i Nordirland 2022 blev Sinn Féin det største parti, hvilket berettiegede O'Neill til posten som Nordirlands førsteminister. Hun kunne dog ikke tiltræde embedet, fordi Democratic Unionist Paty (DUP) nægtede at udpege en viceførsteminister på grund af dets modstand mod Nordirland-protokollen som regulerer forholdet mellem Nordirland og Irland efter brexit.

Først den 3. februar 2024 blev O'Neill udnævnt til Nordirlands førsteminister. Det er første gang en irsk republikaner har embedet.

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

O'Neill blev født i Fermoy, en by i County Cork i Irland.[9] Hun stammer fra en irsk republikansk familie i Clonoe i County Tyrone i Nordirland. Hendes far Brendan Doris har været et fængslet medlem af Det Provisoriske IRA og byrådsmedlem for Sinn Féin.[10] Hendes onkel Paul Doris har været formand for Irish Northern Aid Committee (NORAID).[11] Hendes fætter Tony Doris som var et IRA-medlem blev dræbt af Special Air Service i 1991.[12] En anden fætter som også var medlem af IRA, Gareth Malachy Doris, blev skudt og såret i aktion i 1997.[13]

O'Neill gik på St. Patrick's Girls' Academy, en katolsk grammar school i Dungannon i Tyrone.[1] Hun startede på en uddannelse som bogholder inden hun indledte sin politiske karriere.[1]

Politisk karriere[redigér | rediger kildetekst]

O'Neill blev involveret i republikansk politik som teenager,[10] og hjalp sin far som var byrådsmedlem i Dungannon med arbejde i valgkredsen.[11] Hun sluttede sig til Sinn Féin efter Belfastaftalen i 1998 i en alder af 21 år,[1][12] og arbejdede som rådgiver for Francie Molloy i det nordirske parlament. Hun beholdt dette arbejde indtil 2005,[14] hvor hun blev valgt til byrådet som repræsentant fra Torrent-valgområdet i Dungannon and South Tyrone og overtog det mandat, som hendes far tidligere havde haft.[15] O'Neill blev valgt som parlmamentsmedlem i valgkredsen Mid Ulster ved parlamentsvalget i 2007. Hun efterfulgte der sin Sinn Féin-kollega Geraldine Dougan.[15]

I 2010 blev hun borgmester i Dungannon and South Tyrone.[16] O'Neill var den første kvinde, der var havde den borgmesterpost, såvel som en af de yngste.[10] Hun fratrådte byrådet i 2011.[15]

Minister for landbrug og udvikling af landdistrikter[redigér | rediger kildetekst]

O'Neill efterfulgte Michelle Gildernew som minister for landbrug og udvikling af landdistrikter i Nordirlands regering efter parlamentsvalget i 2011.[17] En af hendes vigtigste beslutninger i embedet var at flytte ministeriets hovedkvarter fra Belfast til en tidligere kaserne i Ballykelly i County Londonderry i et forsøg på at decentralisere arbejdspladser i den offentlige sektor.[18] Beslutningen tilsidesatte en intern rapport, som anbefalede Strabane som et mere passende sted.[1]

Sundhedsminister[redigér | rediger kildetekst]

O'Neill afløste DUP's Simon Hamilton som sundhedsminister efter valget i 2016. Efter otte dage i embedet meddelte hun, at hun ville ophæve livstidsforbuddet mod, at homoseksuelle og biseksuelle mænd kunne donere blod i Nordirland.[19] Den 25. oktober 2016 fremlagde O'Neill et dokument med titlen Health and Wellbeing 2026: Delivering Together, en tiårsplan, som havde til formål at modernisere sundheds- og socialvæsenet.[20]

Næstformand for Sinn Féin[redigér | rediger kildetekst]

O'Neill med viceførsteminister Martin McGuinness i 2014

I januar 2017 da Martin McGuinness trak sig som viceførsteminister og sagde, at han ikke ville stille op i det resulterende valg, blev O'Neill valgt som Sinn Féins nye "partileder i nord".[note 1][5][23] Det faktum, at hun blev foretrukket til lederskabet frem for det tidligere IRA-medlem Conor Murphy, markerede et bemærkelsesværdigt brud i ledelsens direkte tilknytning til organisationen.[12][24]

Ved parlamentsvalget i 2017, der fulgte efter McGuinness' tilbagetræden, blev O'Neill genvalgt til parlamentet med 20,6 % af førsteprioritetsstemmerne i Mid Ulster.[25][26] I marts 2017 opfordrede hun til en folkeafstemning om genforening af Irland "så hurtigt som muligt" som svar på Brexit.[27] O'Neill ledte Sinn Féin-siden i forhandlingerne mellem partierne efter valget, men sagde i slutningen af marts, at forhandlingerne var mislykkedes, og at Sinn Féin ikke ville nominere hende til stillingen som viceførsteminister.[28][29]

