Fiat money

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Papirpenge)
Pengesedler fra Yuandynastiet er et tidligt eksempel (fra middelalderen) på denne form for betalingsmidler.

Fiat money er det engelske udtryk for et erklæret lovligt betalingsmiddel,[1] som er udstedt af en centralbank, men i modsætning til penge, der repræsenterer en værdi, ikke kan omveksles til fx en bestemt vægtenhed i guld eller sølv.[2] Udtrykket "fiat money" bruges også undertiden direkte på dansk,[3][4] men der bruges også en række forskellige danske udtryk for det samme begreb, således papirpenge[a][5][6][7], autoriserede penge[8], lovpligtige eller autoriserede betalingsmidler[9] samt fiatvaluta[10][11] (en direkte oversættelse af det engelske synonym "fiat currency"). Også den direkte oversættelse "fiat penge" er blevet anvendt.[12]

Moderne økonomier er baseret på sådanne autoriserede, men uindløselige betalingsmidler,[2] der er helt dominerende i betalingsformidlingen. Det gælder således også Danmark.

Etymologi[redigér | rediger kildetekst]

Udtrykket kommer fra latin: fiat, som betyder "lad det ske".[13][14] Navnet henviser til, at indførelsen af sådanne pengeformer typisk er sket ved en offentlig lov eller et dekret.[15][16]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Svensk riksgäldsseddel; fiat money fra 1791. Riksgäldssedlerne blev oprindelig trykt for at finansiere den russisk-svenske krig (1788-1790).

Oprindelig har vareudveksling formodentlig fundet sted ved hjælp af byttehandel. Nogle varer har udviklet sig til at være standardiserede enheder, som kunne lette vareudvekslingen ved både at blive brugt som regneenhed og betalingsmiddel. Sådanne varer kaldes varepenge; mønter lavet af ædelmetaller som sølv og guld er blandt de mest kendte eksempler. Varepenge er altså karakteriseret ved, at de anvendte betalingsmidler har en iboende værdi: Genstandene har også en alternativ anvendelse. Senere i pengenes historie er man begyndt at anvende såkaldte repræsentative penge, typisk pengesedler, som for eksempel repræsenterede en bestemt værdi i guld og kunne indløses til guld af denne værdi hos den institution, der udstedte dem. Efterhånden har man imidlertid afskaffet guldindløseligheden. I det øjeblik, en pengeseddel ikke længere kan indløses til en genstand med en selvstændig værdi, overgår den fra at være repræsentative penge til at være fiat money.[15] Forskellen ligger altså i, om pengesedlen repræsenterer et krav på en vare (f.eks. et ædelmetal).[17]

Historisk har autroriserede betalingsmidler i nogle tilfælde været anvendt af private banker eller andre institutioner. I moderne tid bliver de generelt reguleret af myndighederne i form af de enkelte valutaomrdåders centralbank.

Statsudstedte autoriserede betalingsmidler i form af pengesedler blev først anvendt i 1000-tallet i Kina.[18] I 1900-tallet er sådanne uindløselige betalingsmidler blevet dominerende i monetære transaktioner verden over i takt med, at verdens stater er gået væk fra guldstandarden og tilsvarende metalbaserede systemer. Danmark afskaffede de facto guldfoden i 1931 under den store depression. Dog blev den indirekte genindført i perioden 1945-1971 i form af den såkaldte guldvekselfod, der var et afgørende element i de første efterkrigsårtiers Bretton Woods-system. Ifølge dette opretholdt Danmark og de øvrige ikke-amerikanske deltagerlande en fast valutakurs i forhold til den amerikanske dollar, mens USA opretholdt dollarens indløselighed til guld.[19] Da præsident Richard Nixon i 1971 besluttede, at USA skulle forlade guldstandarden, blev systemet med repræsentative penge dog endegyldigt forladt verden over.

Værdi[redigér | rediger kildetekst]

