Parlamentsvalget i Storbritannien 2019

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Valgresultatet på kort. Blå: konservative. Rød: Labour. Orange: Liberaldemokrater. Lysegul: Skottiske Nationalparti. Beige: Democrat Unionist Party. Gråblå: Sinn Fein. Grøn: Green Party. Lys orange: Alliance Party of Nothern England.

Parlamentsvalget i Storbritannien 2019 var et ekstraordinært valg til nyt Underhus i Storbritannien, som fandt sted 12. december 2019. Valget blev gennemført i Storbritanniens 650 enkeltmandskredse, således at en regering skulle vinde et parlamentarisk flertal på 326 pladser. I praksis kan der opnås flertal med færre pladser, eftersom Sinn Féin, som fik syv pladser i Nordirland ved det forrige parlamentsvalg, traditionelt nægter at sværge troskab til dronningen og således ikke har stemmeret i Underhuset.[1]

Forhistorie[redigér | redigér wikikode]

Valget fandt sted efter, at Underhuset den 29. oktober vedtog at afholde et fremskyndet valg, eftersom det ikke havde været muligt at nå til enighed om "Brexit", Storbritanniens udmeldelse fra EU.[2]

Hovedspørgsmål[redigér | redigér wikikode]

Valget bliver tillagt særlig betydning, idet det også regnes som en afstemning om processen omkring Brexit, som havde præget britisk politik og samfund siden folkeafstemningen 23. juni 2016, men endnu ikke havde ført til et konkret resultat.[3][4] Landets offentlige sundhedsvæsen, National Health Service, var også et valgkampemne, specielt fra det venstreorienterede Labour Partys side. Partiet hævdede, at kvaliteten var i fare både af en potentiel handelsaftale med USA og Det konservative partis politik generelt. De konservative fremholdt derimod, at de vil forøge midlerne til landets sundhedsvæsen.[5]

Det socialiberale parti Liberal Democrats gjorde sin modstand mod Brexit til hovedmomentet i sin valgkamp, og forpligtede sig til at annullere hele udmeldelsen, hvis partiet fik regeringsmagten.[6][7]

Valgsamarbeide og alliancer[redigér | redigér wikikode]

I de farvelagte valgkredse forekom samarbejdet Unite to Remain.

Forud for parlamentsvalget valgte nogle partier at undlade at stille op i bestemte valgkredse for at undgå at skade et andet parti med en lignende ideologi, den så kaldte spoilereffekt.

Liberaldemokraterne, Green Party og Plaid Cymru dannede forud for valget valgalliancen Unite to Remain. Formålet var at forene de partier, som ønskede Storbritanniens forbliven i EU. Alliancen betød i praksis, at i 60 af de 650 valgkredse opstillede kun et af partierne med en kandidat.[8]

Brexitpartiet tilbød forud for valget at indgå en valgalliance med de Konservative for at forøge antallet af repræsentanter i parlamentet, som støtter Brexit. Dette blev imidlertid afvist af Boris Johnson. Trods denne afvisning valgte Brexitpartiet at ikke opstille kandidater i de 317 valgkredse, som det Konservativa parti vandt i det foregående valg i 2017.[9]

Også i Nordirland har forskellige partier valgt at undlade at opstille kandidater til støtte for et andet parti.[10][11]

Meningsmålinger[redigér | redigér wikikode]

Diagrammet viser resultatet af meningsmålinger siden valget 2017.

Meningsmålinger i Storbritannien.
                     Konservative parti                      Labour                      Liberaldemokraterne                      Brexitpartiet                      Scottish National Party & Plaid Cymru                      Green Party                      Change UK                      United Kingdom Independence Party (UKIP)


Resultat[redigér | redigér wikikode]

Valgdagsmålingen[redigér | redigér wikikode]

Valgdagsmålingen, som ble foretaget blandt borgere idet de forlod valglokalerne, tydede på et meget godt resultat for de konservative, som var forventet at få rent flertal med 368 repræsentanter, mens Labour ville tabe omkring 70 og ende med 191. Det ville være det værste resultatet for partiet siden 1935. For de fleste andre partier viste målingen kun mindre udsving. Brexitpartiet kom ifølge målingen ikke ind med repræsentation i Underhuset.[12] Disse målinger har traditionelt givet ret præcise forudsigelser om de endelige valgresultater.[13]

Udfald[redigér | redigér wikikode]

De konservative vandt 66 pladser og gik fra 298 til 364. Labour mistede 39 pladser og gik fra 242 til 203. Liberaldemokraterne mistede 1 plads og gik fra 12 til 11. Skotse Nationalistparti vandt 13 pladser og gik fra 35 til 48.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "General election 2019: How the BBC calculates and reports results" (engelsk). BBC. 2019-12-10. Arkiveret fra originalen 2019-12-10. Hentet 2019-12-12. 
  2. ^ "UK set for 12 December general election after MPs' vote" (engelsk). BBC News. 29. oktober 2019. Hentet 7. november 2019. 
  3. ^ Nadeem Badshah and Peter Walker (2019-12-12). "Polls open in 'most important general election in a generation'" (engelsk). The Guardian. Arkiveret fra originalen 2019-12-12. Hentet 2019-12-12. 
  4. ^ Mark Landler, Stephen Castle, Amie Tsang m.fl. (2019-12-12). "How does the election work?" (engelsk). The New York Times. Arkiveret fra originalen 2019-12-12. Hentet 2019-12-12. 
  5. ^ Denis Campbell (2019-12-08). "Johnson's '40 new hospitals' pledge costed at up to £24bn" (engelsk). The Guardian. Arkiveret fra originalen 2019-12-09. Hentet 2019-12-12. 
  6. ^ Stephen Bush (2019-05-10). "Why the Liberal Democrats' "Bollocks to Brexit" slogan is a stroke of genius" (engelsk). New Statesman. Arkiveret fra originalen 2019-08-29. Hentet 2019-12-12. 
  7. ^ Stern, Stefan (2019-05-09). "The Lib Dems' 'Bollocks to Brexit' is crass, but it might just work". The Guardian (engelsk). 
  8. ^ Andrew Woodcock og Rob Merrick (2019-09-07). "General election: Full list of 60 'Remain alliance' seats as Lib Dems, Greens and Plaid Cymru agree pact" (engelsk). The Independent. Arkiveret fra originalen 2019-09-08. Hentet 2019-12-12. 
  9. ^ Joe Murphy, Nicholas Cecil og Luke O'Reilly (2019-11-11). "Nigel Farage latest: Brexit Party to stand down candidates in Tory-held seats in general election" (engelsk). Evening Standard. Arkiveret fra originalen 2019-11-12. Hentet 2019-12-12. 
  10. ^ "This is what the pro-Remain electoral pact in Northern Ireland means for Brexit". The Independent. 2019-11-04. 
  11. ^ "Green Party enters 'Remain alliance' in Northern Ireland". The New European. 
  12. ^ "U.K. General Election 2019: Conservatives Headed for a Majority, Exit Poll Shows" (engelsk). The New York Times. 2019-12-12. Arkiveret fra originalen 2019-12-12. Hentet 2019-12-12. 
  13. ^ "Exit polls: How accurate are they?" (engelsk). BBC. 2019-12-12. Arkiveret fra originalen 2019-12-12. Hentet 2019-12-12.