Ove Weiss
Ove Weiss | |
---|---|
Født | 11. marts 1940 (84 år) |
Ægtefælle | Birte Weiss (fra 1965) |
Barn | Lars Weiss |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Redaktør, journalist |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | LO's kulturpris |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ove Weiss (født 11. marts 1940) er en dansk redaktør. Han er gift med den socialdemokratiske politiker Birte Weiss, med hvem han har sønnerne Jakob og Lars som er journalist på Berlingske henholdsvis tidligere overborgmester i Københavns Kommune.
Efter at have afsluttet sin journalistuddannelse blev Weiss ansat som redaktionssekretær på Folkebladet i Randers.[1] I en periode arbejdede han ligeledes som pressesekretær på den socialdemokratiske avis Aktuelt, som journalist på Christiansborg og som talsmand for Jens Otto Krag og andre fremtrædende socialdemokrater.[1] I 1970'erne var han journalist og politisk redaktør på morgenavisen Information, og dannede sammen med flere kulturpersonligheder den alternative avis Demokraten Weekend i 1977, som var ejet af dennes ansatte.[1] Han var selv redaktør for denne, og var sideløbende desuden redaktør for flere fagtidsskrifter. Derefter var han også presse- og informationschef for LO.[1] I løbet af 1990'erne blev Weiss kommentator på DR P1, især knyttet til samfundsprogrammet Orientering. I 2004 blev han korrespondent for nordiske medier i London, Stockholm og Sarajevo.[2]
For sit journalistiske arbejde er Weiss blevet tildelt Bordin-prisen og LO's kulturpris.[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d Poul Exner (10. marts 2000). "Fødselsdage i dag". Kristeligt Dagblad. Hentet 20. oktober 2020.
- ^ a b "Rundt i dag". Kristeligt Dagblad. 11. marts 2010. Arkiveret fra originalen 29. april 2013. Hentet 20. oktober 2020.
Artiklen om Ove Weiss kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |