Naturfagsmaraton
Naturfagsmaraton er en årlig naturfagskonkurrence i folkeskolen, der tilbydes som et undervisningsforløb til femte og sjetteklasser i hele landet. Naturfagsmaraton har til hensigt at øge elevernes interesse i og motivation for at lære mere om naturfag og teknologi. Der konkurreres om at løse naturfaglige problemstillinger og maratonet kulminerer med lokale finaler i de enkelte kommuner.
I det 17. naturfagsmaraton, der indledtes januar 2020, deltog i alt 24.000 elever i konkurrencen, hvor Novozymes, Dansk Byggeri og Dansk Akustisk Selskab havde stillet nogle af opgaverne.[1] Det 18. naturfagsmaraton 2021 foregik on-line pga. coronaviruspandemien, der herskede på det tidspunkt, og var støttet af Grundfos, Villum Fonden, Novo Nordisk og Børne- og Undervisningsministeriet.[2]
Indhold og organisering[redigér | rediger kildetekst]
Eleverne skal først arbejde med opgaver hjemme på skolen i 12-20 lektioner. Opgaverne er forberedelse til en konkurrencedag i foråret, hvor op til 24 lokale klasser dyster mod hinanden om de bedste løsningsforslag.[3] I flere af opgaverne skal eleverne udvikle deres egne opfindelser; fra ide til færdigt produkt. Opgaverne dækker hvert år bredt emner inden for naturvidenskab: biologi, fysik, kemi, geografi og teknologi. Der udvikles hvert år en ny pakke af opgaver, der som regel tager udgangspunkt i virkelige problemstillinger.
Naturfagsmaraton var fra 2004 til 2011 drevet af virksomheden Skolevisioner ApS. I 2011 overtog Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro konceptet.[4] Naturvidenskabernes Hus udvikler opgaverne i samarbejde med eksterne partnere, der typisk er sponsorer. Naturvidenskabernes Hus er et non-profit videncenter.[5]
Effekt på interessen for naturfag[redigér | rediger kildetekst]
Naturfagsmaraton blev oprettet som en reaktion på de senere års tendens til at unges interesse for naturfag er faldende, og at mange unge oplever disse fag som uinteressante og irrelevante.[6] Der er desuden store kønsforskelle, idet piger er langt mindre interesserede end drenge og interesserede i andre aspekter af naturfagene end drengene. På denne baggrund er det blevet foreslået at unges interesse for naturfag burde kunne vækkes ved at undervisningens indhold gøres mere relevant for eleverne.[7]
En evaluering fra 2014 af Naturfagsmaratonopgaver påviste at opgaverne stimulerer elevers interesse, men kun i det omfang eleverne selv er i stand til at selvregulere deres læringsstrategier.[8]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Marathon: 24.000 5.-6.-klasseelever løser naturfagsopgaver for Grønby. Folkeskolen, 21. januar 2020. Hentet 26. august 2021.
- ^ Folkeskolernes årlige naturfagskonkurrence rykker online. tvmidtvest, 2. februar 2021. Hentet 26. august 2021.
- ^ Om naturfagsmaraton. Naturvidenskabernes Hus. Hentet 26. august 2021.
- ^ Naturfagsmaraton udfordrer samarbejde og strategi. Folkeskolen, 9. marts 2018. Hentet 26. august 2021.
- ^ Naturvidenskabernes Hus. Naturvidenskabernes Hus. Hentet 27. august 2021.
- ^ Broch, T., Egelund, N. (2001) Elevers interesse for naturfag og teknik. Et elevperspektiv på undervisningen. Danmarks Pædagogiske Universitet, København.
- ^ Troelsen, R. (2005) Unges interesse for naturfag – hvad ved vi, og hvad kan vi bruge det til? MONA (2).
- ^ Dohn, N. B. (2014) Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/teknik. MONA - Matematik- Og Naturfagsdidaktik, (2).