I februar 2018 blev O'Neill næstformand for Sinn Féin efter Mary Lou McDonald, som blev formand, da Gerry Adams trak sig tilbage.[30] I november 2019 blev hun udfordret som leder John O'Dowd og vandt med 67 % af stemmerne.[31]

Viceførsteminister i Nordirland[redigér | rediger kildetekst]

O'Neill, som udpeget førsteminister, mødtes med Skotlands førsteminister Humza Yousaf i november 2023

I januar 2020 blev O'Neill udnævnt til viceførsteminister i Nordirland.[32] Hun mistede automatisk embedet den 14. juni 2021, da Arlene Foster trak sig som førsteminister,[33] og genvandt det tre dage senere, da hun og Paul Givan blev nomineret som henholdsvis viceførsteminister og førsteminister den 17. juni 2021. I februar 2022 mistede O'Neill igen sit embede som viceførsteminister, da Paul Givan trådte tilbage som førsteminister.[8]

Nordirlands førsteminister[redigér | rediger kildetekst]

Udpeget (2022-2024)[redigér | rediger kildetekst]

Ved parlamentsvalget i 2022 vandt Sinn Féin 27 mandater og blev derved det største politiske parti i Nordirlands parlament.[34] Deres unionistiske modstykke, Democratic Unionist Party (DUP) blev nummer to med 25 mandater.[35] Som et resultat af at Sinn Féin var det største parti, stod O'Neill til at blive Nordirlands førsteminister, og DUP's leder til at blive Nordirlands viceførsteminister.[36] O'Neill blev dog ikke officielt taget i ed som førsteminister, fordi DUP som en del af sin modstand mod Nordirland-protokollen nægtede at udpege en viceførsteminister, og der var derfor ingen fungerende regering i Nordirland.[37]

I august 2022 blev O'Neill spurgt i et BBC- interview, om det under The Troubles var rigtigt for Det provisoriske IRA "at engagere sig i voldelig modstand mod britisk styre". O'Neill blev kritiseret for sit svar: "Jeg tror ikke, der var noget alternativ på det tidspunkt, men nu har vi heldigvis et alternativ til konflikt, og det er Langfredagsaftalen – det er derfor, den er så værdifuld for os alle."[38]

I september 2022 brød O'Neill med den republikanske tradition ved at deltage i begravelsen af dronning Elizabeth II af Storbritannien.[39]

I maj 2023 deltog O'Neill i kroningen af kong Charles III og sagde: "Jamen, jeg ville selvfølgelig gerne være her. Vi lever i skiftende tider, og det var det mest respektfulde at gøre, at vise respekt og at være her for alle de mennesker derhjemme, som jeg har sagt til, at jeg ville være en førsteminister for alle. At deltage her handler om at honorere det og opfylde mit løfte."[40]

Under hendes ledelse har Sinn Féin ført i de fleste meningsmålinger forud for det næste parlamentsvalg.[41]

Første minister (fra 2024)[redigér | rediger kildetekst]

Den 30. januar 2024 meddelte Democratic Unionist Party deres tilbagevenden til magtdeling og åbnede for at O'Neill kunne blive den første irske nationalistiske førsteminister i Nordirland.[42][43] O'Neill tiltrådte embedet den 3. februar 2024.[44]

Privatliv[redigér | rediger kildetekst]

