Partikelforurening
Partikelforurening er den del af luftforureningen, der udgøres af partikler. Partikler er i denne sammenhæng små mængder af fast eller flydende stof, der svæver i luften.[1] Størrelsesmæssigt varierer partiklerne fra mindre end 0,03 mikrometer, kaldet nanopartikler, og til mere end 2,5 mikrometer, kaldet grove partikler.[2][3] Nogle partikler stammer fra menneskelig aktivitet, bl.a. fra trafikken og fra brændeovne. Andre partikler stammer fra naturlige kilder, bl.a. saltholdige partikler fra havet.[3] Der kan også dannes partikler i atmosfæren, når forskellige luftarter gennemgår kemiske og fysiske processer, der danner stoffer på flydende eller fast form.[3]
En stor del af de partikler, vi kommer i kontakt med i dagligdagen er fra trafikken,[4] men en ikke uvæsentlig del stammer fra forurening i andre lande, som er blevet transporteret til Danmark med luftstrømme[5]. I dag er det hovedsageligt de mindste partikler, der er fokus på, da det har vist sig, at det er disse, der har den største helbredsmæssige effekt på mennesker [6]. Dog er de større partikler også stadig genstand for forskning [kilde mangler]. Grunden til, at partiklerne er farlige for mennesker, er deres indvirkning på menneskets immunforsvaret. Partiklernes indvirkning på immunforsvaret gør, at man i højere grad kan udvikle allergier overfor støv, husdyr og pollen [kilde mangler].
Grænseværdi for brænderøgpartikler[redigér | rediger kildetekst]
De partikler, der stammer fra brænderøg er de meget fine med en diameter på 2,5 mikrometer (såkaldte ”PM2.5”). Her har EU vedtaget en grænseværdi, som ligger på 20 mikrogram/m3 luft i årsgennemsnit. Årsgennemsnittet beregnes som ”90% af 1-timesværdierne eller (hvis ikke tilgængelige) 24-timersværdier over et år”[7]
Ved målinger i områder på Sjælland fandt man de højeste værdier i et boligkvarter i Gundesømagle. Her var lå udledningen gennem fyringsperioden (vinteren) i døgngennemsnit på 4,5 mikrogram/m3 luft. Dvs. at de højeste, målte danske tal ligger omtrent på en fjerdedel af de foreskrevne grænseværdier.[8]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Particle Pollution (PM)". Arkiveret fra originalen 6. juli 2019. Hentet 31. maj 2019.
Particle pollution, also called particulate matter or PM, is a mixture of solids and liquid droplets floating in the air.
- ^ Palmgren, Finn (2005), Luftforurening med partikler i Danmark (PDF) (Rapport), Miljøprojekt, Miljøministeriet. Miljøstyrelsen, ISBN 87-7614-721-5, ISSN 0105-3094
- ^ a b c Palmgren, Finn, red. (2009), Luftforurening med partikler – et sundhedsproblem (PDF), ISBN 978-87-7070-126-6
- ^ "Stikprøve: Bilfri søndag fik mængden af skadelige partikler til at falde til en tiendedel". Ingeniøren. Hentet 5. december 2016.
- ^ Finn Palmgren m.fl.: ”Luftforurening med partikler i Danmark”. Miljøprojekt nr. 1021 2005 side 9 og 12
- ^ Finn Palmgren m.fl.: ”Luftforurening med partikler i Danmark”. Miljøprojekt nr. 1021 2005 side 7
- ^ EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa
- ^ Jesper Forup Stubkjær: Luftforurening med partikler fra brændeovne, Københavns Universitet 2006
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- dmu.dk/luft/stoffer/partikelforurening/ Arkiveret 20. februar 2011 hos Wayback Machine, Danmarks miljøundersøgelser ved Aarhus universitet, indeholder mange yderligere henvisninger
- mst.dk/billede (Webside ikke længere tilgængelig), Kort over stationer med overkredet grænseværdi
