Pagh

Pagh er navnet på en gammel uradelsslægt fra Fyn og Vejle-området. Slægten dominerede i middelalderen over Odense, hvis gamle byvåben var magen til slægtens våbenskjold: en gylden lilje i blåt felt.

Slægtens motto, »Kong Knud som er i Gud, kom mig i hu«, tilskrives biskop Peder Pagh i Odense i begyndelsen af 1300-tallet.

Oprindelse og tidlig historie

Slægten kan med sikkerhed føres tilbage til begyndelsen af 1300-tallet og regnes til den danske uradel. Våbnet med liljen kendes fra segl i 1300- og 1400-tallet og går igen både hos den gejstlige og den verdslige gren af slægten.

Det ældst kendte medlem er biskop Peder Pagh, der i samtiden omtales som tilhørende en fynsk adelslægt med liljevåben.

Middelalderlige medlemmer (ordnet efter anslået fødsel)

ca. 1260–1270: Biskop Peder Pagh

Peder Pagh (ca. 1260–1270 – † ca. 1339) var biskop i Odense Stift fra omkring 1304 til sin død. Han havde tidligere været prior for Sankt Knuds Kloster i Odense og omtales i samtidige kilder som en lærd og højtstående gejstlig, der støttede kongemagten under Erik Menved.

Hans segl fører en lilje, som senere også kendes fra den verdslige adelsgren af Pagh-slægten, hvilket er baggrunden for at regne ham som stamfader til den kendte adelsslægt Pagh.

ca. 1270–1280: Mikkel Pagh, præst i Horsens

Mikkel Pagh (ca. 1270–1280 – efter 1313) tilhørte den gejstlige stand i Horsens. Han nævnes 30. maj 1305, hvor han sammen med andre adelsmænd sætter sit segl under et skøde fra Hedensted sogn, og igen 28. august 1313 på Horsens ting, hvor han sammen med 44 andre adelsmænd bevidner forliget med de oprørske bønder i Hardsyssel, Almindsyssel og Jelling syssel.

Som præst og seglbruger med liljevåben regnes han til Pagh-slægten.

ca. 1290–1300: Niels Pagh, væbner i Vendsyssel

Niels Pagh (ca. 1290–1300 – efter 1328) omtales som væbner (armiger) i Vendsyssel. Han optræder 11. november 1327 og 31. august 1328 som vidne på Vendsyssel ting i en sag om gods, hvor han betegnes som »Nicolaus Pagh armiger«.

ca. 1370: Ridder Pagh til Diernæs

Ridder Pagh (ca. 1370 – efter 1410) omtales som »ridderen Pagh til Diernisse« (Diernæs ved Faaborg). I en beretning om Faaborgs Helligåndskloster fortælles om prioren Jens Mathiesen Brun, hvis moder var »datter af ridderen Pagh til Diernisse«. Ridder Pagh placeres derved i anden halvdel af 1300-tallet.

ca. 1375–1385: Jep Tuesøn Pagh

Jep Tuesøn Pagh (ca. 1375–1385 – efter 1418) nævnes 31. maj 1418 på Sallinge herredsting som fri og hæderlig mand.

ca. 1380–1390: Johannes Pagh, væbner på Fyn

Johannes Pagh (ca. 1380–1390 – efter 1435) omtales som væbner (armiger) i tingsvidner fra 1418 og 1435.

ca. 1400–1410: Katarina Pagh, gift Brun

Katarina Pagh (ca. 1400–1410 – efter 1450) var datter af ridder Pagh til Diernæs og gift med Mads Brun på Hindsgavl. Hendes søn var prior Jens Mathiesen Brun.

ca. 1420: Godske Pagh, væbner og husfoged på Hindsgavl

Godske Pagh (ca. 1420 – efter 1465) omtales som væbner og husfoged på Hindsgavl Slot.

Øvrige middelalderlige forekomster af navnet Pagh

Pagh i Faaborg (1250–1300)

En Pagh nævnes i Faaborgs skattebog i anden halvdel af 1200-tallet som skatteyder i byen. En anden Pagh optræder i bytingets protokoller som vidne i en sag. Disse personer må have tilhørt byens selvejere eller borgerskab.

Pagh i Sankt Hans Sogn, Faaborg (ca. 1280–1300)

En mand ved navn Pagh registreres i Sankt Hans Sogns optegnelser i Faaborg. Sådanne registreringer vedrørte normalt selvejere eller gårdmænd.

Pagh af Søllested, Lolland (ca. 1290–1320)

En »Pagh de Syllæstath« forekommer i Lollands jordebog og angiver en person med rådighed over jord i Søllested.

Paghe i Ravnsborg Len (1300–1320)

I Ravnsborg lens jordebog nævnes en »Paghe« som jordholder.

Paghe i Flensborg (1298)

En »Paghe« nævnes i Flensborgs skattemateriale fra 1298, tilhørende den lokale handelsstand.

Paghe i Husum (ca. 1320)

En mand ved navn »Paghe« forekommer i frisisk kirkejordsmateriale fra Husumområdet.

Paghi – Terra Paghi (Lolland-Falster, 1300–1350)

Betegnelsen »terra Paghi« forekommer i kirkeregnskaber og viser til jord, der tidligere var ejet af en mand ved navn Paghi.

Pagh i Nakskov (1300–1350)

I Nakskovs byretsoptegnelser nævnes en Pagh i begyndelsen af 1300-tallet.

Olof Pagh, Falster (ca. 1400–1420)

Olof Pagh omtales på Falster i begyndelsen af 1400-tallet i lens- og kirkemateriale.

Pagh-slægten i Stoustrup, Mørup og Hannerup (1400–1600)

I området omkring Stoustrup, Mørup og Hannerup ved Fredericia forekommer flere tidlige navnebærere, som i kilderne optræder som selvejere og dannemænd.

Iver Pagh nævnes i tingsvidner fra Koldinghus i 1480 og 1488 som selvejer og lokal dannemand.

Henrik Pagh forekommer som vidne i Brusk herred i 1492 og 1494 og tilhørte samme sociale lag.

Mads Pagh er kendt fra et kongeligt brev fra 1512, hvor hans lovhævd på en del af Husby mark i Stoustrup bekræftes. Han tilhører samme slægtsmiljø som de øvrige Pagh-navne i området.

Disse Pagh’er repræsenterer en fuldt etableret selvejerslægt i trekantsområdet i senmiddelalderen og den tidlige renæssance, og kan muligvis være forbundet med de ældre Pagh-linjer, men forbindelsen er ikke kildebelagt.

Udbredelse og senere slægter

Efter reformationen forsvinder Pagh som adelsnavn, men fortsætter i flere borger- og bondeslægter.

I 1700- og 1800-tallet optræder navnet Pagh bl.a. hos købmænd, skippere og embedsmænd. Personer som Poul Pagh og Mads Pagh Bruun er repræsentanter for disse nyere slægter.

Våben

Pagh-slægtens våben beskrives som: »I blåt en sølvlilje; på hjelmen en tilsvarende lilje«. Motivet kendes fra segl fra 1300- og 1400-tallet og genfindes i Odenses ældre byvåben.

Se også

• Dansk uradel
• Dansk heraldik
• Hindsgavl Slot
• Diernæs (Faaborg-Midtfyn Kommune)

Litteratur

• Sven Tito Aachen: Danske adelsvåbener. En heraldisk nøgle. Politikens Forlag, København, 1973.