Grøn omstilling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Før omstilling. Det tyske kraftværk Jänschwalde i Brandenburg ses her bag sit store åbne brud med brunkul. Effekt: 3.000 MW, årlig CO2-udledning: 24 mio tons.[1]
Efter omstilling. Nysted havvindmøllepark syd for Lolland set fra luften. Effekt: 166 MW, ingen CO2-udledning.[2]
Størrelsen af solcelleanlæg i Sahara, som kan dække behovet for elektricitet i, fra venstre, hele verden, EU og Tyskland (fra tysk afhandling fra 2005)[3].

Grøn omstilling er den danske betegnelse (lanceret i 2013)[4] for alle de tiltag rundt om i verden - fra såvel det offentliges, erhvervslivets og fra privat side - som har til formål at afværge, begrænse eller udskyde følgerne af den globale opvarmning (på engelsk tales om climate change mitigation, på tysk om Klimaschutz). Omstillingen drejer sig hovedsagelig om at nedbringe den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, dels især ved at udfase brugen af fossile brændstoffer og i stedet basere energiforsyningen på vedvarende energi, og dels ved at fjerne kuldioxid og andre drivhusgasser fra atmosfæren, fx ved skovrejsning. Men grøn omstilling omfatter også ændringer i adfærd mht forbrug, fx mere genbrug eller mere skånsom produktion, samt en ændret indstilling til vækst, foruden tilpassede beskatningsregler.[5][4]

Som succeskriterie for grøn omstilling regnes for tiden en global temperaturstigning på maksimalt 2° C, som vedtaget af et stort antal lande på Klimakonferencen i Paris i 2015. En verdensomspændende vellykket grøn omstilling vil nedsætte risikoen væsentligt for, at den globale opvarmning kommer til at ødelægge menneskenes livsbetingelser på jordkloden. Den grønne omstilling anses af mange for at være det 21. århundredes største udfordring for menneskeheden.[6]

Da kuldioxid ikke nedbrydes naturligt i atmosfæren, vil vor tids høje koncentrationer medføre langvarige og uoprettelige forandringer af klimaet, medmindre der gøres noget. Arten og omfanget af de politiske tiltag, som gennem de næste få år eller årtier gennemføres inden for grøn omstilling, vil derfor få vidtrækkende betydning for Jordens klima de næste tusind til titusind år.[7]

Rammer for omstillingen[redigér | redigér wikikode]

Det er ingen kunst at køre på 100 procent vedvarende energi. Kunsten er at gøre det, så det ikke blive dyrere end i dag.

– professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen[8]

Skal det lykkes at skabe bæredygtig udvikling og nå de mål, verden har sat sig for fremtiden, må vi gøre rigtig meget helt anderledes. Den grundlæggende forandring er tvingende nødvendig for at bevare det vigtigste af det, vi kender og holder af.

– historiker Bo Lidegaard[9]

Den globale opvarmning skyldes, at atmosfærens indhold af kuldioxid er steget pga afbrænding af fossilt brændstof, fra et indhold omkring 280 ppm i 1750 til 406 ppm i begyndelsen af 2017.[10] Hvis den globale opvarmning skal standses, må nettoudledningen af kuldioxid til atmosfæren i praksis reduceres til nul. Hvis grøn omstilling skal virke, er det derfor ikke tilstrækkeligt blot at nedsætte nettoudledningen, endsige fastholde den på det nuværende niveau. I stedet skal nettoudledningen af ikke blot kuldioxid, men alle drivhusgasser sænkes til nul.[11] Den globale opvarmning er et eksempel på det man kan kalde fælledens tragedie, nemlig at forringelsen af den naturressource som atmosfæren er, rammer alle lande, og ikke blot de lande som har forringet den ved at udlede kuldioxid. Den grønne omstilling er derfor ikke et anliggende, som hvert individ eller institution eller firma eller land kan gennemføre hver især, omstillingen kræver samarbejde på tværs af landegrænser for at blive effektiv.[12] Med et alternativt udtryk udgør udledningen af drivhusgasserne en negativ global eksternalitet.

Forskellige scenarier for at nå Paris-aftalens klimamål, afhængig af hvad år kurven for udledning af drivhusgasser bliver knækket.
Installeret ny vindenergi i hele verden 1996-2015.

Der er i dag en mængde tekniske løsninger til rådighed til sænkning af atmosfærens indhold af drivhusgasser.[13] Uanset om man beslutter sig for at fastholde den globale opvarmning på 1,5°, 2° eller 3° C, vil en vellykket grøn omstilling kræve gennemgribende omlægninger af energiforsyningen; spørgsmålet går kun på den hastighed, omlægningen foretages med, ikke om omlægningen er nødvendig eller ej. Jo senere og jo langsommere omstillingen iværksættes, jo dyrere og mere teknologisk krævende bliver den. Hvis man ingenting gør, vil CO2-udledningen i perioden 2016-2040 vokse med 46%.[14] Denne udvikling vil få den globale temperatur til at stige med 4° C eller mere i løbet af det 21. århundrede, hvilket vil få uoverskuelige klimatiske følger.[15]