O'Neill blev gravid som 15-årig og fødte sin datter, da hun var 16. Hun studerede og afsluttede sin studentereksamen og fortsatte med at uddanne sig til rådgiver i velfærdsrettighed. Hun giftede sig med Paddy O'Neill, da hun var 18, og de har to børn sammen. Hun blev separeret fra sin mand i 2014.[1][14][45][46]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ O'Neill er blevet beskrevet som Sinn Féins leder i Nordirland[21] eller som deres leder i Nordirlands parlament;[22] Sinn Féin har udtalt, at hendes titel var "partileder i nord".[21]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f "Michelle O'Neill: Who is Sinn Féin's new Northern leader?". BBC News. 23. januar 2017. Arkiveret fra originalen 25. januar 2017. Hentet 25. januar 2017.
  2. ^ "washtington post".
  3. ^ "New northern Sinn Féin leader tells both governments to step up to the plate". Sinn Féin. 23. januar 2017. Arkiveret fra originalen 26. januar 2017. Hentet 24. januar 2017.
  4. ^ "We stand for equality, respect and integrity – O'Neill". Sinn Féin. Arkiveret fra originalen 29. januar 2017. Hentet 23. januar 2017.
  5. ^ a b Moriarty, Gerry (23. januar 2017). "Michelle O'Neill takes over as new Sinn Féin leader in North". The Irish Times (engelsk). Dublin. ISSN 0791-5144. Arkiveret fra originalen 22. februar 2017. Hentet 23. januar 2017.
  6. ^ "Mid Ulster". ARK.ac.uk. Arkiveret fra originalen 10. juni 2009. Hentet 3. marts 2017.
  7. ^ "The Northern Ireland Assembly". niassembly.gov.uk. Arkiveret fra originalen 2. maj 2017. Hentet 29. marts 2017.
  8. ^ a b Kearney, Vincent (3. februar 2022). "Paul Givan resigns as NI First Minister". RTÉ News (engelsk). Arkiveret fra originalen 3. februar 2022. Hentet 3. februar 2022.
  9. ^ "Michelle O'Neill – Acceptance speech as Leas Uachtarán Shinn Féin". Sinn Féin. 10. februar 2018. Arkiveret fra originalen 23. april 2021. Hentet 7. juli 2020.
  10. ^ a b c "5 things you should know about Michelle O'Neill, the new Sinn Fein leader at Stormont". The Irish News. Belfast. 23. januar 2017. Arkiveret fra originalen 2. februar 2017. Hentet 24. januar 2017.
  11. ^ a b Breen, Suzanne (23. januar 2017). "How does SF's Michelle O'Neill measure up to Arlene Foster?". Belfast Telegraph (engelsk). Belfast. ISSN 0307-5664. Arkiveret fra originalen 2. februar 2017. Hentet 24. januar 2017.
  12. ^ a b c McDonald, Henry (23. januar 2017). "Michelle O'Neill: new Sinn Féin leader marks republican sea change". The Guardian. London. Arkiveret fra originalen 24. januar 2017. Hentet 24. januar 2017.
  13. ^ Barnes, Ciaran (20. februar 2017). "Sinn Fein's Michelle O'Neill 'has no problem condemning criminality' after cousin convicted of fuel laundering". Belfast Telegraph (engelsk). Belfast. ISSN 0307-5664. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2017. Hentet 19. oktober 2017.
  14. ^ a b Lonergan, Aidan (23. januar 2017). "Who is Michelle O'Neill? Meet the new leader of Sinn Féin in Northern Ireland". The Irish Post. London. ISSN 0959-3748. Arkiveret fra originalen 27. februar 2017. Hentet 25. januar 2017.
  15. ^ a b c "Mid Ulster – Michelle O'Neill profile". Sinn Féin. Arkiveret fra originalen 4. maj 2010. Hentet 24. maj 2010.
  16. ^ "Sinn Fein lady Mayor in Dungannon". Tyrone Times (engelsk). Hentet 23. januar 2017. (Webside ikke længere tilgængelig)
  17. ^ "Michelle new Agriculture Minister". Tyrone Times. 20. maj 2011. Arkiveret fra originalen 2. februar 2017. Hentet 24. januar 2017.
  18. ^ "Department of Agriculture's Ballykelly HQ plans unveiled". BBC News (britisk engelsk). 30. april 2015. Arkiveret fra originalen 28. maj 2017. Hentet 29. marts 2017.
  19. ^ McDonald, Henry (2. juni 2016). "Northern Ireland to lift ban on gay men donating blood". The Guardian (britisk engelsk). London. ISSN 0261-3077. Arkiveret fra originalen 20. december 2016. Hentet 29. marts 2017.
  20. ^ "O'Neill launches 10 year vision for Health & Social Care" (engelsk). Department of Health. 25. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 30. marts 2017. Hentet 29. marts 2017.
  21. ^ a b Breen, Suzanne (23. januar 2017). "Sinn Féin's Michelle O'Neill poised to be selected as party's new leader in Northern Ireland". Irish Independent (engelsk). Dublin. ISSN 0021-1222. Arkiveret fra originalen 5. december 2019. Hentet 2. december 2019.
