Nørreport Station

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nørreport Station
Nørreport Station 2014.JPG
Overblik
Land Danmark
Stationstype To parallelt beliggende dobbeltsporede trinbrætter samt en metrostation.
Adresse Tog: Nørre Voldgade 13
1358 København K
Metro: Frederiksborggade 13 [1]
1360 København K
Kommune Københavns Kommune
Jernbane Boulevardbanen, Frederiksbergbanen, Ørestadsbanen
Nabostationer Kongens Nytorv StationForum StationVesterport Station og Østerport Station
Forkortelse Kn
Åbningsdato 1. juli 1918
15. maj 1934 (S-tog)
19. oktober 2002 (Metro)
Takstzone 1
Perron(er) 3
Perronspor 6 (heraf 2 S-tog og 2 metro)
Transport
Operatører DSB, DSB Øresund,
Metro Service A/S, SJ
S-tog S-train service A.svg S-train service B.svg S-train service Bx.svg S-train service C.svg S-train service E.svg S-train service H.svg
Metro M1 icon.svg M2 icon.svg
Togforbindelser InterCityLyn InterCity Regional
Buslinjer 14 25 42 184 185 5A 6A 173E 150S 350S 81N 94N 95N 96N
Passagertal
 
S-tog  
1996
63.787
1998
60.647
2000
51.818
2002
47.850
2004
80.473
v · d · r

Koordinater: 55°40′59.4″N 12°34′17″E / 55.683167°N 12.57139°Ø / 55.683167; 12.57139

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Nørreport. (Se også artikler, som begynder med Nørreport)

Nørreport Station er en station i København, der som landets foreløbigt eneste har både metro-, S-togs- , regionaltogs- og fjerntogstrafik. Stationen er en fuldstændig undergrundsstation – dvs. der er ikke togtrafik i gadeplan, kun nedgang til perroner. Det er landets travleste trafikknudepunkt med næsten 58.000 togrejsende dagligt (2006/7).[2]

Ca. 250.000 personer passerer dagligt stationen enten med tog, metro, bus, bil, på cykel eller som fodgænger.[3]

Udformning[redigér | redigér wikikode]

Nørreport Station er anlagt som en undergrundsstation. To par dobbeltspor med midtliggende perroner til hhv. S-tog og regional-/fjerntog ligger på langs under Nørre Voldgade, idet de to perroner ligger lidt forskudt i forhold til hinanden. Metroens to spor går vinkelret under de fire andre spor med station under Frederiksborggade nordvest herfor. En gangtunnel forbinder metroperronen med de to andre perroner og på sigt også med Frederiksborggades sydøstlige del.

I gadeplan er der etableret forskellige overdækninger, kiosker, cykelparkering, busstoppesteder og trapper til perronerne. Begyndende fra nordøst er der i Øster Voldgade umiddelbart nord for krydset med Gothersgade og Nørre Voldgade en trappe til fjerntogsperronen og cykelparkering. Efter krydset ligger stationens faciliteter fordelt på en plads langs den sydøstlige side af Nørre Voldgade frem til krydset med Nørregade. På denne plads er der placeret en række let forsænkede områder til cykelparkering. Desuden er der en række udluftningsrør i tilslutning til fjerntogsperronen. Umiddelbart før krydset med Frederiksborggade midt på pladsen er der en overdækning med kiosk og trappe til S-togsperronen. Efter krydset følger en større overdækning med kiosk, information, trapper og elevatorer til S-tog og fjerntog samt toiletter. Lige før krydset med Nørregade er der endnu en overdækning med trappe til S-togsperronen. Efter krydset med Nørregade er der en cykelparkering og en busvendeplads med tilhørende chaufførbygning for de busser, der har endestation ved Nørreport Station.

Metrostationen ligger som nævnt under Frederiksborggade. Ved krydset med Nørre Voldgade er der en trappe i midterabatten ned til en forhal, hvorfra der er rulletrappe ned til selve perronen. Desuden er der elevatorer ved både krydset og ved Israels Plads.

På Nørre Voldgade er bil-, bus- og cykeltrafik samlet på den nordvestlige side langs pladsen. Der er to busstoppesteder i hver retning for forskellige linier samt et afsætningsstoppested for de linier, der har endestation ved Nørreport Station. Desuden er der et stoppested i Frederiksborggade umiddelbart før krydset med Nørre Voldgade. Derimod er der ikke parkeringspladser i umiddelbar tilknytning til stationen, men der findes et underjordisk parkeringsanlæg i nærheden under Israels Plads.

