Nukleosyntese

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler. Nukleonerne består af kvarker som bindes sammen av gluoner. De første nukleoner (protoner og neutroner) opstod i forbindelse med Big Bang i den såkaldte Big Bang-nukleosyntese, da temperaturen (energitætheden) var sunket til omkring 10 millioner grader. I løbet af de første tre minutter blev de mest simple atomkerner dannet, og efter Big Bang bestod stof i universet af omtrent 24% helium, 76% hydrogen (efter vægt) og små mængder af andre isotoper såsom Deuterium Helium-3 og Litium-7.

Nukleosyntese af lettere atomkerner foregår i stjerner ved kernereaktioner. Stjerner som er mere end 4 gange solens vægt vil før eller siden eksplodere som en supernova og producerer stadig tungere atomer op til jern. I den sidste fase, når kernen imploderer, opstår intens stråling som kan producere de allertungeste kerner. Disse atomer bliver spredt når stjernen eksploderer og kan derfor indgå når nye stjerner og planetsystemer dannes.

På denne måden er universets masse i dag fordelt på 74% hydrogen, 24% helium, 1% oxygen, 0,5% carbon og 0,5% andre grundstoffer. Solen er en relativt ung tredjegenerationsstjerne med en metallicitet på ca. 1,6. Dette er en forudsætning for at planeter såsom Jorden kan dannes, eftersom solsystemets planeter har et højt indold af andre stoffer end hydrogen og helium.[1]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

FysikStub
Denne artikel om fysik er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.