Spring til indhold

Joe Biden

Redigér links
Page semibeskyttet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Joe Biden
Officielt portræt, 2021
46. amerikanske præsident
Nuværende
Overtaget embede
20. januar 2021
VicepræsidentKamala Harris
Valgt vedPræsidentvalget 2020
ForegåendeDonald Trump
47. amerikanske vicepræsident
Embedsperiode
20. januar 2009 – 20. januar 2017
PræsidentBarack Obama
ForegåendeDick Cheney
Efterfulgt afMike Pence
Amerikansk senator
fra Delaware
Embedsperiode
3. januar 1973 – 15. januar 2009
ForegåendeJ. Caleb Boggs
Efterfulgt afTed Kaufman
Personlige detaljer
FødtJoseph Robinette Biden Jr.
20. november 1942 (81 år)
Scranton, Pennsylvania, USA
Politisk partiDemokratiske parti
Højde1,83 m[1], 1,83 m
Ægtefælle(r)Neilia Hunter (g. 1966–72)
Jill Jacobs (g. 1977)
Børn4 (inklusiv Beau, Hunter)
MorJean Biden
FarJoseph Robinette Biden Sr.
Uddannelses­stedUniversity of Delaware, Newark (BA)
Syracuse University (JD)
ReligionKatolicisme
UdmærkelserHilal-i-Pakistan (2008)
Gold Medal of Freedom (2009)
Presidential Medal of Freedom (2017)
Underskrift
Links
Officiel hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Joseph Robinette "Joe" Biden, Jr. (født 20. november 1942 i Scranton i Pennsylvania i USA) er en amerikansk advokat og demokratisk politiker, der er den 46. præsident for Amerikas Forenede Stater. Han tiltrådte som præsident den 20. januar 2021, efter han havde vundet det amerikanske præsidentvalg i 2020 over den siddende præsident, republikaneren Donald Trump. Biden var fra 1973-2009 senator for delstaten Delaware og i perioden 2009-2017 USA's 47. vicepræsident under præsident Barack Obama.

Biden er oprindeligt født og opvokset i byen Scranton, Pennsylvania, men hans familie flyttede i 1953 først til Claymont og senere Wilmington, Delaware. Han har en bachelorgrad i historie og statskundskab fra University of Delaware, Newark, og en kandidatgrad i jura fra Syracuse University. Han var kortvarigt, i perioden 1969 til han blev valgt til Senatet i 1972, praktiserende advokat, men har siden været involveret i amerikansk politik. Biden har tidligere, i 1988 og 2008, forsøgt at blive Demokraternes præsidentkandidat, men afbrød i begge tilfælde sin valgkamp som følge af forskellige kontroverser: I 1988 blev han beskyldt for at have plagieret taler fra bl.a. Neil Kinnock og Robert F. Kennedy, mens hans kampagne i 2008 ikke kom sig over en kontroversiel bemærkning omhandlende Obama.[2] Han overvejede også at stille op i 2004 og 2016, men gjorde det ikke.

Som siddende præsident stillede han op til genvalg ved det amerikanske præsidentvalg i november 2024, men efter omfattende offentlig debat om hans egnethed grundet sin alder, meddelte Biden i juli 2024, at han trak sit kandaditur.

Baggrund

Joseph Biden Jr. blev født den 20. november 1942 i Scranton, Penssylvania af Catherine Biden og Joseph Biden Sr.[3] som det ældste barn i en katolsk familie. Hans mor var irsk, mens faren havde engelsk, fransk og irsk afstamning.[4] Biden uddannede sig på University of Delaware i Newark, hvor han fik en universitetsgrad i historie og samfundsstudier.[5]

