Narva
Narva | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Narva borg | |||||
Overblik | |||||
Land | Estland | ||||
Borgmester | Tarmo Tammiste | ||||
Region | Ida-Virumaa | ||||
Postnr. | 20001 til 21020 | ||||
Demografi | |||||
Befolkning | 64.904 (2012) | ||||
- Areal | 84.54 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 770 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +2 | ||||
Hjemmeside | www.narva.ee | ||||
Oversigtskort | |||||
Narva ( russisk: Нарва) er Estlands tredjestørste by med ca. 67.000 indbyggere (2004). Byen ligger ved den russiske grænse. Floden Narva, som danner grænsen mellem Estland og Rusland, løber fra Peipsi-søen gennem byen til Narva-Jõesuu, hvor den løber ud i Den Finske Bugt.
Ca. 95% af byens indbyggere er russere (idet byens estiske befolkningsdel, der var flygtet under 2. verdenskrig, i Sovjettiden ikke havde lov at vende tilbage), men mange taler dog også estisk. De mest udbredte fremmedsprog er engelsk og tysk.
Historisk var Narva en vigtig by i både det danske (1219-1346) og det svenske (1561-1710) østersørige, og i perioden herimellem for Den Tyske Ordensstat, idet Narvafloden markerer grænsen mellem Rusland og Vesteuropa. Således er de ældste dele af byens grænsefæstning, Hermanni Linnus (tysk: Hermannsfeste) fra den danske tid. Ved Narva udspillede sig under Store Nordiske Krig Slaget ved Narva i 1700. Her besejrede den svenske hær med taktisk overlegenhed en langt større russisk styrke. Fire år senere erobrede russerne dog Narva og lagde herved grunden til godt 200 års russisk dominans i Baltikum.
Narvas gamle by var før 2. verdenskrig en af verdens smukkeste barokbyer, men blev ødelagt af bombardementer i slutningen af krigen, da estiske frivillige sammen med nazister nægtede at nedlægge våbnene og overgive sig til russerne. I Sovjettiden blev byen genopbygget med betonbyggeri. Kun rådhuset er genopbygget i oprindelig stil. Byens voldanlæg med bastioner er dog bevaret.
Narva har siden 1857 været hjemsted for tekstilindustri i form af Kreenholm Manufaktur, der i dag er svenskejet og er en af Europas største tekstilindustrier. Byens industri har til stadighed udnyttet vandkraften fra Narvafloden.
Den verdensberømte skakspiller Paul Keres (1916-1975) var født i Narva.
Ud over muligheden for at nå Narva med færgen fra Stockholm til Tallinn og fortsætte rejsen med bus eller tog, kan man også sejle med Narva Line, der sejler mellem Kotka i Finland og Sillamäe nær Narva.
Eksterne henvisninger
Spire Denne artikel om Estlands geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |