Nondeklarativ hukommelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

I psykologi er nondeklarativ hukommelse (implicit hukommelse) sammen med deklarativ hukommelse underkategorier til langtidshukommelsen. Nondeklarativ hukommelse er modsat deklarativ hukommelse ikke sprogliggjort, og dens effekt ses derimod i menneskets adfærd[1]. Eksempler på handlinger der kræver implicit hukommelse kan være at binde sine sko eller at cykle[2]. Nondeklarativ hukommelse opdeles yderligere i underkategorier hhv. procedural hukommelse, priming, klassisk betingning og nonassociativ læring[1].

En af de mere kendte forsøg med formålet at bevise eksistens af nondeklarativ hukommelse er den såkaldte illusory of truth-effekt som argumenterer for at man er mere tilbøjelig til at sige en påstand er sand hvis man har hørt påstanden før selvom den kan være falsk[3].

Procedural hukommelse[redigér | redigér wikikode]

Den procedurale hukommelse er et lager for viden om motoriske handlingsmønstre som er svære at italesætte hvis man skulle forklare dem[1]. Et eksempel kan være at forklare hvordan man cykler, denne viden har man stor erfaring med, men der er begrænset viden for selve hvor fødderne skal placeres, og hvordan hænderne skal placeres på styret.

En måde at undersøge procedural læring er gjort af Shanks m.fl.[4] (2004), hvori reaktionstider blev testet. Opstillingen var en computerskærm, hvor stimuli præsenteredes forskellige steder, hvor hver placering svarede til en knap på tastaturet. Forsøgspersonernes opgave var at trykke på den tilknyttede stimuli og tast på tastaturet. Dette blev gentaget i nogle sekvenser af stimulipræsentationer, og man fandt at forsøgspersoner fik hurtigere reaktionstid ved de samme sekvenser. Forsøgspersonerne vidste ikke at de blev præsenteret for samme sekvens, og dvs. en nondeklarativ læring havde fundet sted.[4]

Priming[redigér | redigér wikikode]

En anden type for nondeklarativ hukommelse er priming som indebærer at man bliver præsenteret for en stimulus som påvirker ens valg for en efterfølgende stimulus[1]. Oftest skelnes der her mellem perceptuel og konceptuel priming.

Den perceptuelle priming omhandler tilfælde hvor præsentationer af en stimulus vil medfører en hurtigere eller mere korrekt identifikation af en identisk eller en stimuli med lignende karakteristika. En undersøgelse af Tulving m.fl. (1982) [5] viste perceptuel priming hos raske forsøgspersoner. De blev præsenterede for en række flerstavelses ord (f.eks. "toboggan"), hvor de en time eller en uge senere skulle lave ord af ordfragmenter såsom (-o-o-ga-). Løsningen bestod af tidligere lærte ord og andre tilfældige ord, hvor de ved primingen gav flest svar af første gruppe.

Den konceptuelle priming indebærer præsentationer af stimulus gentagende gange, hvor man lettere kan identificere meningen af stimulus. For danskere kan det være at begrebet "hygge" forstås hurtigt pga. benyttelsen af ordet sker ofte[1].

Klassisk betingning[redigér | redigér wikikode]

En tredje type af nondeklarativ hukommelse er klassisk betingning og indebærer at en neutral ubetinget stimulus opnår status som en betinget stimulus[1].

Et klassisk eksempel er fra grundlæggeren bag udtrykket, Ivan Pavlov, som undersøgte fordøjelsen hos hunde, men derved også fandt at spytkirtlerne hos en hund reagerede ved synet af kød, her ringes en klokke senere, hvor ingen savl blev dannet. Efter flere præsentationer af den neutrale stimulus (klokken) blev den associeret med mad, og gav således reaktion i spytkirtlerne og påviser dermed klassisk betingning.[6]

Nonassociativ læring[redigér | redigér wikikode]

Den sidste kategori af nondeklarativ hukommelse er den nonassociative læring som ligger grundlag for vores tilpasningsevne. Her findes der to former, nemlig habituering og sensitivering[1].

Habituering indebærer at ens reaktion formindskes når man bliver præsenteret for den samme stimulis gentagende gange. Et eksempel kunne være at man blev mindre påvirket af en alarm som ringer flere gange om dagen.

Det modsatte kaldes sensitivering , og gør at personen reagerer kraftigere på en stimuli eller en situation. Dette sker ofte hvis man har oplevet en traumatisk oplevelse, så vil man være mere opmærksom på denne type af oplevelser.[1]

Illusory of truth[redigér | redigér wikikode]

Illusory of truth-effekten er tendensen at man potentielt opfatter falsk information som værende sand hvis man er præsenteret for en påstand gentagende gange. Fænomenet blev undersøgt i 1977.[3] Her fandt man at når mennesker undersøger validiteten i en påstand tjekkes først om det er familiært, og hvis den er det så er man tilbøjelig til at konkludere at den er sand, selvom påstanden kan falsk. Her er der tale om at den implicitte hukommelse tager over for beslutningen over eksplicit og rationel tænkning.[3]

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f g h Nordfang, M.; Nørby, S. (2017). "Kognitionspsykologi". Samfundslitteratur. 1: 190
  2. ^ Schacter, D. L. (1987). "Implicit memory: history and current status" (PDF). Journal of Experimental Psychology: Learning, Memory, and Cognition. 13 (3): 501–518. https://web.archive.org/web/20090219223230/http://pages.pomona.edu/~rt004747/lgcs11read/Schacter87.pdf
  3. ^ a b c Hasher, L.; Goldstein, D.; Toppino, T. (1977). "Frequency and the conference of referential validity". Journal of Verbal Learning and Verbal Behavior. 16: 107–112. doi:10.1016/s0022-5371(77)80012-1
  4. ^ a b Wilkinson, L., & Shanks, D. R. (2004). Intentional Control and Implicit Sequence Learning. Journal of Experimental Psychology: Learning, Memory, and Cognition, 30(2), 354-369. doi:10.1037/0278-7393.30.2.354
  5. ^ Tulving, Endel ; Schacter, Daniel L ; Stark, Heather A Journal of experimental psychology. Learning, memory, and cognition, 1982-07, Vol.8 (4), p.336-342 https://psycnet-apa-org.zorac.aub.aau.dk/fulltext/1982-31877-001.pdf
  6. ^ Pavlov IP (1960) [1927]. New York: Dover Publications (the 1960 edition is not an unaltered republication of the 1927 translation by Oxford University Press ) http://psychclassics.yorku.ca/Pavlov/