Louis Pasteur
| Louis Pasteur | |
|---|---|
 Fotografisk portræt af Louis Pasteur. Fotograf Félix Nadar Crisco. | |
| Personlig information | |
| Født | 27. december 1822  Dole, Frankrig |
| Død | 28. september 1895 (72 år) Slottet ved Villeneuve-l'Étang, Frankrig |
| Dødsårsag | Hjertestop |
| Gravsted | Notre Dame, Institut Pasteur |
| Nationalitet |  Fransk |
| Far | Jean-Joseph Pasteur |
| Ægtefælle | Marie Pasteur (fra 1849) |
| Børn | Jean-Baptiste Pasteur, Marie-Louise Pasteur |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Paris Universitet, lycée Saint-Louis, École Normale Supérieure (1844-1845) |
| Medlem af | Det serbiske videnskabs- og kunstakademi, Royal Society (fra 1869), Académie française (1881-1895), Académie des sciences (1873-1895), Den græsk-filologiske forening i Konstantinopel (fra 1881) med flere |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, litograf, agronom, naturvidenskabsmand, botaniker, biokemiker, mikrobiolog, kunstner, kemiker, biolog |
| Fagområde | Kemi, mikrobiologi |
| Arbejdsgiver | Université Lille Nord de France, Strasbourgs Universitet (fra 1848), École Centrale de Lille, Universitet Lille (1854-1857), Institut Pasteur, Universitet Lille I, École Normale Supérieure (fra 1857) |
| Elever | Charles Chamberland, Émile Roux, Charles Friedel |
| Kendte værker | Institut Pasteur (1888), rabesvaccine (1885) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Roseordenen (1873), Officer af Æreslegionen (1863), Kommandør af Æreslegionen (1868), Storofficer af Æreslegionen (1878), Storkors af Æreslegionen (1868) med flere |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Louis Pasteur (født 27. december 1822, død 28. september 1895) var en fransk biolog, der er mest kendt for at opfinde pasteuriseringen.[1] Omkring år 1860 påbegyndte han sit livsværk: at mane teorien om spontan genese i jorden og dermed bevise teorien om biogenese. Pasteurs forskning og resultater har haft enorm betydning for senere generationers måde at anskue livet her på jorden.[2]
Pasteur var uddannet i fysik og kemi ved École Normale Supérieure i Paris. Som fysiker og kemiker beskæftigede han sig med krystallers optiske egenskaber og var især optaget af at påvise en asymmetrisk kraft i naturen.
Inden for biologien argumenterede han imod teorien om spontan genese, ifølge hvilken dyr kunne opstå af sig selv, blot de rette forhold var til stede. F.eks. skulle der i en lukket kasse med gamle klude og korn kunne opstå mus. Denne tanke, der går tilbage til Aristoteles, anses i dag for absurd.[3]
Han havde betydelig succes i sit arbejde med udvikling af vaccinationer og sera mod sygdomme udløst af bakterie- og virusinfektioner. Desuden arbejdede Pasteur med gæringsprocesser og bidrog væsentligt til at fastslå, at gæringen under alkoholfremstillingen skyldes gærceller, og at mælkesyrning skyldtes bakterier, som han kaldte stavformede planter.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "pasteurisering". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- ^ What is life? The Passionate Dedication of Louis Pasteur. Schillerinstituttet
- ^ "spontan genese". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
