Paladin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Paladin er oprindeligt betegnelsen for én af de 12 riddere i Kong Karl den Store's (742/48 – 814) gruppe af livvagter i den tidlige middelalder.[1] Når udtrykket anvendes i dag, er det som regel i betydningen betroet militær leder eller champion, ridder, eventyrer, beskytter eller rådgiver.[2][kilde mangler]

Ordet paladin er afledt af det italienske ord "paladino" der betyder "mester", "champion", o.l.. Ordet "paladino" er afledt af det latinske ord "palatium" for slot eller palads.[1] I det romerske rige, betegnede palatinus en højtstående embedsmand med tilknytning til den romerske kejser og det kejserlige palads på Palatinerhøjen i Rom. Med tiden vandt ordet "palatinus" udbredelse og blev brugt generelt som betegnelse for højtstående embedsfolk i kejserlige, majestætiske og kongelige hof.[3][2]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • (på fransk)Paladin. Centre National de Ressources Textuelles et Lexicales. Hentet 21. oktober 2018. 

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b (på engelsk)Paladin. Oxford Living Dictionaries. Hentet 21. oktober 2018. 
  2. ^ a b (på engelsk)Paladin. Merriam-Webster. Hentet 21. oktober 2018. 
  3. ^ (på engelsk)Palatine. Oxford Reference. Hentet 21. oktober 2018.