Politisk karriere

Medlem af Senatet

Han blev valgt til Senatet i 1973 for det Demokratiske Parti, hvor han sad som senator fra Delaware indtil 2009, da han blev vicepræsident under Barack Obama.[6] Han sad fra 1981 i Senatets retsudvalg, hvor han blandt andet fik gennemført 'Comprehensive Crime Control Act of 1984', 'Anti-Drug Abuse Act (1986)' og 'Violent Crime Control and Law Enforcement Act of 1994', hvor sidstnævnte også ofte blot benævnes og kendes som 'Biden Crime Law' (på dansk: 'Biden's kriminalitetslov').[7] De to første love omhandlede og skærpede narkotikaforseelser i USA, mens den sidstnævnte lov ('Biden Crime Law') var den største kriminalitetslov i USA's historie, som i det væsentlige skærpede strafferammeren for kriminalitet generelt med længere og hårde straffe.[8][9] Disse love blev anset som nogle af Bidens største bedrifter og succeser i sin tid i Senatet, og var noget Biden længe fremhævede og forsvarede.[8][10] Selvom Biden forsat forsvarede dele af de enkelte kriminalitetslove, sagde han under en tv-debat i forbindelse med præsidentkampagnen i 2020, at bl.a. den store kriminalitetslov fra 1994 ('Biden Crime Law') havde været en fejl.[11] Disse kriminalitetslove havde på dette tidspunkt fået skylden for, at for mange personer - særligt sorte - var blevet fængslet.[8][11]

Biden var formand for Senatets retsudvalg i perioden 1987 til 1995, hvor fem højesteretsdommere blev godkendt: Anthony Kennedy, David Souter, Clarence Thomas, Ruth Bader Ginsburg og Stephen Breyer. Han var dermed formand for retsudvalget under de kontroversielle høringer og godkender af henholdsvis Robert Bork og Clarence Thomas. Førstnævnte fik ikke nok stemmer til at blive godkendt af Senatet, og det er herfra udtrykket 'borked' er opstået, da demokraterne bevist obstruerede den konservative Robert Borks nominering. Sidstnævnte, Thomas, blev godkendt af Senatet, men under høringen vidnede Anita Hill til stor mediebevågenhed med anklager om, at Thomas angiveligt skulle have foregrebet sig på hende.

Han sad også i udenrigsudvalget fra 1997, hvor han blandt andet stemte for NATO's intervention i Kosovo i 1999, og den efterfølgende bombning af Serbien, og var en stærk støtte af Krigen i Afghanistan, ligesom han også støttede Krigen i Irak, og mente at Saddam Hussein var en trussel mod USA's sikkerhed.[12] Under hans senatsperiode, har han ændret holdninger til mange ting, blandt andet sortes rettigheder, hvor han i 1973 stemte imod afskaffelsen af segregation, mens han i 2020 støttede Black Lives Matter.

Han prøvede i 1988 forgæves at blive Demokraternes præsidentkandidat til Præsidentvalget 1988. Han fik i 1988 indsamlet flere kampagnepenge end nogen anden kandidat, og blev anset som en stærk kandidat. I september 1988 blev han beskyldt for at plagiere en tale af den britiske politiker Neil Kinnock, og en af Robert F. Kennedy og den 23. september trak han sit kandidatur.[13]

USA's vicepræsident

I 2009 blev han godkendt som USA's 47. vicepræsident i Regeringen Barack Obama.[14] Han var blandt andet med til at indføre de omfattende hjælpepakker i 2009, der skulle hjælpe amerikanske virksomheder under Finanskrisen. I 2012 blev han valgt af Obama til at lede "Gun Violence Task Force" der skulle undersøge problemet med våbenvold i USA.[15]

Præsidentkampagne 2020

Biden siger til middelklassen: Jeg vil gøre jer tryggere og rigere ved at engagere os med andre lande. Trump siger: Jeg vil gøre jer tryggere og rigere ved at afkoble os fra andre lande. Trump tror på, at et suverænt USA ville blive konge i en verden af afkoblede lande. Biden ved godt, det er bullsh*t.

