NATO's generalsekretær
| Generalsekretær for NATO | |
|---|---|
 | |
| Periodelængde | 4 år (kan blive forlænget) |
| Første indehaver |
Hastings Ismay 24. marts 1952 |
| Hjemmeside | Office of the Secretary General |
NATO's generalsekretær er leder af Det Nordatlantiske Råd, der er det øverste organ i den internationale forsvarsalliance NATO. Generalsekretæren fungerer desuden som NATO's frontfigur udadtil og varetager medlemslandenes interesser, ligesom vedkommende er chef for alliancens ansatte.
Det er en uofficiel tradition, at NATO's generalsekretær er europæer. USA udpeger til gengæld traditionelt organisationens militære strategiske ledere.
Der kræves enighed om valget af kandidaten. De enkelte medlemslande har alle vetoret.
Generalsekretæren vælges efter uformelle diplomatiske drøftelser mellem medlemslandene, der hver foreslår en kandidat til posten. Generalsekretæren vælges for en periode af fire år. Lønnen er aldrig offentliggjort, men niveauet svarer til ledere af andre internationale organisationer som f.eks. FN og menes således at ligge på 1,5 mio. kr. årligt.[1]
Liste over generalsekretærer[redigér | rediger kildetekst]
Nedenstående er en liste over NATO's generalsekretærer siden oprettelsen i 1952.
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Stikker fratrådte sin stilling et år tidligere på grund af dårligt helbred.[2]
- ^ a b Wörner døde af kræft på posten den 13. august 1994. Vicegeneralsekretæren, Sergio Balanzino, overtog hans daglige ansvar i de sidste mange måneder af hans liv og blev derefter fungerende generalsekretær ved hans død indtil udnævnelsen af Willy Claes.[3]
- ^ a b Claes fratrådte stillingen som generalsekretær efter en bestikkelsesskandale vedrørende sine handlinger i den belgiske regering i 1980'erne. Efter sin tilbagetræden fungerede vicegeneralsekretær Sergio Balanzino som fungerende generalsekretær indtil udnævnelsen af Javier Solana.[4]
- ^ George Robertson annoncerede i januar 2003, at han ville træde tilbage i december samme år.[5] Jaap de Hoop Scheffer blev valgt som hans efterfølger, men kunne ikke indtage embedet før januar 2004 på grund af sit arbejde i det hollandske parlament.[6] Robertson blev bedt om at forlænge sin embedsperiode indtil Scheffer var klar, men han afslog, så Minuto-Rizzo, vicegeneralsekretæren, overtog i mellemtiden.[7]
- ^ Scheffer blev valgt som generalsekretær for NATO med start den 1. januar 2004,[8] men han overtog først embedet den 5. januar 2004.[7][9]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Det kan Fogh tjene som Nato-leder Ekstra Bladet 20. februar 2009
- ^ Cook, Don (3. april 1964). "Resignation announced by Stikker". The Washington Post.
- ^ Marshall, Andrew (15. august 1994). "Hunt is on to find new Nato chief". The Independent. London. Hentet 2009-03-29.
- ^ Whitney, Craig (21. oktober 1995). "Facing Charges, NATO Head Steps Down". The New York Times. Hentet 2009-03-29.
- ^ Smith, Craig (23. januar 2003). "NATO Secretary General to Leave His Post in December After 4 Years". The New York Times. Hentet 2009-03-29.
- ^ "Jaap de Hoop Scheffer". Newsmakers. No. 1. Thomson Gale. 1. januar 2005.
- ^ a b "NATO Chief Steps Down". The New York Times. 18. december 2003. Hentet 2009-03-29.
- ^ Crouch, Gregory (23. september 2003). "NATO Names a Dutchman To Be Its Secretary General". The New York Times. Hentet 2009-03-29.
- ^ Crouch, Gregory (6. januar 2004). "New NATO Chief Takes Over". The New York Times. Hentet 2009-03-29.
- ^ "The extension of the Secretary General's mandate". NATO. 3. oktober 2012. Hentet 2013-08-27.
 | Spire Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |