Nørre Aaby

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Nørre Åby)
Spring til navigation Spring til søgning
Nørre Aaby
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Middelfart Kommune
Sogn Nørre Aaby Sogn
Postnr. 5580 Nørre Aaby
Demografi
Nørre Aaby by 2.964[1] (2019)
Kommunen 38.553[1] (2019)
 - Areal 299,93 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.middelfart.dk

Koordinater: 55°27′28″N 9°52′39″Ø / 55.45778°N 9.87750°Ø / 55.45778; 9.87750 Nørre Aaby er en stationsby på det vestlige Fyn med 2.964 indbyggere (2019)[1]. Tidligere hovedby i Nørre Aaby Kommune. Nu ligger den i Middelfart Kommune og tilhører Region Syddanmark.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Nørre Aaby var oprindeligt en landsby. Denne havde i 1688 syv gårde, eet hus med jord og fire huse uden jord. Det samlede dyrkede land udgjorde 392,8 tdr land skyldsat til 53,73 tdr hartkorn.[2] Dyrkningsformen var 2-vangsbrug (rotation 2/2).[3]

Da jernbanen tværs over Fyn blev anlagt med station ved Nørre Aaby, begyndte byen ret hurtigt at vokse. I 1873 beskrives byen således: "Nørre Aaby med Kirken, Skole og Jernbanestation".[4]

Omkring århundredeskiftet beskrives byen således: "Nørre-Aaby med Kirke, Skole, Missionshuset „Emaus" (opf. 1883), Vends m.fl. Herreders Spare- og Laanekasse (opr. n/6 1867; 31/3 1897 var Sparernes saml. Tilgodehav. 2,146,614 Kr., Rentefoden 3x/2 pCt., Reservefonden 95,000 Kr., Antal af Konti 6036), Lægebolig, Andelsmejeri (Aalund), Cyklefabrik, Handelsgartneri m. m., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition".[5]

Nørre Aaby stationsby havde 495 indbyggere i 1906, 777 i 1911 og 1.109 indbyggere i 1916.[6] I 1911 var fordelingen efter næringsveje: 17 levede af landbrug, 398 af håndværk og industri, 105 af handel, 115 af transport.[7]

Nørre Aaby stationsby fortsatte sin udvikling i mellemkrigstiden: byen havde 973 indbyggere i 1921, 919 i 1925, 1.008 i 1930, 1.057 i 1935[8] og 1.080 indbyggere i 1940.[9] I 1930 var fordelingen efter næringsveje: 29 levede af landbrug, 546 af håndværk og industri, 138 af handel, 75 af transport, 37 af immateriel virksomhed, 98 af husgerning, 84 var ude af erhverv og 6 havde ikke angivet indkomstkilde.[10]

Nørre Aaby stationsby fortsatte sin befolkningsvækst efter 2. verdenskrig: byen havde 1.120 indbyggere i 1945, 1.682 i 1950, 1.894 i 1955, 1.844 i 1960[11] og 2.011 indbyggere i 1965.[12]

Kultur[redigér | redigér wikikode]

I byen liggen Nørre Aaby Bio, bygget i 1948 med Palladium i København som forbillede. Her vises både film og holdes specielle arrangementer. Biografen lukkede i 2011 men blev hurtigt overtaget af en gruppe frivillige der nu driver biografen videre.[13]

Byfest[redigér | redigér wikikode]

Nørre Aaby har fra og med 2012, efter flere års pause, igen en årlig byfest der holdes i maj eller juni.[14] Modsat tidligere tider holdes den dog ikke længere i hovedgaden i centrum men er flyttet til et nærliggende stykke jord. Byfesten besøges af tivoli samt der afholdes koncerter, spisning og flere små og større arrangementer.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Uden for centrum ligger Nørre Åby Idrætspark, der består af et par fodboldbaner med en tribune, tre tennisbaner samt to haller og motionscenter.[15] Nørre Aaby Idrætsklub har hjemme på stadion.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Byen har 2 grundskoler:

Og 4 efterskoler:

Trafikforhold[redigér | redigér wikikode]

Biltrafik[redigér | redigér wikikode]

Bustrafik[redigér | redigér wikikode]

Der er følgende busforbindelser til og fra Nørre Aaby:

  • Rute 401 – Strib - Middelfart St. - Nørre Aaby [1]
  • Rute 402 – Strib - Middelfart St. - Nørre Aaby [2]
  • Rute 541 – Nørre Aaby - Føns - Ronæs - Udby - Rud [3]
  • Rute 542 – Nørre Aaby - Asperup - Roerslev - Blanke - Båring [4]

Togtrafik[redigér | redigér wikikode]

Se Nørre Aaby Station.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Pedersen, s. 93
  3. ^ Frandsen, bilagskort
  4. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo; Kjøbenhavn 1873; s. 137
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 522
  6. ^ Danmarks Statik: Statistiske Meddelelser 4. Række 51. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 1. februar 1916; Det Statistiske Departement, København 1916; s. 68
  7. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 4. udgave
  8. ^ Danmarks Statik: Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 5. november 1935; Det Statistiske Departement, København 1936; s. 176
  9. ^ Danmarks Statik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; Det Statistiske Departement, København 1935; s. 127
  10. ^ Danmarks Statik: Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte: Folkemængden 5. november 1940; Det Statistiske Departement, København 1941; s. 142
  11. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 185
  12. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968; s. 15
  13. ^ Lokal forening skal redde Nørre Aaby Bio Fyens.dk, 21. december 2011
  14. ^ http://www.norreaaby-byfest.dk
  15. ^ http://www.stadions.dk/nraaby.asp
  16. ^ https://images.fyens.dk/13/3897413_00_0_0_0_0_0_2.jpg

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),