“
”
– Charles A. Kupchan, tidligere udenrigspolitisk rådgiver under både Clinton og Obama[16]

Den 25. april 2019 annoncerede Biden, at han stillede op til at blive Demokraternes præsidentkandidat, der skulle udfordre Donald Trump i november 2020.[17] Det første lange stykke tid blev Biden ofte set som frontløber, da han lå bedst i meningsmålingerne.[18] Men efter Biden klarede sig dårligere end forventet[19][20] i primærvalgene i både Iowa og New Hampshire i starten af februar 2020 og samtidig faldt stort i meningsmålingerne,[21] overtog hans modkandidat, den mere venstreorienterede Bernie Sanders, positionen som frontløber.[22] Biden vandt dog primærvalget i South Carolina i slutningen af februar, hvilket efterfølgende fik nogle af hans direkte modstandere, bl.a. Pete Buttigieg og Amy Klobuchar, til at trække deres kandidatur og samtidig udtrykke deres støtte Biden. Joe Biden vandt efterfølgende ved Super Tuesday den 3. marts 2020, og overtog derved igen positionen som frontløber. Efter den sidste modkandidat Bernie Sanders annoncerede, at han suspenderede sin kampagne, blev Joe Biden valgt til at blive Det Demokratiske partis præsidentkandidat til det amerikanske præsidentvalg 2020.

Efter stemmerne ved præsidentvalget var talt op i Pennsylvania og Georgia, stod det klart, at Biden havde vundet valget. Efter utallige usande protester om valgsvindel fra den siddende Præsident Trump, blev Bidens sejr officielt bekræftet af Senatet den 6. januar 2021. Dette skete dog først efter, at en flok Trump-tilhængere havde stormet kongressen i et forsøg på at stoppe godkendelsen. Biden overtog officielt embedet som USA's 46. Præsident den 20. januar 2021.

USA's præsident

Biden blev indsat som USA's 46. præsident den 20. januar 2021.[23][24][25] Med en alder af 78 er han den ældste, der har overtaget embedet.[23] Han er den anden katolske præsident (efter John F. Kennedy)[26] og den første præsident fra Delaware.[27]

Første 100 dage

På sine første to dage som præsident underskrev Biden 17 dekreter, flere end de fleste nyere præsidenter har nået i løbet af deres første 100 dage. På tredjedagen havde Biden udstedt dekreter om genindtræden i Parisaftalen, ophævelse af undtagelsestilstanden ved grænsen til Mexico, genindtræden i WHO, påbud om mundbind på offentlig ejendom, tiltag til bekæmpelse af sult i USA,[6][28][29][30][31] samt tilbagekaldt tilladelsen til bygning af Keystone XL rørledningen.[32][33][34]

4. februar 2021 meddelte Biden-administrationen, at man indstillede støtten til den saudiarabiske bombning af Yemen. Biden sagde, krigen måtte ende, da den havde skabt en humanitær og strategisk katastrofe.[35] 25 februar angreb amerikansk militær to iransk-støttede militsgrupper i Syrien, som svar på et raketangreb på amerikanske styrker. Dette var den første amerikanske militæraktion under Biden.[36]

Biden med sin regering, april 2021

Den 11. marts, på etårsdagen for, at WHO erklærede COVID-19 for en global pandemi, underskrev Biden loven om økonomiske hjælpepakker til amerikanerne for 1,9 billioner $.[37][38] Pakkerne indeholdt bl.a. udbetalinger til de fleste amerikanere, forbedringer for arbejdsløse, støtte til vaccineprogrammer og genåbning af skoler, foruden støtte til mindre virksomheder og delstatsregeringer. Et forslag om en mindsteløn på 15 $ i timen kunne dog ikke samle flertal og blev pillet ud af aftalerne.[39][40][41]

