Ole Wehus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ole Wehus
25. juni 1909 - 10. marts 1947
Født 25. juni 1909
Kristiansand i Vest-Agder
Død 10. marts 1947 (37 år)
Akershus fæstning i Oslo
Troskab Nazi-Tyskland Nazi-Tyskland
Tjenestetid 19421945
Rang Statspolitibetjent
Enhed Statspolitiet i Norge og for SIPO og Gestapo
Militære slag og krige 2. verdenskrig

Ole Wehus (25. juni 1909 i Kristiansand10. marts 1947 i Oslo) var en norsk statspolitimand, som blev dømt til døden og henrettet for tortur og landsforræderi under 2. verdenskrig.

Wehus blev født og voksede op i Kristiansand, hvor han afsluttede syv års skole, men fuldførte ikke de følgende to år. Senere gik han en halvt år ved Handelsgymnasiet i Kristiansand. Han arbejdede i sine forældres skind- og lædervareforretning.

Wehus meldte sig ind i Nasjonal Samling i 1934. Han meldte sig som norsk frivillig i slutningen af 1939 til Vinterkrigen. Han blev udnævnt til sergent i Finland i 1940, men fik lungebetændelse og blev sendt hjem samme år uden at have været i kamp.

Samarbejde med Gestapo[redigér | redigér wikikode]

Wehus blev ansat af det norske statspoliti (STAPO) 7. april 1942. Han forsøgte at melde sig til germanske-SS Norge og senere Den norske legion, men blev afvist af statspolitiet. Han begyndte at arbejde for det tyske SIPO og var tolk for Gestapo i Kristiansand i 1942. Chefen der var SS-Haubtsturmführer Rudolf Kerner. Ikke længe efter at Gestapo fandt ud af, at han havde andre "kvalifikationer", gav de ham arbejde med afhøring og systematisk tortur af nordmænd ved Gestapo-hovedkvarteret ("Arkivet") i Kristiansand[1]. Der er tegn på, at Wehus gik videre i tortur under forhør, end han fik ordre til, og den grove tortur resulterede i at mange norske modstandsfolk fra Sørlandet blev sat i fangelejre og tyske koncentrationslejre, hvor flere døde.. Efter krigen blev han dømt til døden under Retsopgøret i Norge efter 2. verdenskrig for landsforræderi og mere end hundrede tilfælde af omfattende tortur. Wehus blev henrettet ved skydning 10. marts 1947 på Akershus fæstning i Oslo. Han beskrives som den værste torturbøddel under Anden Verdenskrig i Norge efter Henry Rinnan[2].

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Historier fra ArkivetStiftelsen Arkivet
  2. ^ Kristen Taraldsen: Ti i krig, Fædrelandsvennen 1998, ISBN 8290581289