Otto Lenel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Otto Lenel
2014-03-20 0013 v1 Gedenktafel Otto Lenel.jpg
Mindeplade for Otto Lenel
Personlig information
Født 13. december 1849 Rediger på Wikidata
Mannheim Rediger på Wikidata
Død 7. februar 1935 (85 år) Rediger på Wikidata
Freiburg im Breisgau Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Accademia Nazionale dei Lincei,
Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1932),
Bayerische Akademie der Wissenschaften,
Heidelbergs Videnskabelige Akademi (fra 1909) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, jurist, historiker, retshistoriker Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Freiburgs Universitet, Leipzig Universitet, Philipps-Universität Marburg, Christian-Albrechts-Universität Rediger på Wikidata
Arbejdssted Freiburg im Breisgau, Marburg Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Otto Lenel (født 13. december 1849 i Mannheim, død 7. februar 1935 i Freiburg im Breisgau) var en tysk jurist.

Lenel blev 1876 privatdocent i Leipzig, 1882 ordentlig professor i Kiel, 1884 i Marburg, 1885 i Strasbourg og 1907 i Freiburg. Både som historiker og dogmatiker hørte Lenel til samtidens mest fremragende retsforskere; hans berømte restitution af det prætoriske edikt Das Edictum perpetuum. Ein Versuch zu dessen Wiederherstellung (1883, 2. udgave 1907, oversatfransk af Frédéric Peltier 1901—03), der blev prisbelønnet af Savigny-stiftelsen, er et af den romanistiske litteraturs hovedværker. Af stor betyning for studiet af de romerske retskilder er Lenels Palingenesia juris civilis (I—II, 1887—89). Foruden en mængde tidsskriftsafhandlinger, bidrag til samleværker, Holtzendorff-Kohlers retsencyklopædi for eksempel, har Lenel skrevet Über Ursprung und Wirkung der Exceptionen (1876), Beiträge zur Kunde des prätorischen Edicts (1878), Das Sabinussystem (1897), Praktikum des Bürgerlichen Rechts (1901, 8. oplag 1919), Über die Reichsverfassung (1920), Die Universität Strassburg 1621—1921 (1921) og sammen med Josef Partsch Zum sogenannten Gnomon des Idios Logos (1920). Af Lenels betydeligste afhandlinger skal fremhæves: Stellvertretung und Vollmacht (Jherings "Jahrbuch für die Dogmatik", 36. bind) og Die Lehre von der Voraussetzung ("Archiv für die civilistische Praxis", 74. og 79. bind) — sidstnævnte en skarp kritik af Windscheids indflydelsesrige forudsætningsteori; beslægtede tanker er i dansk retsvidenskab blev udtalte af Ernst Møller.

Kilder[redigér | redigér wikikode]