Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges Salt Lake tempel er byens største attraktion.
Standardværkerne samlet i en stor bog
Sidste Dages Hellige tror på den genopståede Jesus Kristus som vist på Kristusstatuen i North Visitors' Center på Temple Square i Salt Lake City. Kopi af Bertel Thorvaldsens Christus
Joseph Smith, Jr. sagde, at han så to "personer"[1] i foråret 1820, hvoraf den ene pegede på den anden og sagde, "Dette er min elskede søn. Hør ham!" Kirken lærer, at dette var et besøg af Gud Fader og Jesus i kød og blod.
Døbefont i Salt Lake-templet, cirka 1912, hvor dåb af de døde udføres på stedfortrædere. Fonten hviler på ryggen af tolv okser, som repræsenterer Israels tolv stammer
2007, lande og område hvor mormonerne rapporterer fra.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er almindeligt kendt som Mormonkirken, da den er den største af de over 100 mindre uafhængige trossamfund, som også er mormonkirker[2]. Kirken har hovedkvarter i Salt Lake City i Utah og har kirker og templer over hele verden med 11 templer i Europa,[3] hvoraf et ligger på Frederiksberg. Kirken har knap 14,5 millioner medlemmer (pr. 31. december 2011) over hele verden.[4]

Medlemmer af kirken (mormoner, Sidste Dages Hellige eller SDH) tror, at Jesus Kristus leder deres kirke via åbenbaringer givet til kirkens præsident, som anses for profet. De regner sig selv som kristne men hverken som en del af katolske, ortodokse eller protestantiske traditioner. I stedet tror de, at kirken er en genoprettelse af det 1. århundredes kristendom. De har i modsætning til traditionelle kristne tre andre kanoniserede skrifter kaldet: Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle. De tror også på Bibelen, men de mener ikke, den er korrekt oversat (bortset fra de dele af biblen som Joseph Smith oversatte), hvilket nævnes i deres trosartikler.[5] Ifølge Mormons Bog er mange vigtige, klare og tydelige ting fjernet fra især Det Nye Testamente af onde mennesker (se 1. Nefi 13:20-42).[6] Af disse grunde mener mormoner, at Bibelen ikke er så pålidelig som deres andre skrifter.

Mormonerne påstår som andre religioner at være den eneste sande religion i verden. Inden man bliver medlem af mormonkirken, skal man have et såkaldt vidnesbyrd. Et vidnesbyrd påstår mormoner, at de selv har fået, og dette vidnesbyrd er tilstrækkeligt, for at de kan vide, at deres kirke skulle være sand. Det går kort sagt ud på, at man beder til Gud og spørger, om mormonkirken er sand. Dernæst skulle man få en tilkendegivelse fra Helligånden, som skulle være en varm fornemmelse. (Se bl.a. Moroni kapitel 10:4[7] i Mormons Bog.)

Historisk set har kirken adskilt sig fra moderne kristendom ved at praktisere polygami (dog ikke officielt efter 1890) og ved andre unikke doktriner og skikke som begavelse (stor lighed med frimurerritualerne[8]), dåb for de døde/stedfortrædende arbejde og dens syn på Guddommen (Gud Faderen, Kristus og Helligånden er ikke én men 3 forskellige personer, der har samme formål, nemlig at bringe Guds børn (alle mennesker) tilbage til Gud). Kirken har det standpunkt, at den er "den eneste sande og levende kirke på hele Jordens overflade",[9] men den samarbejder med andre religiøse organisationer om humanitære og moralske emner.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er den største af de kirker, som hævder at være fortsættelsen af Kristi Kirke, grundlagt af Joseph Smith, Jr. 6. april 1830 i Fayette i New York.[10]

Joseph Smith etablerede kirken kort efter, han udgav Mormons Bog. Kirken fik hurtigt mange tilhængere, som så Smith som profet. Nogle mener, at den store succes skyldtes Mormons Bogs overbevisende kraft. Smith sagde, at han havde oversat bogen fra nogle guldplader, som lå begravet nær hans hjem på et sted, som en engel viste ham.[11]

I slutningen af 1830 så Smith for sig et "Zion" i indianernes land nær Independence i Missouri. I oktober 1830 sendt han sin næstkommanderende Oliver Cowdery og andre på en mission til området.[12] Da de rejste gennem Kirtland i Ohio, omvendte missionærerne en forsamling af Kristi Disciple ført an af Sidney Rigdon, og i 1831 besluttede Smith sig for midlertidigt at flytte medlemmerne til Kirtland indtil Missouriområdet kunne koloniseres. Kirkens hovedkvarter forblev i Kirtland fra 1831 til 1838; i mellemtiden byggede kirken sit første tempel og voksede yderligere.

