Paul Walker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Paul Walker
Walker ved Fast & Furious premieren i Leicester Square i 2009
Personlig information
Fulde navn Paul William Walker IV
Født 12. september 1973
Glendale, Californien, USA
Død 30. november 2013 (40 år)
Santa Clarita, Californien, USA
Nationalitet USA Amerikansk
Bopæl Santa Barbara, Californien
Børn Meadow (født 1998)
Beskæftigelse Skuespiller
Aktive år 1985–2013

Paul William Walker IV (12. september 197330. november 2013)[1] var en amerikansk skuespiller. Han blev kendt i 1999 i den populære film Varsity Blues, mens hans endelige filmgennembrud var i 2001 i The Fast and the Furious som Brian O'Conner. I selskab med bl.a. Vin Diesel og Michelle Rodriguez høstede han stor succes i de yderligere fire Fast and Furious efterfølgere. Hans andre store roller var bl.a. Eight Below, Into the Blue, She's All That og Takers. Han har også optrådt i National Geographic Channel serien Expedition Great White.

Walker begyndte sin karriere som model som 2-årig.[2] Efterfølgende begyndte han at medvirke i diverse tv-reklamer og tv-programmer, deriblandt sæbeoperaen The Young and the Restless. I 1986 begyndte hans filmkarriere i gyser-komedien Monster in the Closet, og den første hovedrolle fik han i 1998 i filmen Meet the Deedles.

Liv og Uddannelse

Walker er født i Glendale i Californien og opvokset i San Fernando Valley. Hans herkomst var irisk, engelsk og tysk.[3] Han var religiøst opdraget i Mormonkirken og gik også på den kristne skole, Village Christian High School, hvor han graduerede i 1991. Efter high school studerede han marinbiologi. Walker dyrkede også meget sport, bl.a. surfing og fodbold og udviklede senere hen en passion for martial arts, jujutsu og taekwondo. Walker fik den 4. november 1998 datteren Meadow Rain Walker, sammen med kæresten Rebecca.

Død

Den 30. november 2013 deltog Walker og Roger Rodas i velgørenhedsarrangementet 'Reach Out Worldwide' til fordel for ofrene for Tyfonen Haiyan. Efter arrangementet kørte de afsted i hans røde Porsche Carrera GT, men mistede herredømmet over bilen og styrtede ind i et vejtræ i Valencia, Santa Clarita, hvor bilen brød i brand.[4] Politiet erklærede begge dræbt på stedet.

Filmografi

Film

År Titel Rolle Noter
1986 Monster in the Closet 'Professor' Bennett
1987 Programmed to Kill Jason
1994 Tammy and the T-Rex Michael
1998 Meet the Deedles Phil Deedle
1998 Pleasantville Skip Martin
1999 Varsity Blues Lance Harbor
1999 She's All That Dean Sampson
1999 Brokedown Palace Jason ukrediteret
2000 The Skulls Caleb Mandrake
2001 The Fast and the Furious Brian O'Conner
2001 Joy Ride Lewis Thomas
2002 Life Makes Sense If You're Famous Mikey
2003 Turbo-Charged Prelude Brian O'Conner 6 minutter kortfilm indledende film for 2 Fast 2 Furious
2003 2 Fast 2 Furious Brian O'Conner
2003 Timeline Chris Johnston
2004 Noel Mike Riley
2005 Into the Blue Jared
2006 Running Scared Joey Gazelle
2006 Eight Below Jerry Shepard
2006 Flags of Our Fathers Hank Hansen
2007 Stories USA Mikey
2007 The Death and Life of Bobby Z Tim Kearney
2008 The Lazarus Project Ben Garvey
2009 Fast & Furious Brian O'Conner
2010 Takers John Rahway
2011 Fast Five Brian O'Conner
2012 Vehicle 19 Michael Woods
2013 Hours Nolan Hayes
2013 Fast & Furious 6 Brian O'Conner
2014 Brick Mansions Damien Collier Hans sidste fuldtførte film
2015 Fast & Furious 7 Brian O'Conner Hans scener i filmen var ikke optaget færdigt pga. hans død. Det blev derfor korrigeret ved at benytte computeranimation og stand-in, heriblandt hans brødre Cody og Caleb Walker[5]

Referencer

  1. ^ Paul Walker dead at 40: 'Fast and Furious' star killed in fiery car crash, Daily News
  2. ^ Chean, Steven (juni 15, 2003). "Walker on the wild side". USA Weekend. Hentet september 28, 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)  (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ "Betsey Alma OEFINGER b. 28 Oct 1922 Meriden New Haven County, Connecticut, U.S.A. d. 7 Mar 1991 Meriden New Haven County, Connecticut, U.S.A.: Our Family History". Germans2franklincountyma.info. Hentet 2013-06-13.
  4. ^ Aly Weisman og Kirsten Acuna (30. november 2013). "Actor Paul Walker Dead At 40 After Car Crash". Businessinsider.com, Business Insider.
  5. ^ John Patterson (27. marts 2015). "CGI Friday: a brief history of computer-generated actors". The Guardian. Hentet 23. april 2015.

Eksterne henvisninger