Den samlede længde af stationsanlægget for S-tog og fjerntog alene er ca. 400 meter fra Nørregade i den sydlige ende til et stykke efter Gothersgade i den nordlige ende. Bredden varierer mellem 22 og 32 meter.[4]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Stationen er opkaldt efter den i 1857 nedrevne byport Nørreport, der mindes med en kilometersten på Frederiksborggade ved stationen. Stationen blev anlagt i forbindelse med Boulevardbanen og åbnede 1. juli 1918. De to vestre jernbanespor, der fra starten var beregnet til nærtrafik, og som siden 1934 har indgået i S-banen, blev dog først taget i brug 1. oktober 1921, idet materialeknapheden under 1. verdenskrig forsinkede anlægget. Oprindeligt var der kun planlagt perroner ved nærtrafiksporene, men pga. forsinkelsen i anlægsarbejdet indså man, at lokaltogene til Rungsted i hvert fald midlertidigt skulle benytte fjerntogssporene, og derfor valgte man også at bygge en perron her. Pladsen tillod dog kun en perron, der var væsentligt smallere end nærtogsperronen og ligger lidt forskudt i forhold til denne.

På overfladen bestod stationen oprindeligt af to cirkelrunde bygninger på hver side af Frederiksborggade − i folkemunde kaldet suppeterrinerne − der rummede billetsalg, ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer.[5] Arkitekten for de nybarokke pavilloner var DSB's overarkitekt Heinrich Wenck. Disse bygninger blev revet ned i 1932 i forbindelse med en ombygning af stationen forud for S-banens åbning, men trappenedgangene blev dog genbrugt. Dekorative elementer fra den oprindelige station kunne indtil nedrivningen (2011-2013) ses ved de to trapper til S-togs-perronen – en balustrade med attisk båndslyng ved den sydligste trappe og et par piller bærende kugler ved den nordligste trappe. Desuden eksisterer stuklofterne i "rørene" stadig. Samtidig måtte man i 1932 sænke nærtrafiksporene for at gøre plads til køreledninger. Det samme skete i 1985 for fjerntrafiksporene i forbindelse med elektrificeringen af Kystbanen. Den nye station fra 1934 blev tegnet af Wencks efterfølger K.T. Seest. Som noget nyt var stationsnavnet bøjet i neonrør på taget af den funktionalistiske bygning. I 1980'erne blev de oprindelige bueåbninger mellem S-togs- og fjerntrafikperronerne blændet af og erstattet af støjdæmpende paneler.

Metrostationen[redigér | redigér wikikode]

I 1990'erne blev det besluttet at anlægge en metro i København, der blandt andet skulle have en station ved Nørreport under Frederiksborggade og med en underjordisk transfertunnel til jernbanestationen.

Under anlægget af metroen blev man i foråret 1999 klar over, at jordforholdene omkring stationen var mere komplicerede end først antaget, og at udgravningen af gangtunnelen ville medføre store gener for S-togs-trafikken. Man overvejede en mindre kompliceret højtliggende tunnel hen over S-togs- og fjerntogssporene, men efter længere tids politisk tovtrækkeri mellem DSB, Banestyrelsen, Ørestadsselskabet og trafikministeren valgte man i januar 2000 at holde fast i den oprindeligt planlagte dybtliggende tunnel.[6][7] I de 30 måneder, udgravningen stod på, var jorden omkring Nørreport frosset ned, således at man kunne grave uden at vand og sand kunne strømme væk og ødelægge stationen og de omkringliggende bygninger. I 9 måneder var halvdelen af S-togs-perronen spærret, således der kun var udstigning fra togenes forreste fire vogne.[8]

Metrostationen åbnede 19. oktober 2002, og Nørreport fungerede i syv måneder som endestation for metrotogene fra Amager, indtil den næste etape blev taget i brug i maj året efter.