20. juli 1831 lod Smith en skriftlig åbenbaring cirkulere om, at Independence skulle blive Zions centrale sted.[13] Selv om mange af kirkens medlemmer forsøgte at kolonisere Missouri op gennem 1830'erne, og Joseph Smith selv flyttede dertil i 1838, stødte kirken på politisk og militær modstand fra andre nybyggere i Missouri. Efter en række overfald på kirkens kolonier dannede kirken sit eget militær, og Mormonkrigen i 1838 begyndte. Den kulminerede, da religionen blev udvist fra staten ved en udryddelsesordre underskrevet af Lilburn W. Boggs, Missouris guvernør. Kirken etablerede derefter sit nye hovedkvarter i Nauvoo i Illinois, en by som de byggede på drænet sumpland ved Mississippi-floden, hvor Joseph Smith Jr. blev borgmester. Der byggede kirken et nyt tempel og trivedes til Joseph og hans bror Hyrum, som de fleste regnede med skulle være Josephs efterfølger, blev dræbt mens de sad fængslet i 1844. De afventede rettens ord efter at være blevet arresteret efter et lokalt avistrykkeri (Nauvoo Expositor) var blevet ødelagt på deres befaling. Avisen påstod, at Smith praktiserede en form for polygami (hvilket var ulovligt i Illinois[14]), og at han planlagde at etablere sig selv som en teokratisk konge. Joseph Smith Jr. var præsidentkandidat, dog uden særlig stor opbakning. Der er fortsat meget stor uenighed om, hvor mange koner Joseph Smith havde, men Mormonkirken anerkender fortsat, at han havde flere koner.

Efter Joseph og Hyrums død var der stor uenighed om, hvem der skulle lede kirken, hvilket resulterede i kirkens opsplittelse i flere forskellige sekter, som alle påstår at være den sande fortsættelse af Joseph Smiths kristi kirke. Størstedelen (under 64 % af Joseph Smiths kristi kirkes 26.000 medlemmer) valgte via en afstemning at følge Brigham Young. Efter fortsatte besværligheder i Illinois, grundet kirkens flerkoneri, som var ulovligt i Illinois, forlod Brigham Young Nauvoo i 1846, og førte sine tilhængere , de mormonske pionerer, til det, som blev Utah, dengang i Mexico), og begyndte at kolonisere området og bygge flere mindre byer. De mormonsekter som ikke praktiserede flerkoneri forblev i Illinois og Missouri, hvor flere af dem stadig er i dag.

I Utah omdannede Brigham Young Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige til en juridisk entitet under Utah-territoriets love. Han ledede til at begynde med kirkens medlemmer. I 1890 udsendte kirkens præsident Wilford Woodruff "Officiel erklæring – 1" hvori han officielt suspenderede og tog afstand fra flerkoneriet. Kirkens forhold til USA blev væsentligt forbedret efter 1890, og specielt efter 1904 da kirkens præsident Joseph F. Smith desavouerede polygami foran USA's Kongres og udsendte et "Andet Manifest", hvori han opfordrede til at alle polygame ægteskaber i kirken skulle ophøre. Siden omkring 1930'erne har kirken ekskommunikeret medlemmer, som praktiserer polygami, da dette ikke længere tillades kirkens medlemmer på trods af, at deres skrift Lære og Pagter kapitel 132[15], som tillader polygami, stadig udgives af kirken. Det skal bemærkes, at Lære og Pagter før 1876 ikke indeholdt kapitel 132, dette blev tilføjet for at afløse kapitel 109, som det fandtes i de tidligere udgaver af Lære og Pagter, som forbød flerkoneri[16]. Polygami blev bl.a. afskaffet som forberedelse til at staten Utah skulle blive indlemmet i USA, hvor flerkoneri var forbudt. Afskaffelsen af flerkoneriet førte bl.a. til dannelsen af den fundamentalistiske mormonkirke.


