Niels Juel (fregat)
| Niels Juel | |
|---|---|
| Klasse | |
| Type | Fregat |
| Klasse | Mod. Niels Juel-klasse |
| Historie | |
| Værft | Orlogsværftet |
| Påbegyndt | 25. maj 1853 |
| Søsat | 20. september 1855 |
| Taget i brug | 1856 |
| Udgået | 25. august 1879 |
| Skæbne | Museum i Ebeltoft |
| Tekniske data | |
| Deplacement | 1.934 tons |
| Længde | 58,00 meter |
| Bredde | 13,00 meter |
| Dybgang | 6,00 meter |
For alternative betydninger, se Niels Juel (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Niels Juel)
Fregatten Niels Juel var et såkaldte fuldkraftskib, fordi det havde både sejl og en dampmaskine. Dampmaskinen betød, at det kunne sejle udelukkende med dampkraft.[1] Niels Juel deltog under 2. Slesvigske Krig i Slaget ved Helgoland den 9. maj 1864. Den var flagskib i Nordsøeskadren som bestod også af fregatten Jylland og korvetten Hejmdal.
Slaget ved Helgoland[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Søtræfningen ved HelgolandSkruefregatten Niels Juel deltog sammen med fregatterne Jylland og Hejmdal i kampen ved Helgoland den 9. maj 1864.
Niels Juel var under kommando af Orlogskaptajn Johan L. Gottlieb[2] i krigen 1864. Siden januar 1864 havde Niels Juel deltaget i en blokade med henblik på, at forhindre hjælp til de preussiske og østrigske landtropper, at komme frem ad søvejen.
I slutning af marts 1864 blev orlogskaptajn Edouard Suenson udnævnt[3] til eskadrechef og højeste kommando på Niels Juel.
Ved kampen ved Helgoland, gik fregatten forrest som flagskib i den beordrede kølvandsformation.[2] Skibet havde 42 kanoner og en besætning af 422.[4]
Da de så fjenden i Helgolandsbugten den 9. maj 1864, fik mandskabet (godt 1000 mand i Nordsøeskadren) en ekstra ration brændevin.[5][6]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Sauntved & Eberhardt 2007, s. 189
- ^ a b "Flådens Historie: Slaget ved Helgoland". Hentet 8. juni 2013.
- ^ Sauntved & Eberhardt 2007, s. 190
- ^ Lindeberg 1989, s. 176
- ^ Christensen & Stevnsborg 1989, s. 94
- ^ Lindeberg 1989, s. 177
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Christensen, John; Stevnsborg, Henrik (2006), 1864 Fra helstat til nationalstat, Forlaget EMIL, ISBN 87-89703-34-0
- Lindeberg, Lars (1989), Krigen 1864: De så det ske, Forlaget Sesam, ISBN 87-7258-462-9
- Sauntved, Jakob Kidde; Eberhardt, Jakob (2007), 1864, Jyllands Posten Forlag, ISBN 978-87-7692-041-8
Yderligere læsning[redigér | rediger kildetekst]
- Bogen Krigen 1864: De så det ske har førstehåndskommentarer fra mandskabet ombord Niels Juel (Lindeberg 1989, s. 177-181)