For metro stationen var passagertalet pr. dag i 2012 i gennemsnit 37.400 personer.[9]

Luftforurening[redigér | redigér wikikode]

Regional- og fjerntogsperronen på Nørreport Station er et af de mest luftforurenede steder i Danmark, og DSB har i årevis fået dispensation til at overtræde grænseværdierne for luftforurening. Perronen er derudover meget smal, mindre end halvdelen af S-togsperronens bredde. Det er de dieseldrevne tog på fjerntogsperronen, der er hovedansvarlig for forureningen, der anses for særlig farlig, fordi den bl.a. består af ultrafine partikler i nanostørrelse. En måling foretaget for Ingeniøren i 2008 viste, at luften på perronerne indeholder omkring 300 mio. ultrafine partikler pr. liter luft.[10] Miljøzonen i Københavns Kommune trådte i kraft pr. 1. september 2008 og omfatter bl.a. krav om filtre på dieselkøretøjer på vejene, men togtransporten er undtaget for krav om filtre og tidssvarende teknologi.[11]

Ny Nørreport[redigér | redigér wikikode]

Nørreport stations fjerntogsperroner var før renoveringen stærkt kritiserede for dårlige belysning og ikke mindst den manglefulde udluftning
Nørreport stations fjerntogsperroner genåbnede for passagerer d. 22. april 2014 efter en omfattende renovering havde sikret bedre belysning og udluftning

Grundet bl.a. dårlig luftkvalitet og ringe belysning havde DSB i 2001'erne et nyt Nørreport på tegnebordet. Det nye design skulle sikre forbedret luftkvalitet og belysning, endvidere var der også et ønske om, at trafikken i området blev afvikles anderledes, så stationen kom på den ene side af Nørre Voldgade og biltrafikken i den anden. Før renoveringen lå stationen mellem to vejbaner. Arbejdet blev estimeret til at vare ca. fem år og koste mellem en 0,5-1,0 milliarder DKK. Dette projekt ville også indbære en aflang glaskuppel over hele regionaltogsområdet.

Som et alternativ foreslog daværende overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam (R) i Politiken at erstatte de nuværende stationsbygninger med en nytænkning. Det nye Nørreport ville udover naturligvis at indeholde en banegård også indeholde et højhus og måske endda et underjordisk butikscenter. Dette skulle indgå i overvejelserne omkring anvendelsen af stationsarelaet i forbindelse med en ombygning af dette.[12]

I oktober 2009 blev et bredt flertal af Folketingets partier enige om en igangsættelse af en modernisering, der bl.a. skulle sikre luftkvaliteten på fjerntogsperronen. Projektet gennemførtes mellem 2011 og 2014 og indebar, at fjerntogsperronen var lukket i otte måneder.[13]

Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence om Ny Nørreport, og den 3. november 2009 kunne overborgmester Ritt Bjerregaard præsentere vinderen.[14] Ny Nørreport blev udført af:

  • Banedanmark var bygherre på betonrenovering og på Trafikstyrelsens projektforslag for renovering af fjerntogsperronen.
  • DSB stod for nye, tidssvarende stationsbygninger.
  • Københavns Kommune stod for indretning af pladsen i gadeplan, mens Gottlieb Paludan Architects, COBE og Bartenbach LichtLabor udgjorde teamet af arkitekter og belysningsspecialister.
  • Grontmij fungerede som rådgiver på aktiviteterne både under og over jorden.
  • Rambøll var rådgiver på trafik og signaler.[15]

16. september 2011 blev det offentliggjort at arbejdet skulle udføres i en hovedentreprise af et konsortium bestående af Per Aarsleff og E. Pihl & Søn. De fik bl.a. til opgave at renovere betonkonstruktionerne i tunnelrørene, udføre brandsikring og etablere nyt ventilationsanlæg.[16][17][18] I gadeplan etableredes en ny stationsforplads, nye stationsbygninger og 2.100 cykelparkeringspladser. Det underjordiske arbejde var færdigt i foråret 2014, og blev afsluttet med genåbningen af fjerntogsperronen d. 22. april 2014, mens arbejdet over jorden afsluttedes i starten af 2015.[19][20]

I forbindelse med virkeliggørelsen af Ny Nørreport forsvandt de sidste synlige spor af Heinrich Wencks station (de to trapper, hvor den vestlige havde balustrader med attisk båndslyng og den nordlige piller med kugler) og af K.T. Seests station (stationsbygningen af glas).