Den 14. april bekendtgjorde Biden, at USA ville udskyde tilbagetrækningen af sine tropper fra Afghanistan til 11. september 2021, efter 20 års amerikansk militær tilstedeværelse i landet.[42] I februar 2020 havde Trump-administrationen aftalt med Taliban, at amerikanske styrker ville være ude af Afghanistan 1. maj 2021.[43] Ifølge The Wall Street Journal tilsidesatte Biden med sin beslutning den militære ledelses anbefaling om at beholde 2.500 amerikanske soldater i Afghanistan, mens man forhandlede en fredsaftale med Taliban.[44] Bidens beslutning fik en blandet modtagelse, fra opbakning og lettelse til frygt for sammenbrud i Afghanistan uden den amerikanske støtte.[45]

22. og 23. april afholdt Biden en virtuel klimakonference, med statsledere fra en række lande, og her lovede han, at USA i 2030 ville have sænket sine udledninger af drivhusgasser med 50–52% i forhold til niveauet i 2005. Andre lande fulgte efter med lignende målsætninger. Overholdes målsætningerne fra topmødet, vil de globale udledninger af CO2 i 2030 være sænket med 2,6–3,7 gigatons.[46][47]

28. april, aftenen før de 100 dage var gået, holdt Biden en tale for begge Kongressens kamre, hvor han kom ind på COVID-19 vaccinernes effektivitet, tilbagetrækningen af styrkerne fra Afghanistan, mordet på George Floyd og stormen på Kongressen. Han opfordrede Kongressen til at vedtage omfattende lovgivning om immigration, våben og sundhed.[48]

Ifølge en analytiker, Alexander Nazaryan, har Biden gjort op med både Obama og Trump ved at øge de offentlige udgifter og trække USA ud af Afghanistan. Nazaryan skriver, at Biden har "afskaffet det daglige kaos fra Trump-årene, men også, mere diskret, men beslutsomt, vendt sig fra Obamas regelrette proceduralisme. Hans pågående ledelsesstil har efterladt republikanerne på hælene, mens de progressive er glade og overraskede over, hvor originalt og livskraftigt en 78-årig tidligere senator er kommet fra start".[49]

Privatliv

Joe Biden er irsk-amerikaner og katolik. Han fik tre børn med sin første kone, Neilia Hunter. Hun og det yngste barn døde i en bilulykke i 1972. I 1977 giftede Biden sig med Jill Tracy Jacobs, og de har et barn. Bidens ældste søn, Beau Biden, som bl.a. havde været Delawares statsadvokat, døde 30. maj 2015 af kræft i hjernen[50], hvilket var årsagen til, at Biden besluttede sig for ikke at stille op til præsidentvalget i 2016.[51]

