Olaf Hansen
| Olaf Hansen | |
|---|---|
Buste af Olaf Hansen ved Sankt Nikolai Kirke i Nakskov | |
| Personlig information | |
| Født | 28. december 1870 Nakskov, Danmark |
| Død | 9. december 1932 (61 år) Aarhus, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Gymnasielærer, digter |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Dannebrog (1932) |
| Information med symbolet | |
Olaf Jonas Hansen (født 28. december 1870 i Nakskov, død 9. december 1932 i Aarhus)[1] var en dansk digter, dramatiker og gymnasielektor. Hans forfatterskab tilhørte symbolismen, og han var i øvrigt kendt for sine hjemstavnsprægede digte om Nakskov, Nakskov Fjord og Vestlolland.
Levnedsløb
[redigér | rediger kildetekst]Olaf Hansen blev født i 1870 i Nordenkirke 13 i Nakskov. Hans far Peter Hansen var bryggeriarbejder, mens moren Rasmine var ansat hos købmand Levison på Axeltorv. I 1872 fik Peter Hansen selv borgerskab som ølbrygger og overtog Vejlegade Bryggeri, som han gjorde til en blomstrende forretning. Olaf beskrev senere i sit forfatterskab i lyriske toner livet i bryggergården og provinsbyen Nakskov.[1]
Olaf var dygtig i skolen og glad for at lære, og det blev derfor tidligt klart for forældrene, at han skulle noget andet end at gå i forældrenes fodspor. Der var ingen latinskole i Nakskov, da Olaf var barn, og som 16-årig rejste han derfor til København, hvor han i 1888 blev student fra Døckers Studenterkursus. Derefter læste han dansk, tysk og latin ved Københavns Universitet, hvor han i 1894 tog embedseksamen som cand.mag. I de følgende år arbejdede han som lærer ved forskellige skoler i København.[1]
I 1906 giftede han sig med den 22-årige lærer Nanna Meyer, og samme år flyttede ægteparret til Aarhus, hvor Olaf var blevet adjunkt på Aarhus Katedralskole. Han blev på denne skole, hvor han i 1919 blev forfremmet til lektor, som en afholdt og inspirerende underviser indtil sin død i 1932.[1]
Hansen blev i 1932 udnævnt til ridder af Dannebrog.[2]
Forfatterskab
[redigér | rediger kildetekst]Hansen begyndte at digte i sin studietid, og i 1894 fik han offentliggjort sit første digt Høstvise i tidsskriftet Taarnet med undertitlen Illustreret Maanedsskrift for Kunst og Literatur, der var redigeret af Johannes Jørgensen. Tidsskriftet var centrum blandt en gruppe yngre forfattere og kunstnere, der stod i opposition til den fremherskende naturalistiske og realistiske litteratur fra Det Moderne Gennembrud. Johannes Jørgensen var en central skikkelse i denne opposition, der blev kendt som symbolister, senromantikere eller som "Det sjælelige Gennembrud", og Hansen blev i sin forfattergerning en del af denne strømning.[1]
Han er dog nok især kendt for sine digte om hjemegnens lokaliteter: Nakskov, Nakskov Fjord og Vestlolland. I antologien "Nyere dansk lyrik", som han på et tidspunkt udgav for Dansklærerforeningen, beskrev han sig selv som hjemstavnsdigter, som havde fået øjnene op for den vestlollandske naturs værdier gennem læsningen af den holstenske hjemstavnsforfatter Klaus Groths naturlyrik.[1]
Hansens digte var præget af vemod og en nostalgisk længsel mod fortiden som billede på et tabt paradis. Hansen vedblev igennem livet med at komme på et årligt tilbagevendende sommerferieophold i og ved Nakskov. Ind imellem skrev han også humoristiske stykker som Begravelsen i Branderslev, der er en humørfyldt historie om en ligfærd med store forhindringer på grund af vejrliget.[1]
Dramatik og andet
[redigér | rediger kildetekst]Udover lyrik skrev Hansen også dramaer på vers som skuespillet "I Rungsted Kro" fra 1914, der dramatiserede en række scener i forfatteren Johannes Ewalds liv. Stykket var hans største dramatiske succes og blev opført på både Aarhus Teater og Det kongelige Teater. Hansen samarbejdede også med komponisten August Enna, der ligeledes var født i Nakskov, om at omsætte nogle af de litterære tekster, der var grundlag for Ennas operaer, til vers. Desuden arbejdede Hansen som litteraturanmelder ved Aarhus Stiftstidende og oversatte islandsk litteratur, blandt andet Den ældre Edda og flere sagaer.[1]
Eftermæle
[redigér | rediger kildetekst]Der er opstillet en bronzebuste til Hansens minde i Nakskov nord for Sankt Nikolai Kirke på hjørnet af Præstestræde og gaden Nordenkirke, hvor han blev født.[3][4]
Hansen efterlod sig ved sin død en ret stor litterær produktion, men som Historiens Hus Nakskov bemærkede i sin biografi, er hans litterære indsats set med eftertidens øjne nok bedst karakteriseret ved titlen på hans sidste udgivelse: Stemmer fra Stilheden: Olaf Hansen gik siden i glemmebogen, og busten i Nordenkirke er et af de få tilbageblevne minder om ham, som nutidsmennesker fortsat støder på.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Munksgaard, Ole A. (2. august 2024). "Den glemte digter Olaf Hansen fra Nakskov – Historiens Hus Nakskov". nakskovlokalarkiv.dk. Historiens Hus Nakskov.
- ↑ Uffe Andreasen og Chr. Rimestad (17. juli 2011). "Olaf Hansen". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 8. december 2025.
- ↑ Kunst på gadeplan - Nakskov. Lolland-Falsters Folketidende. Hentet 10/12-2024
- ↑ Digteren Olaf Hansen. Opslag i Historisk Atlas, besøgt 8. december 2025.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Den glemte digter Olaf Hansen fra Nakskov - Historiens Hus Nakskov
- Olaf Hansen på Dansk Forfatterleksikon
- Olaf Hansen på gravsted.dk
- Olaf Hansen i Dansk Biografisk Leksikons 3. udgave (1979-84)