Spring til indhold

Pauke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pauke
Toneomfanget på en Pauke afhænger af dens omkreds.
Klassifikation
Ambitus
Toneomfang
En standard orkesteropsætning består af fire pauker.

Pauken er symfoniorkestrets ældste slaginstrument. Det er en kobberkedel belagt med et kalveskind eller plasticskind. Naturskindene (kalveskindene) ændrer klang efter vejrforhold og luftfugtighed og skal stemmes hyppigt i modsætning pauker med plasticskind. Diameter er fra 50 til 90 cm ,og paukerne anslås med filt- eller trækøller.

En pauke kan kun være stemt til én tone ad gangen; derfor opstilles de oftest i sæt af to til fem, som er stemt i forskellige toner. Paukerne stemmes ved hjælp af pedaler, som sætter pauken i det rigtige toneleje, hvorefter den finstemmes med et drejehåndtag. Skindet stemmes op ved hjælp af en stemmenøgle.

Pauke
Lyden af pauker

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Under koncerten skal paukisten ofte stemme en eller flere af sine pauker om til en anden tone. Så er han nødt til at holde øret helt ned til skindet for at kunne høre sin tone, uden at den kan høres af publikum.

De ældste pauker er ca. 4000 år gamle.[1] De er fundet i Persien og var lavet af sten. Der er også fundet hebræiske pauker, "throph". De lå på kamelrygge, så rytteren kunne spille på den.

  1. ^ "Propercussion Pauker". Arkiveret fra originalen 17. juni 2015. Hentet 17. maj 2008.