Ebeltoft

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ebeltoft
Byvåben
Coat of arms of Ebeltoft.svg
Ebeltoft Town Hall.jpg
Det gamle rådhus
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto: Hovedstaden i Syddjurd
Region: Region Midtjylland
Kommune: Syddjurs Kommune
Sogn: Ebeltoft Sogn
Grundlagt: omkring år 1200
Postnr.: 8400 Ebeltoft
Demografi
Ebeltoft by: 7.430[1] (2017)
Kommunen: 42.021[1] (2017)
 - Areal: 696,34 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.ebeltoftby.dk
Oversigtskort

Koordinater: 56°11′45″N 10°40′37″E / 56.19583°N 10.67694°Ø / 56.19583; 10.67694 Ebeltoft [ˈæ·bəlˌtɔft] (tidligere stavet Æbeltoft) ligger på Djursland i Østjylland. Byen er med sine 7.430 indbyggere (2017)[1] den største by i Syddjurs Kommune. Ebeltoft ligger i Ebeltoft Sogn og hører til Region Midtjylland. Ebeltoft ligger på vestsiden af halvøen Hasnæs, og er den eneste østjyske havneby med en vestvendt havn.

Ebeltoft en turistby, ikke mindst på grund af den gamle bindingsværks-bymidte.

Byen er formodentlig anlagt omkring år 1200[Kilde mangler] og er et af Danmarks største rejsemål[Kilde mangler] på grund af den gamle bydel og et farverigt[Kilde mangler] butiks- og museumsliv (herunder bl.a. Farvergården, Fregatten Jylland og Glasmuseet), og den fordobler næsten sit indbyggertal i sommerferien.[Kilde mangler] Nær byen ligger naturområdet Mols Bjerge med mange badestrande og sommerhuse i området.

Mols-Linien anløber byen med hurtigfærger til Sjællands Odde. Filmhøjskolen blev oprettet i 1993 på bakkerne nord for Ebeltoft med status af folkehøjskole. Forfatteren Troels Kløvedal har base i en lille by lidt uden for Ebeltoft.

De seneste år har Ebeltoft mistet mange arbejdspladser, og bygger nu hovedsageligt sin økonomi på turismen, hvilket også medfører, at der de seneste år er fokuseret mere på turismen i byen[Kilde mangler], og mange nye butikker er åbnet. Mange af Ebeltofts butikker er specialbutikker,[Kilde mangler] som f.eks. livsstilsbutikker og et bolsjekogeri. Desuden finder man i og omkring byen Danmarks største koncentration af små studioglasværksteder.[Kilde mangler]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Navnet staves 1301 Æpplætofte, 1317 Æplætoft, 1356 Æblætofthæ, 1532 Æbeltovtth osv.; man har ment, at det skal komme af "abel" eller "æble" (abild); det sidste er vel det sandsynligste, især da æbletræet findes i byens ældste sigiller (navnet latiniseredes til "pomagrina" og "pomagrium").[2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Fra begyndelsen har stedet vel været en landsby eller et fiskerleje og var anneks til Draaby op til Reformationen (at det tidligere skal have været et eget pastorat, er ikke sandsynligt). Men navnet forekommer, så vidt vides, første gang i Erik Menveds brev af 21. januar 1301, hvorved byen fik købstadsprivilegier. Den 25. august 1317 udstedte kongen et nyt, hvorved han gav borgerne samme lov og vedtægt som Viborg og Aarhus. Dens privilegier blev senere mange gange bekræftede og udvidede, således 29. juli 1356, 1443, 1506, 1552, 21. marts 1563, 28. maj 1607 og 30. november 1648. Den lov, der nævnes i brevet af 1317, er vistnok den gamle slesvigske stadsret, af hvilken byen samme år fik tilsendt et eksemplar fra Horsens [3]. I 1430 nævnes bytinget, i 1479 en borgmester. I øvrigt omtales Byen kun lidt.[4]

En stor del af byens middelalderlige middelalderlige gadeforløb er fortsat bevaret, og i 2015 toppede Ebeltoft en liste over bedst bevarede middelalderbyer, som Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur havde sammenstykket.[5]

Renæssancen[redigér | redigér wikikode]

I 1558 blev oprettet en latinskole i byen.[6][4]

Byen led under pesten 1619-20 og blev ilde medtagen i det 17. århundredes krige, navnlig 1627-29, da den brandskattedes således, at dens rige præst Niels Pedersen måtte forstrække den med penge, og "den største Del af Byen blev nedskudt". Som virkning af krigen fortæller Danske Atlas, at "halve Gader ligge efter den Tid øde, og Stenmure af de gamle Huse lukke de adspredte Bygninger tilsammen". Også 1643-45 led byen skade, og i krigen 1657-60 havde de svenske deres befæstning på "Skansen", ligesom der dengang har stået kamp i vigen mellem svenske og danske skibe.[7][4]

Under enevælden[redigér | redigér wikikode]

Byens hovederhverv var søhandel, der navnlig var ret betydelig i 2. halvdel af det 17. århundrede, da byen voksede sin konkurrent Grenaa over hovedet, havde store købmands- og pakhuse, skibsbyggerier og en indbringende trafik, især på Bergen, ligesom den store brændetransport fra de kongelige skove i omegnen bragte meget liv.[8] I 1672 havde byen 817 indbyggere. Regeringen havde også et kornmagasin der ("Magasingaarden", der lå på Adelgade, blev nedbrudt 1806). Danske Atlas siger, at byen en tid har haft 30 skibe, og dens borgere berette selv 1772, at den i forrige tider havde nogle og tyve større fartøjer. I den Store Nordiske Krig, da den mistede en del af sine Skibe, indtrådte imidlertid vendepunktet: i 1711 havde den endnu 18 skibe på 442 læster, 1732-35 12, 1768 9, 1772 5 og 1798 kun 2 skibe. I 1769 havde byen 562 indbyggere og var mindre end Grenaa.[4]