Referencer

  1. ^ www.gala.fr (fra Wikidata).
  2. ^ Kiel, Paul (d. 31. januar, 2007). "Talking Points Memo". TPM. Hentet d. 20-11-2020.
  3. ^ Baltimore Sun - We are currently unavailable in your region
  4. ^ Joey From Scranton: VP Biden’s Irish Roots | Irish America
  5. ^ Timeline of Biden's life and career
  6. ^ a b https://www.dr.dk/nyheder/udland/travl-foerste-arbejdsdag-biden-melder-usa-ind-i-who-og-paris-aftalen-igen
  7. ^ Fifield, Anna (4. januar 2013). "Biden faces key role in second term". Financial Times. Hentet: 09-04-2021
  8. ^ a b c Stevens, Matt (27. juni 2019): "Joe Biden on Crime and Mass Incarceration". The New York Times. Hentet: 09-04-2021
  9. ^ "Violent Crime Control and Law Enforcement Act of 1994". National criminal justice reference service.
  10. ^ Herndon, Astead W. & Martin, Jonathan (21. januar 2019): "On King Holiday, Democrats Convey Hope, Remorse and Invective Against Trump" The New York Times. Hentet: 09-04-2021
  11. ^ a b Greenwood, Max (15. oktober 2020): "Biden says crime bill was a 'mistake' during ABC town hall". The Hill. Hentet: 09-04-2021
  12. ^ MTP Transcript for April 29, 2007
  13. ^ https://www.nytimes.com/1987/09/12/us/biden-s-debate-finale-an-echo-from-abroad.html
  14. ^ In culminating moment, Biden is vice president - oregonlive.com
  15. ^ Obama sets up gun violence task force - CBS News
  16. ^ Philip Flores: Hjertevarme Biden viser sin koldblodige side nu – uanset hvor ondt det end gør, artikel i Politiken, 22. august 2021
  17. ^ "Joe Biden vil være præsident i 2020". DR. 2019-04-25. Hentet 2020-02-15.
  18. ^ "Joe Biden remains the front-runner for Democratic nomination, but his support is vulnerable: Poll" (engelsk). CNBC. 2019-06-16. Hentet 2020-02-15.
  19. ^ "Joe Biden's new reality: What happens when a candidate who guarantees wins starts by losing?" (engelsk). CNN. 2020-02-05. Hentet 2020-02-15.
  20. ^ "Joe Biden dealt major blow by fifth-place finish in New Hampshire" (engelsk). The Guardian. 2020-02-12. Hentet 2020-02-15.
  21. ^ "POLL: Democrats' belief Joe Biden can beat Trump took a massive 14-point hit after the disastrous Iowa caucuses" (engelsk). Business Insider. 2020-02-10. Hentet 2020-02-15.
  22. ^ "Sanders Is The Front-Runner After New Hampshire, And A Contested Convention Has Become More Likely" (engelsk). FiveThirtyEight. 2020-02-12. Hentet 2020-02-15.
  23. ^ a b Hunnicutt, Trevor; Zengerle, Patricia; Renshaw, Jarrett (20. januar 2021). "Taking helm of divided nation, U.S. President Biden calls for end to 'uncivil war'". Reuters. Arkiveret fra originalen 20. januar 2021. Hentet 20. januar 2021.
  24. ^ "Biden inauguration: New president sworn in amid Trump snub". BBC News (britisk engelsk). 20. januar 2021. Arkiveret fra originalen 20. januar 2021. Hentet 20. januar 2021.
  25. ^ Fund, John (21. januar 2013). "What was Romney Planning?". National Review. Arkiveret fra originalen 31. januar 2016. Hentet 22. januar 2016.
  26. ^ "Biden to become the second Catholic president in U.S. history, after JFK". NBCNews.com (engelsk). 19. januar 2021. Arkiveret fra originalen 19. januar 2021. Hentet 20. januar 2021.
  27. ^ Cormier, Ryan; Talorico, Patricia (7. november 2020). "Delaware history is made: The First State gets its first president in Joe Biden". The News Journal (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 8. november 2020. Hentet 20. januar 2021.
  28. ^ "Biden's first act: Orders on pandemic, climate, immigration". Associated Press. 20. januar 2021. Arkiveret fra originalen 20. januar 2021. Hentet 21. januar 2021.
  29. ^ Erikson, Bo (20. januar 2021). "Biden signs executive actions on COVID, climate change, immigration and more". CBS News (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 20. januar 2021. Hentet 21. januar 2021.