Skal denne situation undgås, må der kun indvindes en vis del af de nuværende reserver af fossile brændstoffer. Hvis man ønsker mere end 50 % sikkerhed for at nå 2°-målet, må der ifølge IPCC i tidsrummet 2011-2050 maksimalt udledes mellem 870 og 1.240 Gt (mia tons) CO2, svarende til at en trediedel af oliereserverne, halvdelen af naturgasreserverne og 80% af kulreserverne ikke må indvindes, men skal blive liggende nede i jorden.[16]

Som et ikke uvæsenligt kuriosum kan nævnes, at den menneskelige krop via vejrtrækningen også bidrager til CO2-udledning, med gennemsnitligt ca. 0,9 kg CO2 pr individ pr dag.[17]

Hvis man først for alvor går i gang med omstillingen en gang i løbet af 2020-erne, må energiforsyningen meget hurtigt omlægges radikalt, hvis 2°-målet skal nås med mere end 50% sandsynlighed. Samtidig øges omkostningerne til omlægningen, altimens investeringer i den fossile branche går tabt (såkaldte stranded costs), hvilket nemt får politiske tiltag til at fremstå som tvivlsomme.[18] Det må også erindres, at selv hvis omstillingen går over al forventning mht hastighed og omfang, vil processerne i atmosfæren foregå med en sådan træghed, at klodens temperatur vil blive ved med at stige i årtier efter at de menneskeskabte udledninger af drivhusgas er bragt helt til ophør.

Energiforsyning er i dag stadig i høj grad opbygget omkring infrastruktur, som ikke i sig selv forældes eller nedslides. Samtidig har brugen af fossile brændstoffer helt til nu været en fast forankret del af moderne livsstil. En fuldstændig omstilling til bæredygtig energi kan ikke gennemføres her og nu, men er en proces som vil komme til at vare årtier, selvom de nødvendige teknologier allerede er kendte.[19] En vigtig faktor for at nå målet er en korrekt prissætning af fossile brændstoffer. Prisen bør afspejle alle miljø- og samfundsmæssige omkostninger ved afbrænding af dem, sådan at man ikke tilskyndes til at fortsat at bruge, endsige udbygge brugen af fossile brændstoffer, fx med kulfyrede kraftværker.[20]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Målinger af atmosfærens CO2-indhold på målestationen Mauna Loa på Hawaii 1958-2016, den såkaldte Keeling-kurve.

Den amerikanske kemiker Charles David Keeling opdagede omkring 1960, at atmosfærens indhold af CO2 ikke er konstant, men øges gradvist år for år.[21] Denne opdagelse og dens betydning for drivhuseffekten blev startskuddet til den grønne omstilling, om end der skulle gå flere årtier, før opdagelsens konsekvenser for alvor gik op for verdenssamfundet.

I 1972 vedtog man i Stockholm på FNs første miljøkonference en erklæring med 26 punkter om verdens udvikling, vækst og miljø. Stockholm-konferencen og dens tilknyttede videnskabelige konferencer var sandsynligvis medvirkende til oprettelsen i 1973 af det daværende EFs miljøagentur (i dag EEA - European Environment Agency).[22]

Udvikling der imødekommer nutidens behov uden at ødelægge kommende generationers mulighed for at imødekomme deres behov.

– Brundtland-rapportens definition på bæredygtig udvikling[23]

Stockholm-konferencen banede også vejen for en større forståelse af global opvarmning, og inspirerede forfatterne bag Brundtland-rapporten fra 1987, officielt kaldet Vores Fælles Fremtid. Rapporten påpegede, at hvis man skulle passe på jordklodens miljø, måtte man først begynde med at bekæmpe fattigdom og kønslig og økonomisk ulighed, samt erkende at der er grænser for, hvor meget økonomisk vækst et område kan bære uden at tage skade. Fattigdom hæmmer muligheden for bæredygtig udvikling og sætter miljøet under pres, og man må derfor finde en balance mellem økonomi og økologi.[24]

Forbrug af råolie efter land i 2007 (liter om dagen pr. indbygger).
       > 11
      11 - 8
      8 - 5,5
      5,5 - 4
      4 - 3,2
      3,2 - 2,4
      2,4 - 1,6
      1,6 - 0,8
      0,8 - 0,24
       < 0,24
USAs energiforbrug 1950-2016 fordelt på type (enhed EJ (exa-Joule = 1018 J)[25]
År Fossil A-kraft Vedvarende I alt
1950 33,4 0,0 3,1 36,5
1960 44,5 0,0 3,1 47,5
1970 67,0 0,3 4,3 71,6
1980 73,7 2,9 5,7 82,3
1990 76,3 6,4 6,4 89,1
2000 89,4 8,3 6,4 104,1
2005 90,4 8,6 6,6 105,6
2010 85,3 8,9 8,5 102,7
2015 83,7 8,8 10,0 102,5
2016 83,0 8,9 10,7 102,6

Brundtland-rapporten efterfulgtes af en FN-konference i Rio de Janeiro i 1992, hvor deltagerne underskrev Agenda 21, en 300-siders plan for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, og hvor FNs kommission for bæredygtig udvikling (CSD) blev grundlagt.

Kyoto-aftalen fra 1997, som er en videreførelse af en aftale fra Rio-koncerencen, er den første internationale aftale, som med hovedfokus på begrænsning af global opvarmning og udledning af drivhusgasser opstiller forpligtelser for de enkelte medunderskrivere.[26] Selvom USA aldrig underskrev aftalen, mens Canada trak sin støtte i 2012, står 192 lande i 2017 som underskrivere af aftalen.[27]

Repræsentanter for deltagerlandene bag Paris-aftalen 2015.

