Optegnelser fra et kælderdyb

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 22. apr. 2013, 03:53 af KLBot2 (diskussion | bidrag) KLBot2 (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 1 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:Q695116)

Optegnelser fra et kælderdyb (på dansk også Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrund) er en roman af den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij. Den udkom i 1864. Bogen bliver ofte betragtet som den første af Dostojevskijs store romaner, og den markerer et vendepunkt i forfatterskabet, ikke mindst ideologisk. Før Kældermennesket var Dostojevskij bedst kendt for sin debut Fattige folk fra 1845, hvori han skildrer fattigdommens konsekvenser for de laveste lag i det russiske samfund. I debuten finder man tydelige spor af det politiske engagement, der også næsten kostede forfatteren livet. Men fra Kældermennesket og frem er der en klar reaktionær tendens. Her lader forfatteren den navnløse hovedperson, som i kritikken kaldes Kældermennesket, opponere mod både politisk og æstetisk idealisme, nihilismen og den naturvidenskabelige positivisme.

BogSpire
Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.