Pasteurisering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. sep. 2014, 18:02 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)

Pasteurisering er en meget anvendt metode til forbedring af fødevarers holdbarhed uden at forringe deres smag eller ernæringsværdi væsentligt. Den blev opfundet af den franske naturvidenskabsmand Louis Pasteur i 1862.

Pasteurisering kan foregå enten ved høj- eller lavpasteurisering. Lavpasteurisering er en opvarmning af produktet til 72 °C i 15 sekunder, mens højpasteusering er en opvarmning af produktet til 87 °C i 15 sekunder eller til 90 °C i 5 sekunder. Hverken høj- eller lavpasteurisering påvirker det ernæringsmæssige indhold i produktet, men højpasteusering påvirker smagen.[1]

Pasteuriseringen indebærer, at bakterier, som ellers ville fordærve fødevaren, dræbes ved opvarmningen. Når fødevaren derefter emballeres, så den ikke igen udsættes for bakterier, vil den kunne holde sig længere. Pasteuriseringen virker derimod ikke mod andre former for fordærvning, såsom harskning (som skyldes iltning af fedtstoffet i fødevaren ved en rent kemisk proces) eller nedbrydning i stærkt sollys.

Referencer