  22. ^ McDonald, Henry (19. november 2017). "Search for new Sinn Féin leader begins after Gerry Adams steps down". The Guardian. London. Arkiveret fra originalen 5. december 2019. Hentet 2. december 2019.
  23. ^ McDonald, Henry (23. januar 2017). "Sinn Féin names Michelle O'Neill as new leader in Northern Ireland". The Guardian (britisk engelsk). London. ISSN 0261-3077. Arkiveret fra originalen 25. marts 2017. Hentet 29. marts 2017.
  24. ^ McKeown, Gareth (23. januar 2017). "Michelle O'Neill set to be named new Sinn Féin leader at Stormont" (engelsk). Belfast. Arkiveret fra originalen 30. marts 2017. Hentet 29. marts 2017.
  25. ^ "Sinn Féin's Michelle O'Neill tops poll in Mid Ulster". ITV News (engelsk). Arkiveret fra originalen 30. marts 2017. Hentet 29. marts 2017.
  26. ^ "NI Assembly Election 2017 Result Sheet – Mid Ulster (XLS)". The Electoral Office of Northern Ireland – EONI. Arkiveret fra originalen 30. marts 2017.
  27. ^ "Michelle O'Neill calls for 'urgent' referendum on Irish unity". BBC News (britisk engelsk). 13. marts 2017. Arkiveret fra originalen 29. marts 2017. Hentet 29. marts 2017.
  28. ^ "NI political talks have run their course, says Sinn Féin". BBC News (britisk engelsk). 26. marts 2017. Arkiveret fra originalen 28. marts 2017. Hentet 29. marts 2017.
  29. ^ McDonald, Henry (26. marts 2017). "Northern Ireland power-sharing talks break down". The Guardian (britisk engelsk). London. ISSN 0261-3077. Arkiveret fra originalen 29. marts 2017. Hentet 29. marts 2017.
  30. ^ Preiss, Bert (2020). Conflict at the Interface: Local Community Divisions and Hegemonic Forces in Northern Ireland. LIT Verlag. s. 97. ISBN 978-3643911919.
  31. ^ "Sinn Féin: O'Neill polled 67% in deputy leadership contest". BBC News. 22. november 2019. Arkiveret fra originalen 5. december 2019. Hentet 2. december 2019.
  32. ^ "Stormont deal: Arlene Foster and Michelle O'Neill new top NI ministers". BBC News. 12. januar 2020. Arkiveret fra originalen 13. januar 2020. Hentet 19. januar 2020.
  33. ^ "Arlene Foster urges NI parties to stick to language deal". BBC News (britisk engelsk). 14. juni 2021. Arkiveret fra originalen 14. juni 2021. Hentet 14. juni 2021.
  34. ^ "Northern Ireland: Sinn Fein secures historic election win". DW. 7. maj 2022. Arkiveret fra originalen 9. maj 2022. Hentet 9. maj 2022.
  35. ^ "Northern Ireland Assembly Election Results 2022".
  36. ^ Neville, Steve (8. maj 2022). "Michelle O'Neill: Her path from Fermoy to Northern Ireland's first minister". Irish Examiner. Arkiveret fra originalen 9. maj 2022. Hentet 9. maj 2022.
  37. ^ "Michelle O'Neill unable to attend Labour conference after contracting viral infection". Belfasttelegraph.
  38. ^ Rainey, Mark (3. august 2022). "Michelle O'Neill's 'no alternative' to violence comment provokes backlash". News Letter.
  39. ^ https://www.independent.ie/regionals/cork/news/fermoys-michelle-oneill-breaks-long-standing-republican-tradition-to-attend-queen-elizabeth-iis-funeral/42001568.html
  40. ^ "Michelle O'Neill: I wanted to be at King Charles' coronation 'to show respect'". BelfastTelegraph.co.uk (britisk engelsk). 2023-05-06. ISSN 0307-1235. Hentet 2023-09-24.
  41. ^ "Sinn Fein 'on course to hit new general election high': new poll". BelfastTelegraph.co.uk (britisk engelsk). 2023-11-13. ISSN 0307-1235. Hentet 2023-11-22.
  42. ^ "NI Secretary Chris Heaton-Harris says 'all conditions in place' for return to power-sharing at Stormont after DUP deal". BelfastTelegraph.co.uk (britisk engelsk). 2024-01-30. ISSN 0307-1235. Hentet 2024-01-30.
  43. ^ "Northern Ireland: A new dawn ushered in by a republican first minister". BBC News (britisk engelsk). 2024-01-31. Hentet 2024-01-31.
  44. ^ Anna Danielsen Gille (3. februar 2024). "Nordirland har fået ny førsteminister". DR.
  45. ^ Preston, Allan (6. februar 2017). "Being a teenage mother turned me into a stronger person, reveals Sinn Fein's Michelle O'Neill". Belfast Telegraph (engelsk). Belfast. ISSN 0307-5664. Arkiveret fra originalen 30. september 2019. Hentet 26. september 2019.
  46. ^ Carroll, Rory; correspondent, Rory Carroll Ireland (2024-02-03). "Michelle O'Neill: Sinn Féin leader from IRA family who has vowed to respect royals". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Hentet 2024-02-03.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Michelle_O%27Neill&oldid=11737730"