Der var store forventninger til COP15-konferencen i København i december 2009, men deltagerne kunne ikke enes om en juridisk bindende aftale om begrænsning af udledningerne, men kun om en hensigtserklæring kaldet Copenhagen Accord. Bedre gik det i Paris i december 2015, hvor Paris-aftalen kom i hus, en aftale som forpligter de 195 underskrivere til at stræbe efter at holde den globale opvarmning under 2° C, og gerne 1,5° C. De enkelte deltagerlande opstiller ifølge aftalen deres egne juridisk bindende mål for begrænsning af udledningerne, samt fastlægger virkemidlerne og rapporterer regelmæssigt om hvordan det går, og verdens rige lande forpligter sig desuden til at oprette en klimafond på 100 mia US$, som skal bruges til at hjælpe udviklingslande med at skære ned på deres udledninger.[28]

Oprindeligt blev grøn omstilling overvejende anskuet som et samfundsanliggende, som skulle gennemføres og styres politisk gennem offentlig forvaltning, ved nationale tiltag fra statslige eller regionale myndigheders side, med baggrund i konventioner og aftaler. Senere har det vist sig, at det oftest først er når der opstår økonomiske og erhvervsmæssige interesser i mulighederne i grøn omstilling, at der for alvor begynder at ske noget. [kilde mangler]  Et lidt besynderligt eksempel herpå er den massive omlægning af USA's forbrug af fossile brændstoffer som fandt sted i løbet af 2000-erne, som resultat af opdagelsen af store forekomster af skifergas i det nordlige Midtvesten. Det var ikke primært ønsket om grøn omstilling som drev dette skift i energiproduktion, men derimod rene økonomiske interesser, idet skifergas er billigere at indvinde end kul. Ikke desto mindre har omlægningen til skifergas betydet et kraftigt fald i USA's udledning af drivhusgasser, idet skifergassen frigiver færre af disse gasser end de kul, man traditionelt brugte i den amerikanske energiforsyning.[29]

Skepsis[redigér | redigér wikikode]

Når forandringens vinde blæser, deles befolkningen i to: de der bygger vindmøller og de der bygger læhegn.

– kinesisk ordsprog[30]

Skepsis er fremført mht hvordan den grønne omstilling gribes an, fx støtteordninger som forbrugerne kommer til at betale i form af unaturligt høje energipriser, de stærkt svingende udnyttelsesgrader for sol- og vindenergi sammenlignet med konventionel energiproduktion, modstand mod at få vedvarende energianlæg stillet op i sit nærområde (såkaldt NIMBYisme) og utilstrækkelig infrastruktur.[31]

Køber man CO2-kvoter for 200 dollar, gør man for 20 dollar godt i verden; hvis man i stedet gav pengene til malaria-bekæmpelse, ville man gøre for 800 dollar godt i verden.

– politolog Bjørn Lomborg[32]

Den danske politolog Bjørn Lomborg gjorde sig omkring årtusindskiftet stærkt bemærket med debatbogen Verdens sande tilstand, på engelsk med titlen The Skeptical Environmentalist, hvor han argumenterer for, at miljøforkæmpere havde overdrevet deres forudsigelser af det globale miljøs dårlige tilstand, herunder omfanget af global opvarmning, samt at midler der anvendes på miljø- og klimaforbedringer skal prioriteres efter, hvor de gør mest gavn. Bogen afstedkom en ophedet debat og førte til en anklage om videnskabelig uredelighed, som dog senere blev underkendt af Videnskabsministeriet. Men Lomborg er vedblevet med at være en kontroversiel figur,[32] fx med udsagn som, at hvis hvert eneste af medunderskriverlandene til Paris-aftalen holder hvert eneste af sine løfter til CO2-udledning fuldt ud, vil CO2-udledningen i 2030 være beskåret med sammenlagt 56 gigatons. Men dette skal sammenlignes med, at hvis temperaturstigningen som vedtaget i Paris-aftalen skal holdes under 2°, skal CO2-udledningen inden år 2100 nedbringes med 6.000 gigatons. På denne måde vil vi have brugt de første 30 år af århundredet på at løse 1% af problemet.[33]

Danmark[redigér | redigér wikikode]

Tvindmøllen.
Tyve 2MW vindmøller på Middelgrunden ud for København har siden 2001 fungeret som et vartegn for byen.

I Danmark var man tidligt ude med ny teknologi til brug i den grønne omstilling, især inden for vindenergi. Gedsermøllen, designet af elektriker og opfinder Johannes Juul, var en trevinget 200 kW vindmølle, som viste sig meget driftsikker og i årene 1957-1967 producerede elektricitet til SEAS. Den var i sin tid verdens største vindmølle, og dens overordnede design ligger til grund for alle moderne store vindmøller.[34]

Mens man i Danmark i 1970-erne diskuterede indførelse af kernekraft, byggede skolesamvirket Tvind den 54 m høje Tvindmølle, som havde dobbelt så lange vinger som Gedsermøllen og som i årene 1978-2007 havde 117.540 driftstimer og leverede 16 GWh elektricitet.[35] Tvindmøllen, som kunne ses på lang afstand i det flade vestjyske landskab, fik stor symbolsk og politisk betydning for udbredelsen af vedvarende energi, foruden at den satte skub i forskning inden for vindteknologi, bl.a. på Risø.[34]