Værdien af et autoriseret, men uindløseligt betalingsmiddel kommer fra folks tro på betalingsmidlet via tilliden til den institution som har udstedt den, typisk en centralbank.[20] I Danmark udstedes penge således af Danmarks Nationalbank. En supplerende årsag er, at staten kan kræve at modtage skattebetalinger via det pågældende betalingsmiddel.[21]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Papirpenge kan dog også simpelthen referere til pengesedler, der er fremstillet af papir. Selvom pengesedler i vore dage altid er uindløselige og dermed falder ind under begrebets definition, har dette historisk ikke altid været tilfældet.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Montgomery Rollins (1917). Money and Investments. George Routledge & Sons. ISBN 9781358416323. Arkiveret fra originalen 27. december 2016. Fiat Money. Money which a government declares shall be accepted as legal tender at its face value;
  2. ^ a b Hvad er penge?. Den Europæiske Centralbank, 24. november 2015. Hentet 4. januar 2022.
  3. ^ Hans Jørgen Whitta-Jacobsen: Makro 1, forelæsning 4. Penge og inflation på langt sigt. Forelæsningsslides, Københavns Universitet. Citat: "Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel)."
  4. ^ Teis Knuthsen: Død over (papir)pengene. Blogindlæg på Børsen.dk 2. maj 2016. Citat: "Det moderne pengesystem er papirbaseret (fiat money), hvilket betyder at pengenes værdi ikke er garanteret af f.eks. guld eller andre aktiver. Penge er noget værd, fordi vi accepterer at det er tilfældet."
  5. ^ Opslagsord i Gyldendals engelsk-danske ordbog 1998. Citat: "fiat money: papirpenge der ikke er baseret på nogen værdigenstand, fx på guld."
  6. ^ Gæld er ikke gratis. Det er naturen, der betaler. Artikel på information.dk 24. juni 2020. Citat: "Fra da af begyndte papirpengenes æra, på engelsk fiat money efter det latinske verbum for ’at blive til’."
  7. ^ Søren Plesner: Bitcoin – kryptisk valuta, spekulativt aktiv eller disruptiv teknologi? Artikel i Finans/Invest 2018. Citat: "Guldstandarden er dog for længst afskaffet, og moderne penge som f.eks. USD er papirpenge (”fiat currencies”), som reelt er værdiløse, men som har en opfattet værdi som betalingsmiddel, fordi regeringen eller centralbanken siger, at den har det."
  8. ^ Prisstabilitet. Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Publikation fra Den Europæiske Centralbank (ECB), januar 2011. Citat: "De kinesiske papirpenge havde ikke nogen vareværdi og var kun penge pr. kejserligt dekret eller såkaldte autoriserede penge (dvs. penge uden indre værdi)."
  9. ^ Jørgen Dalhoff og Henrik Grell: Opslagsord i Samfundsøøkonomisk minilex, Gyldendal, 2002. Citat: "fiat money: lovpligtige betalingsmidler, autoriserede betalingsmidler."
  10. ^ Nu vil det første land acceptere bitcoin som officielt betalingsmiddel, men det er ikke uden problemer. Artikel på nyheder.tv2.dk 7. juni 2021. Citat: "Af samme grund mener Michel Avital, professor i digitalisering på Copenhagen Business School, CBS, heller ikke, at bitcoin kan konkurrere med såkaldte fiat-valuta. Fiat-valuta er penge, der udstedes og erklæres som lovligt betalingsmiddel af en centralbank eller offentlig myndighed – for eksempel den danske kroner eller den amerikanske dollar."
  11. ^ PayPal lancerer ny mulighed for at betale med krypto-valuta. Artikel på computerworld.dk 31. marts 2021. Citat: *Det betyder, at kunder, der har bitcoin-kontanter eller litecoins i sin PayPal-digitale tegnebog, nu vil være i stand til at konvertere deres beholdning til fiat-valutaer ved kassen når de foretager et køb."
  12. ^ Hvad er penge? Artikel på Den europæiske Centralbank (ECB)'s hjemmeside, dateret 20. juni 2017. Citat: "Moderne økonomier, herunder euroområdet, er baseret på såkaldte fiat penge. Det er penge, som er erklæret lovligt betalingsmiddel og udstedt af en centralbank, men i modsætning til penge, der repræsenterer en værdi, ikke kan omveksles til fx en bestemt vægtenhed i guld."
  13. ^ Fremmedord. Gyldendals Røde Ordbøger, 8. udgave, 3. oplag. Gyldendal, 1992.
  14. ^ fiat (n.). Online Etymology Dictionary. Hentet 3. januar 2022.
  15. ^ a b N. Gregory Mankiw (2014). Principles of Economics. s. 220. ISBN 978-1-285-16592-9. fiat money: money without intrinsic value that is used as money because of government decree
  16. ^ Schueffel, Patrick (2017). The Concise Fintech Compendium. Fribourg: School of Management Fribourg/Switzerland. Arkiveret fra originalen 24. oktober 2017. Hentet 8. januar 2018.
  17. ^ Walsh, Carl E. (2003). Monetary Theory and Policy. The MIT Press. ISBN 978-0-262-23231-9.
  18. ^ Peter Bernholz (2003). Monetary Regimes and Inflation: History, Economic and Political Relationships. Edward Elgar Publishing. s. 53. ISBN 978-1-84376-155-6.
  19. ^ Thygesen, Niels: artiklen guldfod i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 15. januar 2022.
  20. ^ Goldberg, Dror (2005). "Famous Myths of "Fiat Money"". Journal of Money, Credit and Banking. 37 (5): 957-967. doi:10.1353/mcb.2005.0052. JSTOR 3839155. S2CID 54713138.
  21. ^ Fiat Money. investopedia.com, dateret 26. oktober 2021.