Nyhumanisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Nyhumanisme eller neohumanisme var en kulturbevægelse i Tyskland i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet som kulminerede i Goethe-tiden, med Wilhelm von Humboldt som stærk fortaler.

Bevægelsen opstod på grundlag af renæssancens humanisme med vægt lagt på indlevelse i antikkens gøremål.

I nyere tid er nyhumanisme også betegnelsen for en akademisk bevægelse som blev udviklet omkring år 1900 af amerikanerne, videnskabsmanden Irving Babbitt samt videnskabsmanden og journalisten Paul Elmer More.

Babbitt og More var stærkt kritiske over for begrebet magtfuldkommenhed i deres samtid og var i stedet fortalere for demokratisk opofrelse gennem moderate tiltag.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Irwing Babbit, Literature and the American College (1908).
  • Norman Foerster, Humanism and America: essays on the outlook of modern civilisation (1930).
  • J. David Hoeveler, Jr., The New Humanism: A Critique of Modern America, 1900-1940 (1977).
  • New Humanist, engelsk tidskrift.
Kunst og kultur Stub
Denne artikel om kunst eller kultur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.