I løbet af 1980-erne voksede et antal vindmølleproducenter frem i Danmark, bl.a. Vestas, Bonus og NEG Micon, og man begyndte opstilling af et stort antal små og mellemstore vindmøller landet over. I 2004 overtog tyske Siemens Bonus-fabrikken i Brande, og samme år overtog Vestas NEG Micon i Randers, og blev herved verdens største vindmølleproducent.[34]

I 1991 gik Elkraft og SEAS sammen om at opstille vindmøller i Smålandsfarvandet nord for Lolland. Vindeby havvindmøllepark var verdens første af sin slags, med 11 stk 450 kW vindmøller fra Bonus. Møllerne blev først pillet ned i september 2017 og havde da i alt leveret 243 GWh elektricitet.[36]

Kort efter årtusindskiftet begyndte man at bygge store havvindmølleparker, bl.a. Horns Rev 1, Horns Rev 2, Anholt og Rødsand, og pr 2017 er parker undervejs på Kriegers Flak i Østersøen og langs den jyske vestkyst ved Søndervig og Harboøre.

Omstilling af energiforsyning[redigér | redigér wikikode]

Verdens samlede udledninger af CO2 i perioden 1800-2007.
CO2-udledning efter land i 2015.

I de fleste scenarier for grøn omstilling skal reduktionen af udledning af drivhusgasser opnås ved at mindske energispild og skifte til energiproduktion med lille eller ingen frigivelse af CO2. Omkostningerne ved grøn omstilling har vist sig mindre inden for elforsyning end i fx transportsektoren, og derfor anses elproduktion for en af de mest lovende måder at nedbringe CO2-udledningen på.[37]

Vedvarende energi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Vedvarende energi
Den kinesiske Tre Slugters Dæmning er verdens største vandkraftværk, med en maksimal ydeevne på 22.500 MW.

Herunder hører biobrændsel, vandkraft, tidevandsenergi, bølgeenergi, vindkraft, solenergi og jordvarme. Inden for disse områder er der de senere år sket en kraftig vækst i produktionen. I 2011 voksede den vedvarende energis andel af verdens elproduktion for fjerde år i træk, til 20,2%.[38] I 2014 stod vedvarende energi for 19% af verdens samlede energiforbrug, heraf 9% fra biobrændsel, 4% el fra vandkraft, 2% el fra vind, sol og jordvarme og 4% øvrige.[39]

Efterspørgslen efter vedvarende energi er vokset meget hurtigere end nogen troede.[40] FN's klimapanel mener, det teknologisk set er overkommeligt at få en række vedvarende energikilder til at dække størstedelen af klodens energibehov.[41] I 2017 står vedvarende energi for mere end en femtedel af energiforsyningen i mere end 30 lande. [kilde mangler] I 2012 var næsten halvdelen af nyinstalleret elproduktion fra vedvarende kilder, og prisen på vedvarende el er faldende.[42] Udviklingen hjælpes mange steder på vej af politiske initiativer og lovgivning, som forbedrer konkurrencevilkårene for og øger offentlighedens tilslutning til vedvarende energi.[43] I 2011 har 118 lande iværksat handlingsplaner for en fremtid med vedvarende energi.[44][45]

Inden for elproduktion har nogle lande geologiske, geografiske eller meteorologiske fordele mht gennemførelse af grøn omstilling. 100% af Islands el kommer således fra geotermisk energi, mens vandkraft står for 85 % af Brasiliens, 62% af Østrigs, 65% af New Zealands og 54% af Sveriges elproduktion.[46] I andre områder er vindenergi vigtig ved elproduktion, og udgør fx 14% af Iowas, 40% af Schleswig-Holsteins og 20% af Danmarks elproduktion. Solopvarmet vand udgør en voksende energikilde i mange lande, især Kina, og 70 mio husholdninger verden over får i dag helt eller delvist deres varme vand på denne måde. Også energikilderne jordvarme og biomasse er voksende, og i Sverige har biomasse overhalet olie som energikilde. Biobrændsel til biler og lastbiler har siden 2006 ført til et kraftigt fald i olieforbruget i transportsektoren i USA. Verden over blev der i 2009 fremstillet 93 mia liter biobrændsel, som erstattede skønnet 68 mia liter benzin, svarende til 5% af den globale benzinproduktion.[46]

Selvom vedvarende energi indtager en helt centralt plads i den grønne omstilling, er disse energiformer faktisk ikke helt CO2-neutrale. Man kan ikke undgå CO2-udledning, heller ikke når man bygger et bæredygtigt kraftværk, eller når afgrøder til biobrændsel skal høstes, bearbejdes og transporteres. Men med kuldioxid-ækvivalenter på 9,4 og 11,6 og 29,2 g CO2 pr kWh udgør udledningen af drivhusgas fra hhv vindkraft, vandkraft og solceller kun en brøkdel af udledningen fra fossile brændstoffer. Således udleder et kombineret gas-og-damp kraftværk med høj virkningsgrad 350-400 g CO2 og et konventionelt kulfyret kraftværk 750-1.050 g CO2 pr kWh.[47]

Omstilling af energiforbrug[redigér | redigér wikikode]

