Novalis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Novalis, 1772-1801
efter et kobberstik af Eduard Eichens

Novalis, pseudonym for friherre Georg Philipp Friedrich Leopold Freiherr von Hardenberg (født 2. maj 1772 i Oberwiederstedt, Sachsen, død 25. marts 1801) var en tysk digter fra den tidlige romantik. Han kaldes somme tider "romantikkens profet".

Han fik en udmærket opdragelse i det fædrene hjem og studerede i Jena (1790), hvor han sluttede venskab med Schiller og Carl Leonhard Reinhold, derpå i Leipzig, hvor han lærte Friedrich Schlegel at kende, og til sidst studerede han jura i Wittenberg (1792).

1796 forlovede han sig med den 15-årige Sophie von Kühn, som han har besunget i sine digte, men hvis romantiserede billede den senere tids forskning ikke har kunnet godkende. Efter hendes død, som rystede ham stærkt, gik han over til studiet af bjergværks-kunsten i Freiburg (1797—99); her forlovede han sig for anden gang med Berghauptmann v. Charpentiers datter. Kort efter blev han udnævnt til »Amtshauptmann« (domæneforvalter) i Thüringen; men da hans fra ungdommen svagelige helbred efterhånden antog karakteren af en akut brystsyge, kom han aldrig til at tiltræde sit embede.

Han havde allerede tidligere gjort bekendtskab med den romantiske skoles førere, brødrene Schlegel og Ludwig Tieck, og var let vundet for deres litterære ideer; han var desuden fra barndommen af prædisponeret for det dybt religiøse, da forældrene hørte til brødremenigheden, og ved påvirkning af den Fichteske filosofi var han blevet draget mod mystiske og teosofiske studier.

Den blå blomst blev gennem Novalis' formidling universelt et symbol for romantikken.

Intet under derfor, at han med sit udprægede fantasi- og følelsesliv trods nogen romantiker lagde an på at sammensmelte livsformål, poesi, videnskab og religion, realitet og idealitet, kort sagt, blev den mest yderliggående af den romantiske skole. Dog kan hans digtning trods al sygelig overspændthed og fantastisk ubegribelighed fremvise ikke få virkelige blomster. Anerkendelse af virkeligt digtergeni forener sig med medfølelsen med hans korte, glædesløse liv.

Hans hovedværk, romanen Heinrich von Ofterdingen skulle være en poesiens apoteose, men forblev ufuldendt. Kun første del blev tilendebragt, og den er med alle sine smukke enkeltheder dunkel og uforståelig. Man sværmer stadig om poesiens ideal »Den blå blomst« og får den aldrig fat; de os levnede antydninger til anden del er nærmest at karakterisere som uforståelige. Novalis er nattens, den mystisk-dybe nats erklærede digter. Han har besunget den i Hymnen an die Nacht (Hymner til natten), medens hans rent kristelige, dogmefri religion finder sit udtryk i Geistliche Lieder.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:



Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
Tyskland Stub
Denne biografi om en tysker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi