Pauke
| Pauke | |
|---|---|
 Toneomfanget på en Pauke afhænger af dens omkreds. | |
| Klassifikation | |
| Ambitus | |
 | |
Pauken er symfoniorkestrets ældste slaginstrument. Det er en kobberkedel belagt med et kalveskind eller plasticskind. Naturskindene (kalveskindene) ændrer klang efter vejrforhold og luftfugtighed og skal stemmes hyppigt i modsætning pauker med plasticskind. Diameter er fra 30 til 84 cm ,og paukerne anslås med filt- eller trækøller.
En pauke kan kun være stemt til én tone ad gangen; derfor opstilles de oftest i sæt af to til fem, som er stemt i forskellige toner. Paukerne kan stemmes ved hjælp af pedaler, som sætter pauken i det rigtige toneleje, hvorefter den finstemmes med et drejehåndtag. Skindet stemmes op ved hjælp af en stemmenøgle.
 |
Pauke
Lyden af pauker
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
Under koncerten skal paukisten ofte stemme en eller flere af sine pauker om til en anden tone. Så er han nødt til at holde øret helt ned til skindet for at kunne høre sin tone, uden at den kan høres af publikum.
Emytologi
[redigér | rediger kildetekst]Det danske ord ”pauke” stammer formentlig fra tysk ”Pauken”, ligesom det svenske ord ”pukor” (flertal af ordet puka). Det engelske udtryk timpani stammer fra latin, ”Tympanum”, ligesom de franske og spanske udtryk er ”timbales”. [1] Disse udtryk har oprindelse i det græske verbum τύπτω, der betyder at slå.[2][3]
Konstruktion
[redigér | rediger kildetekst]Almindelig pauke
[redigér | rediger kildetekst]Den almindelige pauke består af et trommeskind, fæstnet til en skål, typisk udarbejdet i kobber,glasfiber eller aluminum. Toppen af denne skål er formet som en ring, der er fastgjort til en modsatstillet ring med en stang.[4] Materialet og dets udformning er determinerende for paukens klang. For eksempel giver en halvkugle formet skål lysere toner, mens parabolske skåle giver mørkere toner.[5] Moderne pauker bliver ofte udført i kobber, som mere effektivt end aluminium og glasfiber kan tilpasse sig ændringer i temperaturen.
Pauker produceres i varierende størrelser fra 84 cm i diameter til 30 cm i diameter. De største eksemplarer har en spændvidde til tonen C under basnøglen, mens de mindste spiller op til durskalaen.[6]
Mekaniske pauker
[redigér | rediger kildetekst]Det er en tidskrævende proces at ændre tonehøjden på en pauke ved at dreje hver spændingsstang manuelt. I slutningen af 1800-tallet blev der udviklet mekaniske systemer, som kunne ændre spændingen på hele skindet på én gang. Enhver pauke udstyret med et sådant system kan betragtes som en "mekanisk pauke", selvom dette udtryk oftest anvendes om trommer, der er udstyret med et håndtag forbundet til en edderkoplignende stemmemekanisme.[7]
Pedal pauke
[redigér | rediger kildetekst]
Pedal pauken er den dominerende type pauke. Den tillader, at opspændingen reguleres ved brug af en pedal. Den er typisk forbundet med justerskruerne ved hjælp af en metalkonstruktion, som kaldes spider.[8] Der findes tre forskellige konstruktioner. Den mest benyttede blandt professionelle musikere kaldes ratchet clutch. Her anvendes et fin-tunings værktøj til at opnå den ønskede tone.
Musikeren skal med denne konstruktion deaktivere koblingen, før pedalen bruges til at stemme trommen. Når den ønskede tonehøjde er opnået, skal koblingen aktiveres igen. Da skralden kun kan låses i et fastlagt antal positioner, skal trommen finjusteres med et finjusteringshåndtag.[6]
I det såkaldte "balancerede" system bruges en fjeder eller en hydraulisk cylinder til at justere spændingen på skindet, så pedalen bliver i den ønskede position, og skindet holder sin tonehøjde. Pedalen på denne type tromme kaldes nogle gange for en "flydende pedal", fordi den ikke er konstrueret med en kobling, der holder den på plads.
Kæde pauke
[redigér | rediger kildetekst]
På de såkaldte "kæde pauker" er spændingsstængerne forbundet med en "rullekæde", der minder om den, man finder på en cykel. Nogle producenter benytter dog andre materialer, blandt andet stålkabler. I disse systemer kan alle spændeskruerne strammes eller løsnes med ét håndtag. Dette betyder, at flere toner kan aktiveres samtidig. Selv om pedal- pauker er langt hyppigere i handel, har kæde- og kabeltrommer stadig praktisk anvendelse. Nogle gange er det nødvendigt at placere en tromme bag andre instrumenter, hvor det kan være svært at nå en fodpedal. Professionelle bruger også ekstra store eller små kæde- og kabeltrommer til helt specielle lave eller høje toner.
