Milt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Scientist.svgSvært stof
Denne artikel omhandler svært stof. Der er endnu ikke taget hensyn til ikke-eksperter. Du kan hjælpe ved at skrive en letforståelig indledning.
Tværsnit af milten og dens placering i kroppen.

Milten er et aflangt organ i venstre side af bughulen.[1] Den hedder spleen (på græsk) eller lien (på latin). Under normale forhold kan milten ikke mærkes.

Milten filtrerer gamle blodceller fra blodet, nedbryder dem og filtrerer jern som så genbruges.[2][3] Desuden renser den blodet for bakterier.[4]

Hvis milten fjernes, ses flere blodforgiftninger med bakterien Streptokokker.

Beskrivelse og funktion[redigér | redigér wikikode]

Milten er et organ, der findes i stort set alle hvirveldyr. Organet sidder i venstre side af bughulen og fungerer som et sekundært lymfoidt organ. Hos mennesket ligger organet under mellemgulvet langs 10. ribbens længdeakse ud for angulærlinjen. Milten virker primært som et blodfilter. Milten får rigeligt arterielt blod fra aorta via en gren fra truncus coeliacus.

Milten er omgivet af en kapsel af bindevæv.[3]

Milten spiller vigtige roller med hensyn til røde blodlegemer (erythrocytter) og immunsystemet. Det fjerner gamle røde blodlegemer og indeholder en blodreserve, som kan være værdifuld i tilfælde af hæmoragisk chok og også genbruger jern.

Som en del af det mononukleære fagocytsystem metaboliserer det hæmoglobin fjernet fra gamle røde blodlegemer (erythrocytter). Globindelen af ​​hæmoglobin nedbrydes til dets konstitutive aminosyrer, og hæmepartiet metaboliseres til bilirubin, som fjernes i leveren.[2]

Milten syntetiserer antistoffer i sin hvide pulpa og fjerner antistofbelagte bakterier og antistofbelagte blodceller ved hjælp af blod og lymfeknudecirkulation. En undersøgelse, der blev offentliggjort i 2009 ved hjælp af mus, viste, at miltens røde masse udgør et reservoir, der indeholder over halvdelen af ​​kroppens monocytter. Disse monocytter omdannes til dendritiske celler og makrofager ved at bevæge sig til skadet væv (såsom hjertet efter myokardieinfarkt), samtidig med at vævsheling fremmes.

Milten er et aktivitetscenter for det mononukleære fagocytsystem og er analogt med en stor lymfeknude, da dets fravær forårsager en udsættelse for visse infektioner. Hos Mennesket er milten i lilla farve og er i mavens venstre øvre kvadrant.[kilde mangler]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Nielsen, Oluf; Springborg, Anni (2005). Ind under huden - Anatomi og fysiologi. Munksgaard Danmark. ISBN 87-628-0549-5. 
  2. ^ a b Despopoulos, Agamemnon; Silbernagl, Stefan (2003), Color Atlas of Physiology, s. 88. 
  3. ^ a b Mebius, Reina E.; Kraal, Georg (2005), "STRUCTURE AND FUNCTION OF THE SPLEEN" (PDF), NATURE REVIEWS | IMMUNOLOGY. 
  4. ^ Martini, Frederic H. (2006), Fundamentals of Anatomy and Physiology, s. 773-5.