Nævningeting

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. jan. 2015, 22:49 af 188.120.84.92 (diskussion) 188.120.84.92 (diskussion) (Anke fra byretten jf. http://www.domstol.dk/om/publikationer/HtmlPublikationer/Vejledninger/Vejledning%20til%20domsmaend%20og%20naevninger/kap08.htm)
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Sammenskrivningsforslag
Artiklen Jury er foreslået føjet ind i Nævningeting. (Siden maj 2014)  Diskutér forslaget

Et nævningeting er en behandlingsform i visse straffesager.

Efter 1. januar 2008 findes nævningeting både ved byretterne og landsretterne. Tidligere fandtes de kun ved landsretterne.

Sammensætning og proces

Tinget består i dag af 6 nævninge, tidligere 12, (Jf. Retsplejelovens § 12, stk. 5), der udtages efter lodtrækning fra en grundliste, der udarbejdes af et udvalg i hver kommune.

Nævningene må ikke tale om sagen med andre end hinanden. Når advokaterne har fremlagt sagen i retten, belæres nævningene af retsformanden (den ledende juridiske dommer), som dermed giver nævningene sin opfattelse af sagens juridiske sammenhæng.

Herpå skal nævningene tage stilling til skyldsspørgsmålet.

Den dobbelte garanti

Hvis et nævningeting finder tiltalte ikke-skyldig, afsiges straks en dom om frifindelse.

Findes tiltalte derimod skyldig (hvilket kræver mindst 8 stemmer ud af 12), kan de tre juridiske dommere følge eller tilsidesætte denne beslutning.

Bliver beslutningen tilsidesat skal anklagemyndigheden, såfremt den fortsat ønsker tiltalte dømt, bringe sagen for et nyt nævningeting – sagen skal altså gå om. Anklagemyndigheden kan dog også vælge at frafalde yderligere retsforfølgning.

Den regel, at de juridiske dommere kan tilsidesætte nævningenes skyldigkendelse, kaldes den dobbelte garanti, fordi tiltalte derfor kun kan dømmes, hvis både nævningene og de juridiske dommere er overbeviste om vedkommendes skyld.

Strafudmåling

Her deltager nævningetinget samt tre juridiske dommere –- nævningene har hver én stemme mens dommerne tilsammen har lige så mange stemmer som nævningerne. Ved afstemning om strafudmåling gælder almindeligt flertal. Er der stemmelighed, gælder det mildeste resultat for tiltalte.

Anke fra byretten

Ønsker tiltalte at anke byrettens afgørelse, kan både strafudmålingen og skyldsspørgsmålet ankes. Ankes skyldsspørgsmålet, køres sagen som nævningesag i landsretten også. Ellers køres sagen som en domsmandssag i landsretten.

Se også

Eksterne henvisninger

SamfundSpire
Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.