En trappe til 157 mio kr fra Metroen til Frederiksborggade bliver færdig i 2015. Metroselskabet betaler de 100 mio kr, mens DSB betaler de 57 mio kr for at kunne fryse jorden under arbejdet.[21][22]

Busterminal[redigér | redigér wikikode]

Busterminalen består af 6 stoppesteder:

I Nørre Voldgade umiddelbart syd for stationen er der desuden vendeplads for linie 6A, 25, 42, 150S, 173E, 184 og 185.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Før ombygningen[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Adresser på alle Metrostationer
  2. By & Havn (2009-01-02). "Ørestad Station på størrelse med Odense Banegård". Hentet 2011-09-16.  (Websted ikke længere tilgængeligt)
  3. Nørreport Station - fornyelse og renovering, Grontmij A/S, hentet 12-11-2013
  4. Fakta om Nørreport Station
  5. Poulsen, John. Nordbanen. Historisk-topografisk Selskab. s. 105. ISBN 8787298201. 
  6. Morten Jastrup (2000-01-26). Nørreport-løsning trækker ud. Information. Hentet 2010-07-30. 
  7. Underliggende tunnel på Nørreport. Trafikministeriet. 2000-01-27. Hentet 2010-07-30.   (Websted ikke længere tilgængeligt)
  8. Sonja Mikkelsen (2000-01-18). Valg af forbindelsesvej mellem Nørreport Station og Nørreport Metrostation. Folketinget. Hentet 2010-07-30. 
  9. Passagertal for de enkelte metro stationer
  10. Bjørn Kock Sørensen, "Chok-måling. Ni millioner gift-partikler i hver indånding", Ingeniøren, 27. juni 2008.
  11. Birgitte Marfelt, "København: Få DSB's diesel-stinkere ud af vores miljøzone", Ingeniøren, 2. juni 2008.
  12. Poltiken 17. januar 2008: Ritt vil bygge højhus på Nørreport
  13. www.trm.dk – Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialitisk Folkeparti, De Radikale Venstre og Liberal Alliance om: En moderne jernbane, s. 5 fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 27. september 2011)
  14. "Her er det nye Nørreport", Politiken.dk, 3. november 2009.
  15. Partnerne bag Ny Nørreport
  16. E. Pihl & Søn (2011-09-16). "E. Pihl & Søn A.S. og Aarsleff har vundet ombygning af Nørreport Station i København.". Hentet 2011-09-16.  (Websted ikke længere tilgængeligt)
  17. Per Aarsleff (2011-09-15). "Aarsleff indgår kontrakt på ombygning af Nørreport Station". Hentet 2011-09-16.  (Websted ikke længere tilgængeligt)
  18. "Nyt ventilationsanlæg på Nørreport udskifter den dobbelte mængde luft" Ingeniøren
  19. Andersen, Ulrik. "Renoveret Nørreport ankommer til tiden og budgettet" Video af arbejde under jorden Video af arbejde over jorden Ingeniøren, 9 Januar 2015. Hentet: 9 Januar 2015.
  20. Timelapse-video af ombygningen  (Websted ikke længere tilgængeligt)
  21. Marfelt, Birgitte. "Derfor er dyr og omstridt metrotrappe en god løsning" Ingeniøren, 11 April 2013. Hentet: 9 Januar 2015.
  22. Viskinde, Maria. "Genstridigt lerlag forsinker metrotrappe ved Nørreport" Ingeniøren, 20 Juni 2014. Hentet: 9 Januar 2015.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  Foregående station     S-tog.svg S-tog     Efterfølgende station  
S-train service A.svg
Hverdage
mod Køge
S-train service A.svg
Weekend
S-train service A.svg
Nat
S-train service B.svg
mod Farum
S-train service Bx.svg
Myldretid
Endestation
S-train service C.svg
mod Køge
S-train service E.svg
Hverdage
mod Holte
S-train service H.svg
Hverdage
mod Farum
  Foregående station     DSB     Efterfølgende station  
ICE 75
Berlin - København
Endestation
EC 75
Hamborg - København
Endestation
InterCity
København - Esbjerg
InterCity
København - Sønderborg/Flensborg
InterCity
København - Herning - Struer
mod Struer
Regionaltog
København - Rødby
Regionaltog
København - Kalundborg
Regionaltog
København - Ringsted
  Foregående station     DSB Øresund     Efterfølgende station  
Kystbanen
  Foregående station     M under icon.png Københavns Metro     Efterfølgende station  
M1 icon.svg
M2 icon.svg