Ved en vellykket grøn omstilling kunne det globale elektricitetsforbrug udvikle sig gennem det 21. årh. som vist i dette scenarie fra 2007. CCS står for carbon capture and storage.[48]

Det moderne vestlige forbrugersamfunds store energiforbrug udgør en trussel mod det globale miljø, idet den tilknyttede CO2-udledning fremskynder den globale opvarmning. Amerikanske videnskabelige undersøgelser har vist, at hvis man som forbruger vil mindske CO2-udledningen, er der fire høj-effektive virkemidler:[49][50][51]

1. Få færre børn (hvert barn mindre sparer 58,6 tons kuldioxid-ækvivalenter om året)
2. Drop bilen (sparer 2,4 tons om året)
3. Flyv mindre (en tur mindre frem og tilbage over Atlanten sparer 1,6 tons)
4. Bliv vegetar (sparer 0,8 tons om året)

Dette er anderledes og meget mere effektive virkemidler end de sædvanlige populære råd om en grønnere livsstil, fx

  • skift til hybridbil (0,52 tons årligt)
  • tøjvask i koldt vand (0,25 tons årligt)
  • genbrug (0,21 tons årligt)
  • skift til energisparepærer (0,10 tons årligt)

Denne type råd dominerer fuldstændig den offentlige debat om grønnere livsstil, mens de fire høj-effektive virkemidler stort set aldrig omtales i medier, politiske initiativer, skolebøger m.m. Selvom det fx er otte gange ’grønnere’ at blive vegetar end at bruge energisparepærer.[49][50][51]

Kostomlægning[redigér | redigér wikikode]

Fødevarer står for den største del af den CO2-udledning, som er knyttet til forbrug, fulgt af husholdninger, transport, serviceydelser, andre produkter end fødevarer, og byggeri. I fattige lande er det fødevarer og serviceydelser som dominerer, mens det i rige lande mere er transport og andre produkter.[52] En undersøgelse fra 2014 af briternes spisevaner viste, at en kødspiser bidrager med 7,19 kg CO2-ækvivalent pr dag, mens tallene for en vegetar er 3,81 kg og for en veganer 2,89 kg.[53] Hvis vi alle blev vegetarer, kunne CO2-udledningen fra fødevarer mindskes med 63% i 2050.[54] I 2016 indførte Kina en ny fødevarepolitik, som har til formål at beskære kødforbruget med 50% og således mindske udledningen af drivhusgas med 1 mia tons frem mod 2030.[55] Samme år viste en britisk undersøgelse, at man ved at beskatte kød og mælk både kunne nedbringe drivhusgasudledningen og forbedre folks helbred. Med 40% skat på kød og 20% på mælk ville man ideelt set kunne formindske udledningen af drivhusgasser med 1 mia tons om året.[56][57]

I trafikken[redigér | redigér wikikode]

På transportområdet er forbedret brændselsøkonomi i biler, indførelse af elbiler og ændring i trafik-adfærd (fx at tage cyklen i stedet for bilen) vigtige redskaber til nedbringning af udledningerne. Mange benzin- eller dieseldrevne biler kan omstilles til el, og fx er der i dag kapacitet til at oplade 73% af USA's varebiler og små lastbiler med el om natten. Amerikanske elbiler udleder i gennemsnit 110 g CO2 pr km, mod 270 g for benzinbiler.[58]

Energibesparelse[redigér | redigér wikikode]

Termografisk billede, som viser forskellen i varmetab mellem traditionelt hus t.v. og passivhus t.h.

Man kan grundlæggende spare på energien på to måder, enten ved at bruge energien mere effektivt, fx når man ved at isolere et hus kan holde den samme temperatur indendørs med mindre energiforbrug, eller ved at slække på kravene og komforten, ved fx at sænke temperaturen eller mængden af lys.[59] Vælger man at slække på komforten, kræver det en adfærdsændring hos forbrugeren, når man fx skal have mere tøj på indendørs eller skal tage tog, bus eller cykel i stedet for bilen.[60]

I Californien indførte man i midten af 1970-erne en forholdsvis stram lovgivning for energibesparelse inden for områder som nybyggeri og elektriske apparater, og siden da har det californiske energiforbrug pr indbygger ligget nogenlunde konstant, mens det i resten af USA er fordoblet. Inden for energiområdet arbejder man i Californien med en prioritering, som sætter energibesparelser først, fulgt af vedvarende energikilder, mens fossile brændstoffer kommer sidst.[61]

Ecodesign var et EU-direktiv, som blev indført i 2003 til fremme af energibesparelse, og som senere er blevet kendt gennem de kulørte A-G-energimærker på støvsugere, vaskemaskiner, aircondition­anlæg, computere, vandvarmere med mere. I 2020 formodes direktivet at have ført til en reduktion i EU's energiforbrug svarende til Italiens samlede energiforbrug (som i 2015 var 6.500 PJ (petajoule)), en besparelse som svarer til en fjerdedel af den CO2-reduktion, som EU har forpligtet sig til at nå i 2020.[62]

Ifølge det internationale energiagentur IEA vil energibesparelse i bygninger, industri og transport frem mod 2050 kunne mindske det globale energiforbrug med en tredjedel.[63]

