Minsk voblast

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Minsk voblast
hviderussisk: Мі́нская во́бласць
russisk: Минская о́бласть
Flag Våbenskjold
Flag of Minsk Voblast.svg Coat of Arms of Minsk province.svg
Minsk Voblast in Belarus.svg
Minsk voblasts beliggenhed i Hviderusland
Overblik
Land Hviderusland Hviderusland
Guvernør Semjon Borisovitj Sjapiro
Administrativt center Minsk
Grundlagt 1938
Demografi
Indbyggere 1.402.700[1] (2014
(ekskl. Minsk by))
 - Areal 39.900 km²
 - Befolkningstæthed 39,9 pr. km²
Andet
Tidszone +3 (MSK)
Hjemmeside minsk-region.gov.by

Minsk voblast (hviderussisk: Мі́нская во́бласць, hviderussisk udtale: [ˈmʲinskaja ˈvobɫasʲtsʲ], tr. Mínskaja vóblast; russisk: Минская о́бласть, tr. Minskaja óblast) er en af Hvideruslands seks voblaster. Voblastens administrative center er placeret i byen Minsk, selvom byen ikke administrativt er en del af voblasten. Voblastens areal er 39.900 km² og har 1.402.700(2014)[1] indbyggere.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Minsk voblast er den eneste voblast hvis grænse ikke er en del af Hvideruslands internationale grænse.

Minsk voblasts udgør omkring 19 % af Hvideruslands areal. De store floder Bjarézina, Nemunas og Neris gennemstrømmer voblasten. I den nordlige del af voblasten ligger den største sø i Hviderusland, Naratj søen på 79,6 km². Der er mere end 60 søer i voblasten med et areal på over 0,1 km².[2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Siden begyndelsen af 900-tallet indgik den nuværende Minsk voblast i Kijevriget. Efterfølgende blev området omfattet af Fyrstendømmet Polotsk, og efter skabelsen af fyrstendømmet Litauen indgik området i dette. Efter foreningen af storfyrstendømmet Litauen med Kongeriget Polen blev området en del af den polsk-litauiske realunion.

I 1793 som et resultat af Polens anden deling blev området opslugt af Rusland og af Minsk guvernement. Efter det russiske kejserriges sammenbrud og den efterfølgende polsk-sovjetiske krig indtog Polen i 1921 de vestlige dele af guvernementet, mens de østlige dele forblev en del af Rusland.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Indbyggertallet i Minsk voblast voksede konstant fra folketællingen 1926 frem til folketællingen 1989 med mere end 190 %. Efter opløsningen af Sovjetunionen er indbyggertallet faldet med nærved 10 %.

Folketællinger siden 1926:
1926[3]
539.529
1939[4]
1.305.937
1959
1.472.153
1970
1.541.724
1979
1.546.675
1989
1.574.618
1999
1.558.632
2009[5]
1.422.528

På intet tidspunkt siden 1926 har voblasten haft mere end 5 % af indbyggere, der ved folketællingerne opgav at være polakker. Andelen af polakker var højst i 1959, 4,3 %, og lavest i 2009, 1,2 %.

National sammensætning:
Nationalitet Folketælling 1926[3] Folketælling 1939[4] Folketælling 1959 Folketælling 2009[5]
Hviderussere 430.717 1.058.662 1.292.318 1.258.657
Russere 16.720 79.466 84.629 101.579
Polakker 13.717 16.161 64.425 17.908

Byer i Minsk voblast[redigér | redigér wikikode]

Minsk by er med sine 1.937.900 den største by i Minsk-området. Minsk by, der ligger midt i Minsk voblast, er forvaltningsmæssigt ikke en del af voblasten, men er sin egen politisk-administrative størrelse. De største byer, der administrativt er en del af voblasten, er Barysaw (144.945), Salihorsk (104.745), Maladzetsjna (94.686), Zjodzina (61.724) og Slutsk (61.436).

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Minsk voblast er inddelt i 22 rajoner (svarende til danske kommuner) og har en by som er underlagt oblasten — Zjodzina.

No Dansk betegnelse Hviderussisk betegnelse Areal[6],
km²
Indbyggertal[7],
(2015)
Forvaltnings-
centrum
1. Bjarezinskij rajon Бярэзінскі 1940,34 22.937 Bjerazino (Горад Беразіно)
2. Barysaw rajon Барысаўскі 2987,63 183.010 Barysaw (Борисов)
3. Vilejka rajon Вілейскі 2453,81 48.674 Vilejka (Вилейка)
4. Valozjyn rajon Валожынскі 1916,78 34.061 Valozjyn (Воложин)
5. Dzjarzjynsk rajon Дзяржынскі 1189,50 63.205 Dzjarzjynsk (Дзержинск)
6. Kletsk rajon Клецкі 974,12 29.022 Kletsk (Клецк)
7. Kapyl rajon Капыльскі 1607,66 29.062 Kapyl (Копыль)
8. Krupki rajon Крупскі 2138,73 23.587 Krupki (Крупки)
9. Lahojsk rajon Лагойскі 2365,02 35.145 Lahojsk (Логойск)
10. Ljuban rajon Любанскі 1913,75 32.478 Ljuban (Любань)
11. Minsk rajon [8] Мінскі 1902,66 188.294 Minsk (Мінскі)
12. Maladzjetjna rajon Маладзечанскі 1392,18 136.797 Maladzjetjna (Молодечно)
13. Mjadzjel rajon Мядзельскі 1964,30 26.890 Mjadzel (Мядзель)
14. Njasvizj rajon Нясвіжскі 862,75 39.287 Njasvizj (Нясвіж)
15. Pukhavitski rajon Пухавіцкі 2441,12 65.984 Marjina Gorka (Марьина Горка)
16. Slutsk rajon Слуцкі 1821,06 92.379 Slutsk (Слуцкі)
17. Smaljavitski rajon [9] Смалявіцкі 1394,14 43.866 Smaljavitski (Смолевичи)
18. Salihorsk rajon Салігорскі 2498,91 134.647 Salihorsk (Салігорскі)
19. Starye Darohi rajon Старадарожскі 1370,38 20.109 Starye Darohi (Старые Дороги)
20. Stawbtsy rajon Стаўбцоўскі 1884,52 39.917 Stawbtsy (Столбцы)
21. Uzda rajon Уздзенскі 1180,97 23.066 Uzda (Узда)
22. Tjerven Чэрвеньскі 1630,39 31.918 Tjerven (Червень)

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Минская область. Население
  2. ^ "Main characteristics of the largest lakes of Belarus". Land of Ancestors. Data of the Research Laboratory for Lake Study of the Belarus State University. 2011. Hentet 29. september 2013. 
  3. ^ a b Национальный состав по Минскому округу
  4. ^ a b Демоскоп Weekly — Приложение. Справочник статистических показателей
  5. ^ a b H
  6. ^ «Государственный земельный кадастр Республики Беларусь» (по состоянию на 1 января 2011 г.) (Hvideruslands matrikelstyrelses register, opgjort 1. januar 2011)
  7. ^ Численность населения на 1 января 2015 г (Folketallet pr. 1. januar 2015)
  8. ^ Omfatter dog ikke selve Minsk by
  9. ^ Omfatter dog ikke Zjadzina by.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Hviderussisk geografiStub
Denne artikel om hviderussisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Koordinater: 53°40′N 27°45′Ø / 53.67°N 27.75°Ø / 53.67; 27.75