Mosul

Koordinater: 36°22′N 43°07′Ø / 36.37°N 43.12°Ø / 36.37; 43.12
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. dec. 2014, 21:15 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)

Mosul er en by i det nordlige Irak. Byen ligger ved bredden af floden Tigris 220 km nordvest for Bagdad. Byens indbyggere er hovedsageligt arabere, mens det omkringliggende område er kurdiskdomineret. I 2002 blev byens indbyggertal anslået til 1,7 millioner, dermed er Mosul Iraks tredjestørste by.

Efter invasionen af Irak 2003 blev Saddam Husseins sønner Uday Hussein og Qusay Hussein dræbt i Mosul 2. juli 2003, og byen har siden været præget af konfrontationer mellem irakiske oprørere og amerikanske tropper.

Mosul og Nineve-sletten har traditionelt været hjemsted for mange kristne, som har har udgjort majoriteten af områdets befolkning. Under Saddam Husseins styre foregik der imidlertid en systematisk 'arabisering' af området. Under Irakkrigen er de kristne konsekvent enten blevet fordrevet fra Mosul af radikale muslimer eller dræbt af disse. Således anslås det, at der i 2003 boede omkring 200.000 kristne i Mosul. I dag anslås antallet af kristne at ligge på omkring 90.000.

70 km nord for byen ligger Mosul-dæmningen, der har navn efter byen, og genererer strøm til byens indbyggere og store dele af området omkring.


Irakisk geografiSpire
Denne artikel om irakisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

36°22′N 43°07′Ø / 36.37°N 43.12°Ø / 36.37; 43.12