Energiproduktion er nødt til at have en sådan kapacitet, at den også kan dække energiforbruget i spidsbelastningssituationer. Hen over døgnet topper elforbruges således først på aftenen, når der laves mad,[64] mens varmeforbruget hen over året topper på kolde vinterdage. Mange former for energiforbrug, som ikke nødvendigvis skal foregå på bestemte tider af døgnet eller året, kan vha digitalisering, kunstig intelligens og andre it-teknologier henlægges til tidspunkter, fx om natten, hvor det generelle energiforbrug er lavt. Man har vurderet, at halvdelen af det danske elforbrug på denne måde kan gøres fleksibelt, og dermed være med til at indpasse de store mængder vedvarende energi fra fx havvindmøller. Systemet bliver dog ikke for alvor effektivt, medmindre de danske energiafgifter omlægges, så der bliver større forskel på prisen for fossil eller grøn el og varme.[65]

Se også[redigér | redigér wikikode]

På seks timer tilfører Solen mere energi til verdens ørkener end hele menneskeheden forbruger på et år.

– fra Desertec’s hjemmeside[66]

Det er rigtigt, at Danmark fylder uendelig lidt i det store regnskab. Men det er lige så rigtigt, at vi har været med til at fremme den grønne omstilling langt ud over landet grænser ganske enkelt ved at vise, at det er praktisk muligt og efterhånden også billigere end alternativerne. Når Kina satser stort − også på sol og vind − er det blandt andet, fordi kineserne i Danmark har set, at det kan kombineres med fremdrift og bedre levevilkår.

– historiker Bo Lidegaard[67]

Energiproduktion[redigér | redigér wikikode]

Energiforbrug[redigér | redigér wikikode]

Enheder for energi
J: Joule

  • kJ: kilo-Joule (=103 Joule)
  • MJ: mega-Joule (=106 Joule)
  • GJ: giga-Joule (=109 Joule)
  • TJ: tera-Joule (=1012 Joule)
  • PJ: peta-Joule (=1015 Joule)
  • EJ: exa-Joule (=1018 Joule)

cal: kalorie

  • kcal: kilokalorie (=103 cal)

kWh: kilowatt-time
GWh: gigawatt-time
Btu: British thermal unit
Omregning

  • 1 kcal = 4.184 J = 4,184 kJ
  • 1 Btu = 1.055 J
  • 1 kWh = 3,6 MJ
  • 1 GWh = 3,6 TJ

Energiforbrug - regneeksempler fra hverdagen:

  • vandvarmer til 10 krus te: 2.000 W i 10 min = 2000 W x 600 s = 1.200.000 J = 1,2 MJ = 0,33 kWh
  • smartphone-oplader til teenager: 5 W i 3 timer = 5 W x 10.800 s = 54.000 J = 0,054 MJ = 0,015 kWh[68]

En 8 MW vindmølle kan altså levere strøm til

  • enten 8.000.000 W / 2.000 W = 4.000 vandvarmere
  • eller 8.000.000 W / 5 W = 1,6 mio smartphone-opladere

Enheder

Organisationer[redigér | redigér wikikode]

Konventioner og aftaler[redigér | redigér wikikode]

Store firmaer inden for vedvarende energiproduktion[redigér | redigér wikikode]

Dette forretningsområde startede op i de sidste årtier af 1900-tallet i Europa og Nordamerika, men har siden spredt sig til især Østasien, som i slutningen af 2010-erne har nogle af verdens største vindmølleproducenter og fuldstændig dominerer markedet for solenergi.[69]

Solenergi[redigér | redigér wikikode]

Vindenergi[redigér | redigér wikikode]

I sommeren 2017 besluttede Gamesa og Siemens at samle deres aktiviteter inden for vindenergi.[70]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Mark Diesendorf (2007): Greenhouse Solutions with Sustainable Energy, UNSW Press, 432 sider, ISBN 978-0-86840-973-3