I løbet af det 20. århundrede oplevede kirken eksponentiel vækst på grund af en omfattende proselytisme.[Kilde mangler] I 1978 ophørte kirken med ikke at tillade sorte at modtage præstedømmet. Siden 1990'erne har kirkens vækst ikke længere været så stigende, men kirken fortsætter med at få ca. 300.000 nye medlemmer om året[Kilde mangler]. Kirken har spillet en fremtrædende rolle i politiske sager, hvor den har støttet Forbuddet, og modsat sig en MX (Peacekeeper) missilbase i Utah,[Kilde mangler] modsat sig Equal Rights Amendment, modsat sig legalisering af gambling, har støttet forbud mod samkønnede ægteskaber,[17] og modsat sig legalisering af aktiv dødshjælp.[18] Bortset fra det, den den betragter som moralske problemer, fastholder kirken normalt en politisk neutralitet.[19]

I 2012 under mormonen Mitt Romneys præsidentkampagne udsendte Mormonkirken en officiel erklæring[20], som endegyldigt tillader mormoner at drikke sodavand og energidrikke med koffein i. Alle tidligere udtalelser imod indtagelsen af koffeinholdige drikke bliver fremover ikke håndhævet af Mormonkirken, dog forbydes indtagelse af kaffe og sort te stadig. Denne ændrig kom bl.a. i kølvandet på, at Mitt Romney var blevet set drikke en cola, samt at han også ejer aktier i coca cola. En mormonsk blogger, David Twede[21], skabte international opmærksomhed, da han stod til at blive udelukket af Mormonkirken for bl.a. at have kritiseret Mitt Romney. Efter den omfattende mediebevågenhed blev udelukkelsen af Twede dog udsat til en endnu ukendt dato. Romneys præsidentkampagne fik også en kritisk tidligere mormon til at skaffe sig adgang til flere af mormonernes templer, hvor han som den første nogensinde filmede alle mormonernes hemmelige og hellige tempelceremonier, bl.a. dåb for de døde, begavelsen, bønnecirklen osv. som han lagde på YouTube[22]. D. 6. oktober 2012 blev aldersgrænsen for at tage på fuldtidsmission som mormonmissionær sat ned for mænd fra 19 til 18 år og for kvinder fra 21 til 19 år[23]. Dertil blev pensionister også rådet til at tage på mission i højere antal end tidligere[24].

Hellige tekster og anden litteratur[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Standardværkerne

Kirkens kanon af hellige tekster består af Biblen, Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle. De er kirkens standardværker. Selv om de ikke er kanoniske, ser mange medlemmer også generalautoriteterne (kirkens ledere) og specielt kirkens præsidents lære og udtalelser som hellige skrifter, da det betragtes som Guds ord, som nogle endda sætter højere end standardværkerne, da de mener Guds ord fortsat bliver åbenbaret direkte til kirkens profet.[25]

Kirkens mest kendte hellige skrift, Mormons Bog, blev udgivet af grundlæggeren Joseph Smith i 1830 og er en historie om grupper af præcolumbianske kristne som stammede fra en lille gruppe israelitter, som havde forladt Jerusalem før dens ødelæggelse i 587 f.Kr., og var draget til oldtidens Amerika., som Smith oversatte fra nogle guldplader, som han påstod lå nedgravet nær hans hjem. Mormons Bog, blev indtil 2010[26] udlagt af kirken som en virkelig historie om de indfødte amerikaneres forfædre. Som følge af omfattende DNA-undersøgelser som beviste, at indianernes forfædre stammede fra Asien ændrede kirken i 2010 indledningen til Mormons Bog, så der nu kun står, at en del af indianerne stammer fra dette folkeslag, hvis eksistens aldrig er blevet bevist. På trods af Mormons Bog er den bog kirken bruger, når de hverver nye medlemmer, findes de mere slående og teologiske dele af mormonismen ikke i bogen, men i Lære og Pagter og Den Kostelige Perle, som man ikke introduceres til, før man er blevet overbevist om, at Mormons Bog skulle være sand.

Kirkens accept af Bibelen som Guds ord rummer det forbehold, at Bibelen ikke findes i en korrekt oversættelse.[27] Joseph Smith arbejdede på sin egen oversættelse, som efter sigende skulle være mere korrekt, men den blev aldrig kanoniseret af kirken. Kirken anbefaler King James Version af Bibelen til engelsksprogede tilhængere[28] fordi det var den version som Joseph Smith, Jr. havde. Kirken accepterer dele af de Apokryfe skrifter som inspirerende, men ikke kanoniske. Kirken anbefaler den seneste danske oversættelse af Bibelen til danskere.

Kirkens Lære og Pagter er en samling åbenbaringer, erklæringer og lære hovedsageligt skrevet af Joseph Smith. Den Kostelige Perle indeholder et uddrag fra Smiths selvbiografiske tekster fra 1838, to dele af hans oversættelse af Bibelen, noget Smith sagde var en oversættelse af en egyptisk papyrusrulle han købte fra en omrejsende udstilling, kendt som Abrahams Bog og et uddrag fra et af Smiths breve fra 1842, hvori han beskrev kirkens tro, nu kendt som Trosartiklerne.