Latioskolen blev ophævet i 1739.[4]

I det 19. århundrede udviklede byen sig kun lidet, selvom de forbedrede havneforhold bragte noget mere liv, og den var en af landets mindste købstæder.[4]

I Krigen 1807-14 var byen også besat af fjenden, i 1808 lå her nogle af spanierne.[4]

Tidlige industrialisering[redigér | redigér wikikode]

Næringsveje i 1890: 192 levede af immateriel virksomhed, 114 af jordbrug, 11 af gartneri, 21 af fiskeri, 12 af søfart, 495 af industri, 176 af handel, 183 af forskellig daglejervirksomhed, 65 af deres midler, og 15 nød almisse.[9]

I Ebeltoft blev omkring 1900 af holdt årligt 4 markeder: 1 i februar, 1 i marts og 1 i juni med heste og kvæg, 1 i september med kvæg og får.[10]

Af fabrikker og industrielle anlæg fandtes omkring 1900: 1 garveri, 1 maltfabrik, 2 bryggerier (det ene med maltfabrik), 1 brænderi, 1 teglværk, 2 møller og 1 fællesmejeri.[10]

I Byen blev udgivet "Æbeltoft Avis" og "Æbeltoft Folkeblad", ("Æbeltoft Dagblad" blev udgivet i Randers).[10]

Mellemkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Gennem mellemkrigstiden var Ebeltofts indbyggertal svagt stigende: i 1916 1.704, i 1921 1.959[11], i 1925 1.877[12], i 1930 1.897[13], i 1935 2.037[14], i 1940 2.026 indbyggere.[15] Nogen forstadsudvikling skete ikke.

Ved folketællingen i 1930 havde Ebeltoft 1.897 indbyggere, heraf ernærede 140 sig ved immateriel virksomhed, 692 ved håndværk og industri, 266 ved handel mm, 187 ved samfærdsel, 262 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 133 ved husgerning, 181 var ude af erhverv og 36 havde ikke oplyst indkomstkilde.[16]

Efterkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Efter 2. verdenskrig fortsatte Ebeltoft sin befolkningsudvikling. I 1945 boede der 2.104 indbyggere i købstaden, i 1950 2.167 indbyggere, i 1955 2.265 indbyggere, i 1960 2.227 indbyggere[17] og i 1965 2.485 indbyggere.[18] Nogen ny forstadsudvikling udenfor kommunegrænsen skete ikke.

Kommunen[redigér | redigér wikikode]

I 1301 udstedte kong Erik Menved købstadsprivilegier til Ebeltoft, og byen var købstad indtil dette begreb forsvandt med Kommunalreformen i 1970. Herefter var Ebeltoft hovedby i Ebeltoft Kommune indtil Kommunalreformen i 2007, hvor den indgik i Syddjurs Kommune med Rønde som hovedby.

Jernbanen[redigér | redigér wikikode]

Fregatten Jylland ligger i Ebeltoft.

Ebeltoft var endestation på Ebeltoft-Trustrup Jernbane (1901-1968). I selve byen er det eneste minde herom navnet på Jernbanegade, der førte ned til den hvide, klassicistiske stationsbygning, som blev nedrevet i 1970.

Nord for byen ligger den 8 km lange Gravlevstien, som følger banens tracé fra Vibæk Skovvej til Gravlev.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Ebeltoft er især berømt for at være det sted, hvor museumsskibet Fregatten Jylland ligger. I 2013 besøgt lidt over 90.000 mennesker skibet, der stammer fra 1857.

Glasmuseet Ebeltoft udstillet kunst i glas, og blev tegnet af Hack Kampmann. Dyreparken Ree Park - Ebeltoft Safari har en lang række dyr, og har navn efter rigmanden Karsten Ree, som finansierer parken med penge, han fik for salget af Den Blå Avis'.

Det gamle rådhus er bygget i 1789, og er blandt byens store turistattraktioner.

Ebelfestival[redigér | redigér wikikode]

I 2002-2003 tog Ebeltoft Rotary Klub til at skabe en række aktiviteter for byen og dens turister. Resultatet blev den første Ebelfestival som løb af stablen i 2004. Ebelfestivalen er siden blevet en etableret del af kulturlivet i Ebeltoft og afholdes hvert år i uge 42. Visionen for festivallen er: "At give gode oplevelser og viden om æbler og om Ebeltofts historie og kultur".[19]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Trap (3. udgave), s. 847
  3. ^ dens ordlyd var ukendt, indtil eksemplaret 1770 fandtes i byens arkiv, se P. G. Thorsen: De med jydske Lov beslægtede slesvigske Stadsretter, s. 31ff.
  4. ^ a b c d e f g Trap (3. udgave), s. 848
  5. ^ Ebeltoft topper liste over pæne middelalderbyer. R. Hentet 28/4-2017
  6. ^ Kancelliets Brevbøger 9/12 1558
  7. ^ ved havnearbejder 1884 og 1893 blev der gjort fund fra den tid, således sidstnævnte år en kanon (se Æbeltoft Avis 1893, N. 270)
  8. ^ Samlinger til jysk Historie 2. R. IV s. 519
  9. ^ Trap (3. udgave), s. 845
  10. ^ a b c Trap (3. udgave), s. 846
  11. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 68
  12. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 3
  13. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 171
  14. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 171
  15. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 122
  16. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 149
  17. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 75
  18. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 127
  19. ^ http://ebelfestival.dk/?page_id=99

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]