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Deutsche Kraftwerke gehören zu den schädlichsten in ganz Europa, artikel i Süddeutsche Zeitung 1. april 2016, af Jan Schmidbauer og Vivian Timmler
  2. ^ Nysted Offshore Wind Farm, på C4Offshore
  3. ^ Nadine May: Eco-balance of a Solar Electricity Transmission from North Africa to Europe, 17. aug. 2005, TECHNICAL UNIVERSITY OF BRAUNSCHWEIG
  4. ^ a b Hvad er grøn omstilling? artikel i Information 15. juni 2013
  5. ^ Bæredygtighed og grøn omstilling, artikel af Peter Bjerregaard, iBureauet/Dagbladet Information, august 2013
  6. ^ Sabine Mathesius et al.: Long-term response of oceans to CO2 removal from the atmosphere. i: Nature Climate Change. Bind 5, 2015, s. 1107–1113, doi:10.1038/nclimate2729.
  7. ^ Peter U. Clark et al. (2016): Consequences of twenty-first-century policy for multi-millennial climate and sea-level changeNature Climate Change, Bind 6, s.360-369
  8. ^ Danske politikere verdens bedste til grøn omstilling, artikel i Berlingske Business 17. februar 2017
  9. ^ Grøn udsigt: Skynd dig at lære at elske det store globale opbrud i alt ting, Bo Lidegaard i Politiken, 20. maj 2017
  10. ^ Trends in Atmospheric Carbon Dioxide, fra esrl.noaa.gov
  11. ^ H. Damon Matthews, Ken Caldeira: Stabilizing climate requires near-zero emissions. I: Geophysical Research Letters. Band 35, 2008, doi:10.1029/2007GL032388., se også Kai Niebert, Der Klimawandel lässt nicht mit sich verhandeln, i: Jörg Sommer, Michael Müller (red.): Unter 2 Grad? Was der Weltklimavertrag wirklich bringt. Stuttgart 2016, 255-265, s. 260f.
  12. ^ Social, Economic, and Ethical Concepts and Methods, Executive Summary, kap 3, s. 211 i: Mitigation of Climate Change, IPCC AR5 WG3, 2014
  13. ^ Pacala, Stephen und Robert Socolow (2004):Stabilization Wedges: Solving the Climate Problem for the Next 50 Years with Current Technologies, in: Science 305, 14. August, S. 968–972 (engl.) (PDF; 181 kB)
  14. ^ [https://www.statista.com/statistics/271748/the-largest-emitters-of-co2-in-the-world/  Largest producers of CO2 emissions worldwide in 2016], fra statista.com
  15. ^ Pacala, Stephen og Robert Socolow (2004): Stabilization Wedges: Solving the Climate Problem for the Next 50 Years with Current Technologies, in: Science 305, 14. August, S. 968–972 (PDF; 181 kB)
  16. ^ Christophe McGlade, Paul Ekins (2015): The geographical distribution of fossil fuels unused when limiting global warming to 2 °CNature 517, (2015), 187-190, doi:10.1038/nature14016.
  17. ^ [https://www.globe.gov/explore-science/scientists-blog/archived-posts/sciblog/index.html_p=183.html   Release of carbon dixoide by individual humans]
  18. ^ Gunnar Luderer et al.: Implications of weak near-term climate policies on long-term mitigation pathways, i: Climatic Change, bind 136, nr. 1, 2016, s. 127–140, doi:10.1007/s10584-013-0899-9.
  19. ^ Volker Quaschning (2013): Regenerative Energiesysteme. Technologie – Berechnung – Simulation. 8. opdaterede udgave, München, s. 53.
  20. ^ Ottmar Edenhofer (2015): King Coal and the queen of subsidies. I: Science 349, Issue 6254, 1286f, doi:10.1126/science.aad0674.
  21. ^ Jack C. Pales og Charles D. Keeling (1965): The concentration of atmospheric carbon dioxide in Hawaii, Journal of Geophysical Research
  22. ^ Björn-Ola Linnér og Henrik Selin (2003): The Thirty Year Quest for Sustainability: The Legacy of the 1972 UN Conference on the Human Environment, artikel ved Annual Convention of International Studies Association, Portland, Oregon, USA, i forbindelse med paneldiskussionen “Institutions and the Production of Knowledge for Environmental Governance” (co-author Henrik Selin), s. 3
  23. ^ Our Common Future, afsnit 27 i rapporten
  24. ^ Panayiota Pyla (2012): "Beyond Smooth Talk". Design and Culture4 (3): 273–278.
  25. ^ EIA - US Energy Information Administration
  26. ^ Kyoto-aftalen - FNs database over aftaler
  27. ^ Larry West (24. juli 2017): What is the Kyoto Protocol?
  28. ^ Mark Kinver (14. december 2015): COP21: What does the Paris climate agreement mean for me? - BBC News
  29. ^ Burnham and others, "Life-cycle greenhouse gas emissions of shale gas, natural gas, coal, and petroleum", Environmental Science and Technology, 17 Jan. 2012, v.46 n.2 p.619-627
  30. ^ Joachim Nielsen (17. april 2014): Vækstpanikken ødelægger vores kreativitet og nytækning, debatindlæg på politiken.dk
  31. ^ Vaclav Smil (28 Jun 2012): A Sceptic looks at Alternative Energy
  32. ^ a b Lomborg alene i verden, artikel i Information 2. juni 2007
  33. ^ Bjørn Lomborg: Planeten har slet ikke brug for Paris-aftalen, artikel i Politiken, 11. juni 2017
  34. ^ a b c [http://designprocessen.dk/baeredygtigt/vind/distribution/  Vindmøllenes historie]
  35. ^ Tvindmøllen på waymarking.com
  36. ^ DONG completes Vindeby removal, renews.biz 6. september 2017
  37. ^ Apt, Keith og Morgan (2007): Promoting Low-Carbon Electricity Production, Issues in Science and Technology
  38. ^ "Conclusion"Worldwide electricity production from renewable energy sources. Paris: Observer. 2012. Retrieved 28 March 2013
  39. ^ ttp://www.ren21.net/Portals/0/documents/Resources/GSR/2014/GSR2014_full%20report_low%20res.pdf
  40. ^ Paul Gipe (4 April 2013). "100 Percent Renewable Vision Building"Renewable Energy World
