Paris-aftalen (2015)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Parisaftalen. (Se også artikler, som begynder med Parisaftalen)
Parisaftalens deltagere
     Har underskrevet      Har ratificeret     Har ratificeret gennem EU

Parisaftalen er en international aftale inden for FN’s klimakonvention UNFCCC, som drejer sig om begrænsning af udledning af drivhusgasser gennem grøn omstilling, klimatilpasning og finansiering heraf. Aftalen blev indgået på COP21-klimakonferencen i Paris i december 2015, og den træder i kraft i 2020.[1] 195 lande underskrev aftalen, som pr november 2017 er ratificeret af 171 lande.[2] Aftalen forpligter landene til at modvirke den globale opvarmning ved at holde den globale temperaturstigning under 2° C i forhold til det førindustrielle niveau, og stræber mod en temperaturstigning på kun 1,5° C.[3]

Ifølge aftalen skal hvert af de deltagende lande opstille, planlægge og overvåge sine egne tiltag mod global opvarmning. Landene kan ikke tvinges til at opstille bestemte mål inden for bestemte tidsfrister,[4] men hvert mål skal overgå tidligere satte mål.

I juni 2017 meddelte den amerikanske præsident Trump, at USA agter at udtræde af aftalen i 2020, hvilket blev fordømt fra mange sider, både internationalt og i USA.

I juli 2017 offentliggjorde den franske miljøminister den franske regerings femårsplan om at forbyde alle benzin- og dieselkøretøjer i 2040, som del af Parisaftalen. Desuden skal der efter 2022 ikke længere indgå kul i fransk energiforsyning, foruden at op mod 4 mia € skal investeres i øget energieffektivitet.[5]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ 196 parter indgår historisk klimaaftale i Paris, artikel i Politiken 12. december 2015
  2. ^ Parisaftalen, i FNs traktatsamling
  3. ^ The Paris Agreement, på unfccc.int
  4. ^ Mark, Kinver (14 December 2015): "COP21: What does the Paris climate agreement mean for me?"BBC News. BBC. Hentet 14 December 2015
  5. ^ "France will ban all petrol and diesel vehicles by 2040"The Independent. 6 juli 2017. Hentet 11 July 2017.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]