Parkering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
DanishView.svg Danske forhold. Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. 
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Parkering (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Parkering)
Parallelparkerede biler i begge sider af vejen i New Zealand.
Udstedelse af kontrolafgift til ulovligt parkeret bil i København.

Parkering er en midlertidig hensætning af et køretøj i kortere eller længere tid. I Danmark beskrives parkering i færdselslovens §2 pkt. 16:

Parkering:
enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end 3 minutter, standsning for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering.

Betalingsparkering[redigér | redigér wikikode]

Formålet med at indkræve betaling for parkering på offentlige områder er, som man også umiddelbart kunne tro, at indkræve ekstra skat, eller for private p-pladser, f.eks ved handelscentre, at opnå en ekstra indtægt. Det sidste fremgår også klart af de deleaftaler, p-afgift firmaerne indgår med ejerne af p-pladserne.

Københavns kommune havde i 2012 en omsætning på kr. 526 mill, med en samlet indtægt på kr. 259 millioner. [1]

Kommunalt søges det imidlertid forklaret med, at formålet med parkeringszoner, hvor kommuner opkræver betaling for parkering er at modvirke den såkaldte overspill parking, hvor en uforholdsmæssigt antal af biler holder parkeret i enkelte, ofte centrale bydele og ved at opkræve betaling tilstræbes det at demotivere bilister fra at køre de mest overflødige ture, og derved gøre bydele og tilhørende parkeringspladser mere tilgængelige for mere nødvendig trafik.[Kilde mangler]

Parkering i Danmark[redigér | redigér wikikode]

De nærmere regler for parkering er anført i færdselslovens §§ 28-31. Det omtalte køretøj kan være et automobil, en motorcykel, en cykel o.a[2] og parkering af køretøjer kan enten være mod betaling eller gratis, idet motorcykler og cykler i mange kommuner ikke kan pålægges parkeringsafgift.[3] Parkering kan enten ske som parallelparkering, skrå parkering eller parkering på tværs af kørselsretningen[4]. Valg af parkeringsformen afhænger af geometrien af området.

Vejmyndigheden, det vil oftest sige kommunen, kan i følge Færdselslovens paragraf 92[5] give parkeringsdispensation. I Københavns Kommune tildeles disse af Center for Veje[6].

Københavns Politi har i samarbejde med Københavns Kommune udgivet en "Vejledning i udfærdigelse af parkeringsafgifter"[7], der fortolker parkeringsreglerne[8]

Færdselsloven tillader i §28, stk 3, at kommuner tillader biler at parkere en del af bilen på fortovet, hvis det er skiltet og ikke er til fare eller ulempe for færdslen på fortorvet. En henvisning over lokale parkeringsregler i kommunerne findes hos Justitstministeriet.[9]

Følgende kommuner hargivet lov til fortovsparkering i disse kommuner:

  • Frederiksberg
  • Bornholm
  • Fredericia
  • Hillerød[10]
  • Høje-Taastrup
  • København
  • Lyngby-Taarbæk
  • Næstved
  • Aarhus

I §30 findes der en undtagelse til de generelle regler for standsning og parkering for køretøjer, der bruges til vejarbejde, til politi/kriminalforsorgen og til redningskøretøjer. Derimod skal taxaer og skraldevogne samt køretøjer, der anvendes af hjemmesygeplejersker, håndværkere og vægtere følge de almindelige regler. Parkering foretages oftest enten i vejsiden eller på specielt oprettede parkeringspladser, som kan være åbne eller lukkede, pakeringshuse, ved vejsider og på private matrikler. I centrale dele af byer og på mange parkeringspladser, skal der betales en parkeringsafgift og der foretages oftest parkeringskontrol hvor ulovlig parkering pålægges en kontrolafgift. I andre tilfælde uddeler det lokale politi parkeringsbøder. Finansiering og tidskontrol af offentlige pladser udføres ved hjælp af brugerbetaling, som administreres af det offentlige eller private firmaer.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]