Neurolingvistik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Neurolingvistik er studiet af neurale mekanismer i menneskehjernen som kontrollerer forståelse, produktion og opnåelse af sprog. Som interdisciplinært felt trækker neurolingvistikken på metoder og teorier fra f.eks. neurovidenskab, lingvistik, kognitionsvidenskab og neuropsykologien. Det meste arbejde indenfor neurolingvistikken understøttes af modeller fra psykolingvistikken og teoretisk lingvistik, og fokuseres på at undersøge hvordan hjernen kan implementere de processer, som teoretiske og psykolingvister anser som nødvendige for at producere og forstå sprog. Neurolingvister studerer de fysiologiske mekanismer hvorved hjernen behandler information relateret til sprog og evaluerer lingvistiske og psykolingvistiske teorier ved hjælp af afasiologi, neuroradiologi, elektrofysiologi og computersimulationer.[1]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Nakai, Y; Jeong, JW; Brown, EC; Rothermel, R; Kojima, K; Kambara, T; Shah, A; Mittal, S; Sood, S; Asano, E (2017). "Three- and four-dimensional mapping of speech and language in patients with epilepsy". Brain. 140 (5): 1351-1370. PMC 5405238free to read. PMID 28334963. doi:10.1093/brain/awx051. 
ArtikelstumpSpire
Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.