  30. ^ "Joe Biden is taking executive action at a record pace". The Economist. 22. januar 2021. Arkiveret fra originalen 24. januar 2021. Hentet 23. januar 2021.
  31. ^ Cassella, Megan (22. januar 2021). "Biden signs executive orders aimed at combating hunger, protecting workers". Politico. Hentet 23. januar 2021.
  32. ^ Allassan, Fadel; Perano, Ursula (20. januar 2021). "Biden will issue executive order to rescind Keystone XL pipeline permit". Axios. Hentet 25. januar 2021.
  33. ^ Massie, Graeme (23. januar 2021). "Canada's Trudeau 'disappointed' with Biden order to cancel Keystone pipeline". The Independent. Hentet 25. januar 2021.
  34. ^ Nickel, Rod; Volcovici, Valerie (21. januar 2021). "TC Energy cuts jobs as Keystone pipeline nixed, but markets start to move on". Reuters. Hentet 24. januar 2021.
  35. ^ Knickmeyer, Ellen (5. februar 2021). "Biden ending US support for Saudi-led offensive in Yemen". Associated Press. Hentet 5. februar 2021.
  36. ^ Starr, Barbara; Liebermann, Oren; Gaouette, Nicole (25. februar 2021). "US carries out air strikes in Syria targeting Iranian backed militias". CNN. Hentet 2. marts 2021.
  37. ^ https://www.dr.dk/nyheder/udland/biden-faar-gigantisk-hjaelpepakke-igennem-uden-hjaelp-fra-republikanerne
  38. ^ "H.R.1319 - American Rescue Plan Act of 2021". United States Congress. Hentet 27. august 2021.
  39. ^ Luhby, Tami; Lobosco, Katie (14. januar 2021). "Here's what's in Biden's $1.9 trillion economic rescue package". CNN. Hentet 16. januar 2021.
  40. ^ Tankersley, Jim; Crowley, Michael (14. januar 2021). "Here are the highlights of Biden's $1.9 trillion 'American Rescue Plan.'". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 16. januar 2021.
  41. ^ Kaplan, Thomas (7. marts 2021). "What's in the Stimulus Bill? A Guide to Where the $1.9 Trillion Is Going". The New York Times. Hentet 13. marts 2021.
  42. ^ Sanger, David E.; Shear, Michael D. (14. april 2021). "Biden, Setting Afghanistan Withdrawal, Says 'It Is Time to End the Forever War'". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 23. april 2021.
  43. ^ E. Sanger, David (15. august 2021). "For Biden, Images of Defeat He Wanted to Avoid". The New York Times. Arkiveret fra originalen 16. august 2021. Hentet 16. august 2021.
  44. ^ R. Gordon, Michael; Lubold, Gordon; Salama, Vivian (17. april 2021). "Biden Rebuffed Commanders' Advice in Decision to Leave Afghanistan". The Wall Street Journal. Arkiveret fra originalen 17. april 2021. Hentet 16. august 2021.
  45. ^ Wadington, Katie (14. april 2021). "Afghanistan withdrawal draws strong Capitol Hill reactions, making some strange alliances". USA Today (amerikansk engelsk). Hentet 23. april 2021.
  46. ^ "New momentum reduces emissions gap, but huge gap remains - analysis". Carbon Action Tracker. climateactiontracker.org. 23. april 2021. Hentet 27. april 2021.
  47. ^ Newburger, Emma (22. april 2021). "Here's what countries pledged on climate change at Biden's global summit". CNBC. Hentet 29. april 2021.
  48. ^ Lemire, Jonathan; Boak, Josh (28. april 2021). "Biden to the nation and world: 'America is rising anew'". Star Tribune. Arkiveret fra originalen 29. april 2021. Hentet 28. april 2021.
  49. ^ Nazaryan, Alexander (15. april 2021). "Biden breaks with Obama, as well as Trump, on everything from Afghanistan to spending". Yahoo! News. Yahoo!. Hentet 5. juli 2021.
  50. ^ Ritzau (31. maj 2015). "USA's vicepræsident mister sin ældste søn". dr.dk. Danmarks Radio. Hentet 31. maj 2015.
  51. ^ Why Joe Biden Didn’t Run . . . And Why He’s Not Ruling Out 2020 | Vanity Fair

Eksterne henvisninger


Foregående:

USA's 46. præsident
2021- 		Efterfølgende:
Donald Trump
2017-2021
Foregående: USA's vicepræsident Efterfølgende:
Dick Cheney Mike Pence
Foregående: Senator i USA
for Delaware 		Efterfølgende:
J. Caleb Boggs Ted Kaufman
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Joe_Biden&oldid=11874936"