  41. ^ IPCC (2011): "Special Report on Renewable Energy Sources and Climate Change Mitigation" (PDF). Cambridge University Press, s. 17. Archived from the original (PDF) on 2014-01-11
  42. ^ International Renewable Energy Agency (2012): "Renewable Power Generation Costs in 2012: An Overview" 
  43. ^ Donald W. Aitken (2010): Transitioning to a Renewable Energy FutureInternational Solar Energy Society, January 2010, s. 3
  44. ^ REN21 (2011): "Renewables 2011: Global Status Report" (PDF). s. 11–13. Archived from the original (PDF) on 2011-09-05
  45. ^ REN21 (2012): Renewables Global Status Report 2012 ArchivedDecember 15, 2012, at the Wayback Machine. s. 17
  46. ^ a b Renewables 2010 Global Status Report, REN21
  47. ^ Francesco Asdrubali, Giorgio Baldinelli, Francesco D’Alessandro, Flavio Scrucca (2015): Life cycle assessment of electricity production from renewable energies: Review and results harmonization. In: Renewable and Sustainable Energy Reviews 42, 1113–1122, doi:10.1016/j.rser.2014.10.082.
  48. ^ L. Clarke m.fl. (juli 2007): Scenarios of Greenhouse Gas Emissions and Atmospheric Concentrations. Sub-report 2.1A of Synthesis and Assessment Product 2.1 by the U.S. Climate Change Science Program and the Subcommittee on Global Change Research, Washington, DC., USA: Department of Energy, Office of Biological & Environmental Research
  49. ^ a b Seth Wynes og Kimberly A. Nicholas (12 juli 2017):  "The climate mitigation gap: education and government recommendations miss the most effective individual actions". Environmental Research Letters
  50. ^ a b Gerardo Ceballos, Paul P. Ehrlich og Rodolfo Dirzo (23 maj 2017): "Biological annihilation via the ongoing sixth mass extinction signaled by vertebrate population losses and declines"Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of AmericaMuch less frequently mentioned are, however, the ultimate drivers of those immediate causes of biotic destruction, namely, human overpopulation and continued population growth, and overconsumption, especially by the rich. These drivers, all of which trace to the fiction that perpetual growth can occur on a finite planet, are themselves increasing rapidly.
  51. ^ a b Pimm, S. L.; Jenkins, C. N.; Abell, R.; Brooks, T. M.; Gittleman, J. L.; Joppa, L. N.; Raven, P. H.; Roberts, C. M.; Sexton, J. O. (30 May 2014). "The biodiversity of species and their rates of extinction, distribution, and protection" (PDF). Science344 (6187): 1246752. doi:10.1126/science.1246752PMID 24876501. Hentet 15 december 2016. The overarching driver of species extinction is human population growth and increasing per capita consumption.
  52. ^ Marc Fleurbaey, Sivan Kartha m.fl. (2014): "Chapter 4: Sustainable Development and Equity". In IPCC. Climate change 2014: mitigation of climate change. Contribution of Working Group III to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change (PDF). Cambridge, UK and New York, NY, USA: Cambridge University PressISBN 978-1-107-65481-5. Hentet 2016-06-21
  53. ^ Scarborough, Peter; Appleby, Paul N.; Mizdrak, Anja; Briggs, Adam D.M.; Travis, Ruth C.; Bradbury, Kathryn E.; Key, Timothy J. (juli 2014): "Dietary greenhouse gas emissions of meat-eaters, fish-eaters, vegetarians and vegans in the UK" (PDF). Climatic Change125 (2): 179–192. doi:10.1007/s10584-014-1169-1PMC 4372775 . PMID 25834298. Hentet 2016-06-21
  54. ^ Fiona Harvey (21 marts 2016): "Eat less meat to avoid dangerous global warming, scientists say"The Guardian. Hentet 2016-06-20
  55. ^ Oliver Milman (20 juni 2016): "China's plan to cut meat consumption by 50% cheered by climate campaigners"The Guardian. Hentet 2016-06-20
  56. ^ Damian Carrington (7 november 2016): "Tax meat and dairy to cut emissions and save lives, study urges"The Guardian. London, United Kingdom. ISSN 0261-3077. Hentet 2016-11-07
  57. ^ Springmann, Marco; Mason-D'Croz, Daniel; Robinson, Sherman; Wiebe, Keith; Godfray, H Charles J; Rayner, Mike; Scarborough, Peter (7 november 2016): "Mitigation potential and global health impacts from emissions pricing of food commodities". Nature Climate ChangeBibcode:2017NatCC...7...69Sdoi:10.1038/nclimate3155ISSN 1758-678X.
  58. ^ Beyond Tailpipe Emissions: Results
  59. ^ Mark Diesendorf (2007): Greenhouse Solutions with Sustainable Energy, UNSW Press, p. 86
  60. ^ Diesendorf (2007), s. 87
  61. ^  "Loading Order White Paper" (PDF). Hentet 2010-07-16
  62. ^ Sanne Wittrup (3. november 2017): Stille revolution giver energibonus i hele EU, artikel i Ingeniøren
  63. ^ Sophie Hebden (2006-06-22): "Invest in clean technology says IEA report". Scidev.net. Hentet 2010-07-16
  64. ^ Få info om og svar på de fleste spørgsmål om strøm | NRGi
  65. ^ Sanne Wittrup: Overset fleksibilitet kan sikre den grønne omstilling. Artikel i Ingeniøren, 18. august 2017
  66. ^ desertec
  67. ^ Bo Lidegaard (4. november 2017): Hvad er svaret, når vi får at vide, at koncentrationen af CO2 vokser? Artikel i Politiken
  68. ^ Electricity usage of a Cell Phone Charger - Energy Use Calculator
  69. ^ Renewables 2015 Global Status Report - fra ren21.net
  70. ^ Siemens, Gamesa Merge Units to Form World’s Biggest Wind-Turbine Maker - Bloomberg

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Danmark[redigér | redigér wikikode]

Internationalt[redigér | redigér wikikode]