Kirken udgiver og sælger også flere officielle magasiner, deriblandt (De kan alle læses gratis på nettet):

Andre ældre, nedlagte engelsksprogede aviser:

Tro og skikke[redigér | redigér wikikode]

Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har mange trosmæssige ligheder med katolske, Ortodokse og protestantiske traditioner, men har også betragtelige forskelle.

Gud Fader, Jesus Kristus og Helligånden[redigér | redigér wikikode]

Kirken lærer, at Gud Fader, Jesus Kristus og Helligånden er "en Gud", forstået som at de er et "i hensigten", men accepterer ikke den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelses definition af Treenigheden, at de tre er "consubstantiale". I stedet lærer kirken, at Faderen og Sønnen er to særskilte væsner, begge med udødelige kroppe af kød og blod, mens Helligånden er et særskilt væsen med en "åndelig krop".[35] Gud Fader forstås som værende fader i det førdødelige liv til alle de ånder, som bebor Jorden og Jesus' fader.[36] "Stedet hvor Gud bor" siges at ligge nær himmellegemet Kolob.[37]

Mormonerne mener selv, at de er kristne, men de bliver ikke regnet som værende kristne, fordi de bl.a. har en meget anderledes opfattelse af Gud. De tror ikke på treenigheden, men tror at Gud, Jesus og Helligånden er tre forskellige væsner, som er i overensstemmelse med hinanden. Dertil tror de, at Jesus og Satan er brødre, at mennesker, ved at blive mormoner og efterleve mormonreglerne fuldt ud, kan blive til guder over deres egne planeter, at Gud Fader har hustruer, som også er guder[38], de tror altså på, at deres findes utallige guder, og at Gud Fader engang selv var et menneske. Menneskerne tror de fandtes som Guds og en af hans hustruers åndelige børn, før de kom til jorden for at få en krop, hvilket mormonerne mener er nødvendigt for at blive til guder. At Gud Fader har en krop er en meget stor teologisk forskel på mormonisme og traditionel kristendom, da Gud i bibelen beskrives som en ånd, altså uden en krop[39], [40].

Kirkens lære siger også, at Jesus er dens centrale figur, og siger at både hans lidelser i Getsemane og ved korsfæstelsen betalte for nogle af menneskehedens synder[41] (Se også Lære og Pagter 132:27[42]), hvis de omvender sig (i modsætning til bibelsk kristendom, som siger han kun sonede for menneskehedens synder på korset). Mormoner tror, at Jesus var halvt gud og halvt menneske, en status som gav ham magten over liv og død, de forkaster den bibelske lære om at helligånden gjorde Jomfru Maria gravid og mener derimod at Gud Faderen gjorde Maria gravid[43], i helt naturlig forstand, da de mener Gud også har en guddommeliggjort krop af kød og blod. Kirken tror også på genopstandelsen af Jesus: at hans krop og sjæl blev genforenet og aldrig skulle separeres. På grund af dens fokus på Jesu genopstandelse og hans status som kirkens levende overhoved, har kirken mindre fokus på Jesu korsfæstelse og forbyder brugen af det kristne kors[44]. I stedet fokuserer kirken på, at Jesus overvandt lidelsen og døden, og at han lever i dag.

Kirken lærer også, at Jesus er guden Jehova fra Det Gamle Testamente. Fordi Jesus er alvidende og har samme mål som Faderen, lærer kirken, at Jesus Kristus ofte taler i skrifterne, som om han var Gud Fader, fordi han ved at gøre det opfylder Faderens vilje.

Officielt kirkemateriale henviser til "Himmelske Forældre". Det forudsætter eksistensen af en himmelsk moder.[45] Der er en bred tro på en sådanne figur blandt medlemmer af kirken, og hun er blevet nævnt i prædikener af kirkens præsteskab[46] og i nogle af kirkens salmer.[47] Kirken har ikke udsendt nogen specifik lære om vores himmelsk moder.

Frafald, genoprettelse og præsteskab[redigér | redigér wikikode]

Kirken tror på det Store Frafald. Den lærer, at efter Jesu og hans tolv apostles død, gik præsteskabets autoritet tabt, og nogle vigtige trosdokumenter deriblandt teksten i Bibelen blev ændret. Det nødvendiggjorde en genoprettelse før Kristi genkomst. Den genoprettelse skete ifølge kirkens doktriner i løbet af Joseph Smiths liv.