Trommestikker
[redigér | rediger kildetekst]
Der findes en række forskellige trommestikker, som er konstrueret til pauker, da hver enkelt giver en forskellig klangfarve. Pauke - trommestikker bruges parvis. De består af to dele: et skaft og et hoved. Skaftet er som regel lavet af hårdt træ eller bambus, men kan også fremstilles af aluminium eller kulfiber. Hovedet kan laves af forskellige materialer, men filt viklet omkring en kerne af træ er det mest almindelige. Andre typiske materialer omfatter sammenpresset filt, kork og læder. Uindpakkede stikker med hoveder af træ, filt, flannel og læder er også hyppigt forekommende.[9] Træ - stikker bruges som en særlig effekt — de blev specifikt efterspurgt af komponister allerede i den romantiske periode — og ved autentiske opførelser af barokmusik. Træpaukestikker bruges også lejlighedsvis til at spille på den ophængte bækken. Selvom det sjældent er angivet i noderne (bortset fra den lejlighedsvise anmodning om at bruge træstikker), skifter paukespillere ofte stikker for at tilpasse sig musikkens karakter. Valget er dog subjektivt og afhænger af paukistens præference og nogle gange dirigentens ønsker. Derfor ejer de fleste paukister mange forskellige stikker. Vægten af stikken, størrelsen og kontaktfladen af hovedet, materialerne brugt til skaft, kerne og indpakning, samt indpakningsmetoden, bidrager alle til den klangfarve, stikken frembringer. [10]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Tidlig anvendelse af pauker
[redigér | rediger kildetekst]De ældste pauker er ca. 4000 år gamle.[11] De er fundet i Persien og var lavet af sten. Der er også fundet hebræiske pauker, "throph". De lå på kamelrygge, så rytteren kunne spille på dem.
Et andet eksempel befinder sig i Pura Penataran Sasih-templet."Rita A. Widiadana, "[12]
Middelalderen
[redigér | rediger kildetekst]I 1188 skrev den Cambro-normanniske krønikeskriver Gerald of Wales: "Irland bruger og glæder sig kun ved to instrumenter, nemlig harpen og pauken.[13] Arabiske naqareh, anses for at være de direkte forfædre til de fleste pauker. De blev ført til det 13. århundredes Europa af korsfarere og saracener.[14] Disse trommer, som var små (med en diameter på omkring 8 til 8 1⁄2 inchs (20–22 cm)) og monteret på spillerens bælte, blev primært brugt ved militære ceremonier. Denne form for pauke forblev i brug indtil det 16. århundrede. I 1457 sendte en ungarsk delegation under ledelse af Kong Ladislaus 5. af Ungarn større pauker monteret på heste til hoffet hos Karl 7. af Frankrig. Denne type pauke havde været brugt i Mellemøsten siden det 12. århundrede. Disse trommer udviklede sig sammen med trompeter til at være de primære instrumenter i kavaleriet. Denne praksis fortsætter den dag i dag i dele af den britiske hær. Pauker blev ligeledes suppleret med trompeter, da de blev introduceret til klassisk musik.[15]
Teknisk udvikling
[redigér | rediger kildetekst]De middelalderlige europæiske pauker blev typisk samlet med håndkraft i den sydlige del af Frankrig. Nogle trommer blev spændt sammen ved hjælp af heste, der trak fra hver side af trommen ved hjælp af bolte. I løbet af de næste to århundreder blev der foretaget en række tekniske forbedringer af pauken. Oprindelig var skindet blevet sømmet direkte fast til trommens skal. I det 15. århundrede begyndte man at fastgøre og stramme skindet med en modsatstillet ring, der blev bundet direkte til skallen. I begyndelsen af det 16. århundrede blev bindingerne erstattet af skruer. Dermed blev det muligt at stemme paukerne til en bestemt tonehøjde. Den industrielle revolution muliggjorde indførelsen af nye byggeteknikker og materialer, især maskin- og pedaltuningsmekanismer. Plastskind blev introduceret i midten af det 20. århundrede, først og fremmest af firmaet Remo.[16]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Ordet må ikke forveksles med det latinamerikanske slagtøjsinstrument af samme navn, der i det traditionelle cubanske ensemble, som er kendt som Charanga, faktisk har samme rolle som paukerne i andre ensembler.
- ↑ τύμπανον, Henry George Liddell, Robert Scott, A Greek-English Lexicon, on Perseus
- ↑ τύπτω, Henry George Liddell, Robert Scott, A Greek-English Lexicon, om Perseus
- ↑ "Definition of FLESH HOOP". www.merriam-webster.com (engelsk). Hentet 13. maj 2018.
- ↑ Power, Andrew (april 1983). "Sound Production of the Timpani, Part 1". Percussive Notes. Percussive Arts Society. 21 (4): 62-64.
- 1 2 Grove, George (januar 2001). Stanley Sadie (red.). The New Grove Encyclopædia of Music and Musicians (2nd udgave). Grove's Dictionaries of Music. Volume 18, pp826-837. ISBN 978-1-56159-239-5.
- ↑ "Definition of COUNTER HOOP". www.merriam-webster.com (engelsk). Hentet 13. maj 2018.
- ↑ Edderkoppen, hvis dette engelske udtryk oversættes direkte til dansk.
- ↑ Kallen, Stuart (2003). "One". The Instruments of Music. Farmington Hills, MI: Lucent Books. s. 24. ISBN 978-1-59018-127-0. Hentet 31. oktober 2018.
- ↑ "T5 Wood". Vic Firth. Hentet 31. oktober 2018.
- ↑ "Propercussion Pauker". Arkiveret fra originalen 17. juni 2015. Hentet 17. maj 2008.
- ↑ Kom tæt på Balis kulturarv Arkiveret 5. juli 2009 hos Wayback Machine," The Jakarta Post (6. juni 2002).
- ↑ Topographia Hibernica, III.XI; tr. O'Meary, p. 94.
- ↑ Bridge, Robert. "Timpani Construction paper" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 29. maj 2016. Hentet 18. februar 2008.
- ↑ Seaman, Christopher; Richards, Michael (2013). Inside Conducting (1st udgave). Rochester: University of Rochester Press, Boydell & Brewer. s. 149–150. ISBN 978-1-58046-411-6. JSTOR 10.7722/j.ctt3fgm4p.2.
- ↑ "Company". Remo Inc. Hentet 21. maj 2016.
