Kijevriget

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kievriget)
Gå til: navigation, søg
Русь
Kijevriget
Vlag ontbreekt.svg
 
Vlag ontbreekt.svg
 
Vlag ontbreekt.svg
862–1349

Rigsvåben of Kijevriget

Rigsvåben

Verdensdel Europa
Region Hviderusland, nordlige Ukraine, vestlige Rusland
Geografisk placering af Kijevriget
Kijevriget, 1000-tallet
Hovedstad Kijev (Novgorod indtil 882)
Sprog Gammel østslavisk, Rutensk
Religion Slavisk hedenskab
Russisk-ortodoks
Styreform Monarki
Storfyrste af Kijev
 - 882–912 Oleg
Historisk periode ikke oplyst
 - Etableret 862
 - Ophørt 1349
Valuta hryvna
Efterfulgte
Efterfulgt af
Vlag ontbreekt.svg Rus' khaganatet
Vlag ontbreekt.svg Khazarer
Vlag ontbreekt.svg Kuyavia (Ukraine)
Fyrstendømmet Vladimir-Suzdal Seal-of-Alexander-Nevsky 1236 Avers.svg
Republikken Novgorod Coat of Arms of Veliky Novgorod.svg
Fyrstendømmet Galicien-Volhynien Alex K Halych-Volhynia.svg
Fyrstendømmet Rjasan Symbol Duchy of Ryazan.svg
Fyrstendømmet Smolensk Coat of Arms of Principality of Smolensk.jpg
Fyrstendømmet Tjernigov Alex Chernigiv.svg
Fyrstendømmet Tver Symbol Duchy of Tver.png
Storfyrstendømmet Litauen COA of Gediminaičiai dynasty Lithuania.svg

Kijevriget eller Kijevrus var fra 880 e.Kr. til midten af 1100-tallet et rige domineret af Fyrstendømmet Kijev og dannede i sin storhedstid det meste af Rutenien (i dag Hviderusland, det meste af nutidens Ukraine og Slovakiet og den nordvestlige del af nutidens Rusland).

Ældre historie[redigér | redigér wikikode]

Skandinavere sejlede over Østersøen og ned ad floderne Daugava og Neva til Novgorod, som de kaldte Holmgård. De fandt vejen over land til de floder, der via Ukraine fører til Sortehavet og Konstantinopel. (nu Istanbul og skandinavernes (væringernes) Miklagård. Skandinaviske levn er fundet i Kijevriget i frugtbar jord og ved vand. Det kan ikke udelukke, at skandinaverne planlagde at blive bofaste. Flere stednavne stammer fra den svenske kolonisering: Isburgs ("Isborg" på svensk) og måske også Suzdal, "susdal" og navnene på Dneprs vandfald. Nogle russiske personnavne er af svensk oprindelsen, som Oleg, Helge, Olga, Helga og Igor, Ingvar.

Ved 700-tallets begyndelse grundlagde håndværkere khazarer byen Kijev (tyrkisk for "strandboplads") ved Dnepr-floden. Et samfund af khazarer,slaver, skandinaver og ungarere, voksede her. I Nestorkrøniken (1100) står, at de finsk-ugriske og slaviske stammer i Rutenien - efter at have jagtet de væringer bort, der beskattede dem - følte, at situationen var alt for kaotisk, og derfor søgte en Rusfyrste til at regere.

Første omtale[redigér | redigér wikikode]

Ifølge skandinaviske teorier blev de nordlige stammer af Rus' folk i begyndelsen af 800-tallet løst organiseret under Rus'-khanatet omtalt af adskillige ikke-russiske historikere, og Rus'-khanatet betragtes som en forgænger til Kijevriget[1]. Den tidligste leder af Kijevriget var mest sandsynligt en skandinavisk kriger som regerede over et flertal af slaviske undersåtter[2].

Ifølge Nestorkrøniken, den tidligste krønike om Kijevriget, blev det senere Kijevriges område delt mellem væringerne og Khazar-staten. Laurentian Codex anførte, at Tjuderne, Ilmenslaverne, Volga Finnerne, Vepserne og Krivitjerne betalte tribut til væringerne i 859, mens khazarerne krævede tribut fra Poljanerne, Severjanerne og Vjatitjerne. I 862 var der en stort opstand, hvor Tjuderne, Ilmenslaverne, Volga-Finnerne og Krivitjerne sendte Væringerne over havet uden at give dem tribut. Nu begyndte de at kriges indbyrdes. Nogle af stammerne (ukendt præcis hvem) besluttede at invitere Rus' væring til at herske over dem. Nu slog de tre væringebrødre, Rurik (den ældste), Sineus, og Truva, sig ned i henholdsvis Novgorod, Belozersk og Izborsk. I løbet af to år døde Ruriks brødre, og Rurik blev enehersker, og han indsatte sine nakhodniker til at assistere sig med at styrer landet. de vigtigste byer blev Novgorod (hovedstad), der herskede over Ilmenslaverne, Polotsk – Krivitjerne, Rostov – Volgafinnerne, Belozersk – Vepserne og MuromMokšierne. Krøniken nævner ham som stamfar til Rurik-dynastiet. Nestorkrøniken siger:

I år 6367 (859): Kryogene fra over havet bad hyldest efterbetalte fra Chuds, slaverne, Meria, Veses, Krivichs ...

I år 6370 (862): [De] [d] Rove den Kryogene tilbage ud over havet, nægtede at betale tribut dem, og satte sig for at regere sig selv. Men der var ingen lov iblandt dem, og A Tribe??? rejste sig mod en stamme. Disharmoni dermed fulgte blandt dem, og har de begyndte at krig mod hinanden. De sagde til sig selv: "Lad os søge en prins, der kan træffe over os, og dømme efter os skik." De gik således i udlandet for at den Kryogene, til Rus. Disse særlige Kryogene Rus blev tilkaldt fra Sverige, ligesom engang kaldes Sverige, og andre Norman og Angles, og endnu andre Goth [Gotlanders], for Do De var således navngivet. Den Chuds, slaverne, de Krivich s og Ves Hadith sagde til Rus, "Vores land er stor og rig, men der er ingen ordrer ind i det. Kom regeringstid som fyrster, herske over os ". Tre brødre, med deres kinfolk, meldte. De tog med dem alle jernbanevirksomheder og kom.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. See, e.g., Franklin and Shepard 33–36; Jones 249–250; Christian 340–341 Pritsak passim.
  2. Robin Milner-Gulland, The Russians, Blackwell Publishing, 1999, ISBN 0-631-21849-1, 9780631218494, p. 45

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 50°27′00″N 30°31′00″Ø / 50.45°N 30.51666667°Ø / 50.45; 30.51666667