Naturgenopretning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!

Der bør være mere præcise kilder
Wikitext.svg

Naturgenopretning er betegnelse for et fysisk indgreb i landskabet som genskaber en tidligere naturtilstand på en given lokalitet.

Der kan f.eks. være tale om at genskabe drænede vådområder, søer, opdyrkede overdrev. Betegnelsen kan også bruges om skovrejsning eftersom arealerne i Danmark de fleste steder tidligere havde skovkarakter. Også i mindre skala kan mand tale om naturgenopretning, f.eks. ved genskabelse af små vandhuller.

I næsten alle tilfælde indebærer naturgenopretning, at landbrugsjord omlægges sådan, at den intensive og ofte forurende drift ophører. Ofte vil dræn i jorden blive blokeret eller fjernet. Det genskaber en (mere) naturlig hydrologisk tilstand.

Naturgenopretning er ofte ret omkostningsfuld fordi man skal foretage en række store fysiske aktiviteter på arealer. Dertil kommer, at de nye naturarealer ofte ikke efterfølgende kan give et direkte økonomisk afkast. De inddirekte goder for samfundet er dog ofte meget store: nedsat forurening, CO2 binding, beskyttelse af grundvand/drikkevand, højere biodiversitet, bedre jagt, større herlighedsværdier og friluftsliv.

Der kan argumenteres for at naturgenopretning har væsentlige sundhedsmæssige aspekter. Danmark har haft en efentlig naturgenopretningspolitik siden 1989. Skiftende regeringer har prioriteret indsatsen forskellig. Der er stadig et meget stort potentiale for naturgenopretning, eftersom Danmark er et af de mest intensivt opdyrkede lande i den vestlige verden. Naturarealandelen er ca. 26 % (2010).

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Miljøministeriet, OECD, FN