For Frihed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra PEGIDA (For Frihed))
For Frihed  
 
Grundlagt Januar 2015
Antal medlemmer Ukendt
 
Politisk placering Højrefløj (Græsrodsbevægelse)
 
Website For Frihed på Facebook

For Frihed (tidligere PEGIDA Danmark) er en bevægelse, som er imod fundamentalistisk islamisering af Danmark.

Bevægelsen er inspireret af den tyske PEGIDA-bevægelse (som er en forkortelse af tysk: "Patriotische Europäer gegen die Islamisierung des Abendlandes"dansk: "Patriotiske europæere mod islamiseringen af Vesten"), som opstod i efteråret 2014 i Dresden, og siden har bredt sig til en lang række tyske byer.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Blev startet i januar 2015 af Nicolai Sennels, tidligere folketingskandidat for Dansk Folkeparti. Sennels meldte sig samtidigt ud af DF.

Den 23. marts 2015 meddelte Nicolai Sennels at PEGIDA Danmark skifter navn til For Frihed.[1]

For Friheds demonstrationer har bl.a. tiltrukket personer fra det yderste højre[2].

Angreb på demonstrationer[redigér | rediger kildetekst]

I 2016 blev der flere gange udført angreb på For Friheds demonstrationer.

Den 3. september 2016 blev adskillige moddemonstranter anholdt, da For Frihed holdt sin almindelige demonstration den første lørdag i måneden. Moddemonstranter kastede med røgbomber.[3][4]

Den 17. december 2016 afholdt For Frihed en demonstration. Uidentificerede personer kastede med kanonslag mod demonstrationen og 3 personer blev anholdt.[5][6][7][8]

Den 7. januar 2017 blev 4 demonstrationsdeltagere (herunder en 75-årig kvinde) efter demonstrationen angrebet på Nørreport Station. En demonstrationsdeltager blev slået i ansigtet med knytnæve og måtte søge skadestue.[9]

Angreb på deltagere[redigér | rediger kildetekst]

I 2016 blev der udført flere kriminelle handlinger mod specifikke medlemmer af For Friheds ledelse. Den 1. november 2016 blev talskvinde Tania Groth udsat for politisk hærværk, idet gerningsmænd på hendes gadedør med spraymaling skrev: "Vi ved hvor du bor".[10][11]

Den 2. december 2016 blev For Friheds advokat og ledelsesmedlem Rasmus Paludan, også medlem af Lars Vilks Komiteen, udsat for politisk hærværk, idet en rude om natten blev knust på hans kontor. En pulverslukker tændt med gaffertape blev herefter kastet ind i kontoret, som blev efterladt med et tykt lag pulver på alle flader.[11][12][13]

Den 3. december 2016 blev fotograf Eyvind Dekaas bil fundet udsat for omfattende hærværk. Bilens dæk var punkterede og bilens flader var påført spaymaling med politiske budskaber. Eyvind Dekaas meddelte herefter, at han er frygt måtte trække sig fra at dække politisk vold.[11][13]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Jyllands-Posten (25. marts 2015): Dansk Pegida skifter navn, men holder fast i ugentlige gåture Arkiveret 29. november 2015 hos Wayback Machine, hentet 30 maj 2016
  2. ^ Jyllands-Posten (28. januar 2015): FAKTA: Her er hvad Nicolai Sennels (for nylig) har skrevet Arkiveret 29. november 2015 hos Wayback Machine, hentet 30 maj 2016
  3. ^ Jyllands-Posten: 11 anholdt under islamkritisk demonstration i København Arkiveret 20. december 2016 hos Wayback Machine 3. september 2016 kl. 16.31
  4. ^ DR: Flere anholdt under Pegida-demonstration Arkiveret 21. december 2016 hos Wayback Machine 3. september 2016 kl. 18.26
  5. ^ Berlingske Tidende: Hemmelig demonstration mødt med kanonslag på Nørrebro Arkiveret 18. december 2016 hos Wayback Machine 17. december 2016 kl. 19.06
  6. ^ Uriasposten: Set i Berlingske: Dele af venstrefløjen føler sig truet af højreradikale, ’som udsætter dem for hatecrime’ Arkiveret 20. december 2016 hos Wayback Machine 18. december 2016
  7. ^ Youtube: Rasmus Paludan - Venstreradikales overfaldsforsøg 18. december 2016
  8. ^ Rasmus Paludans tale til For Frihed demonstration til støtte for politiet Arkiveret 4. februar 2017 hos Wayback Machine 17. december 2016
  9. ^ ekstrabladet.dk Massivt politiopbud ved vinterkold demonstration Arkiveret 9. januar 2017 hos Wayback Machine (7.1.2017)
  10. ^ "Islam-kritiker udsat for graffitihærværk på hoveddør". Arkiveret fra originalen 21. december 2016. Hentet 4. december 2016.
  11. ^ a b c P1 Orientering: For Frihed-demonstranter får privat ejendom smadret Arkiveret 15. december 2016 hos Wayback Machine 14. december 2016 kl. 16.25
  12. ^ "Advokat for islamkritikere udsat for hærværk: Tændt pulverslukker kastet gennem ruden". Arkiveret fra originalen 13. august 2017. Hentet 4. december 2016.
  13. ^ a b "Politisk hærværk mod advokat og fotograf inden voldsom demonstration". Arkiveret fra originalen 21. april 2019. Hentet 13. oktober 2018.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]