Partikelstråling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Partikelstråling betegnes inden for fysikkens verden som en kontinuert emission af partikler. Disse partiklers bevægelse foregår som regel i bølger, og deres bevægelser kan derfor beskrives med bølgeligningen.

De fleste naturligt forekommende atomkerner er bestående af cirka det samme antal protoner og neutroner, men hvis en kerne består af et stort antal neutroner i forhold til protoner, så har den et overskud af energi. Overskuddet af energi gør kernen ustabil, idet kernekræfterne (de stærke kræfter, der holder atomets kerne sammen, men hvis tiltrækning kun virker over forholdsvis korte afstande) ikke kan holde en så stor mængde nukleoner sammen. Kernen må derfor skille sig af med den overskydende energi, hvilket sker ved en proces, hvor en partikel udsendes til omgivelserne. Processen kaldes et radioaktivt henfald, og de to mest almindelige henfald er alfa- og beta-henfald.[1]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Vejen til Fysik; Nielsen, Knud Erik & Fogh, Erik (Forlaget HAX, 1. udgave 2005, 4.opslag 2007)
FysikStub
Denne artikel om fysik er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.