Ifølge kirkens teologi skete genoprettelsen via en række visioner og åbenbaringer som Joseph Smiths Første åbenbaring i 1820. Og besøg af diverse englebudbringere som Moroni Johannes Døberen, Moses, Elias og apostlene Peter, Jakob og Johannes. Smith sagde, at disse budbringere gav ham præsteskabsautoritet (først det Aronske Præstedømme og senere det Melkisedekse Præstedømme) og flere af præstedømmets "nøgler", som er gået tabt med tiden, så Joseph Smith til sidst besad "Evangeliets fuldhed". Genoprettelsen omfattede også dannelsen af Kristi Kirke. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige lærer, at den er efterfølgeren til denne Kristi Kirke, og at den nuværende kirkepræsident er Guds profet og Joseph Smiths efterfølger. Præstedømmesautoriteten gives til alle drenge på 12 år og derover, som generelt følger kirkens moralkodeks. Mænd modtager præstedømmet ved ordination, som består af en velsignelse og håndspålæggelse. Kvinder ordineres ikke til stillinger i præsteskabet, selvom nogle tilhængere mener, at kvinder gives noget af præsteskabets magt og autoritet i kirkens begavelsesceremoni.

For det meste er ordination til præsteskabet et krav for at præsidere i kirken, selv om kvinder gives uordinerede lederskabsroller over børn og andre kvinder, og de udfører visse tempelordinationer. Præsteskabet er struktureret på en hierarkisk måde, som lægger fokus på lydighed. Selv om kirken havde en betalt lokal gejstlighed i 1800'erne,[48] tjener nuværende lokale og regionale ledere af præsteskabet som deltids-frivillige. Ansatte, som ikke er medlemmer af gejstligheden, betales af kirkens finanser. Generalautoriteter, som kan være ansat livsvarigt eller i en begrænset periode, og missionspræsidenter, som tjener i en treårig periode, gives økonomiske tilskud i løbet af deres periode, hvis de ikke er økonomisk uafhængige. En generel missionærfond dækker en enkelt mormonmissionærs udgifter. Missionærer og deres familier opfordres til at bidrage til denne fond. Medlemmer yder generelt forvaringsarbejde for lokale kirkefaciliteter.

Ritualer, pagter og templer[redigér | redigér wikikode]

Sidste Dages Helliges sakramenter kaldes ritualer, og der er to slags:

  • Ikke-frelsende ritualer er forskellige former for velsignelser, "sakramentet" (Sidste Dages Helliges version af nadveren, som modtages hver søndag), indvielsen af grave, indvielsen af bygninger, bedecirklen, Hosianna råbet og afvaskelsen af støv fra ens fjenders fødder (meget sjældent). Nogle ikke-frelsende ritualer forbindes med pagter, mens andre ikke gør. Alle ritualer, hvad enten de er frelsende eller ej, skal udføres af en mænd ordineret til den passende præsteskabsstilling, med udtagelsen af bestemte dele af begavelsesritualet, som udføres af kvinder.

Kirken lærer, at for at modtage den højeste grad af frelse (kaldet "evig udvikling" i det celestiale rige), skal alle, som har nået otte-års-alderen deltage i hvert af de frelsende ritualer. Alle de frelsende ritualer er åbne for alle værdige medlemmer af passende alder. Før 1978 måtte sorte af sub-Sahara afrikansk afstamning ikke deltage i begavelses- og familiebeseglingsceremonierne. Det blev ændret i en erklæring af kirkens præsident Spencer W. Kimball i 1978.

Frelsende ritualer betragtes som absolut nødvendige for den evige udvikling, og kirken lærer, at de må opføres på en person enten i vedkommendes levetid, eller gennem en stedfortræder efter personen er død.[49] Derfor deltager kirkens medlemmer i frelsende ritualer på vegne af afdøde slægtninge og andre, hvis navne er blevet udvundet af historiske optegnelser. Disse stedfortræderritualer er et af templets funktioner. Der har været visse undtagelser fra kirkens politik om at udføre stedfortræderarbejde for alle personer som er afgået ved døden: før åbenbaringen i 1978 som gav sorte adgang til tempelceremonierne, udførte kirken ikke stedfortræderritualer for sorte mænd og kvinder, som var afgået ved døden, og siden 1995 har kirken accepteret at stoppe med at udføre ritualer for døde ofre for den jødiske Holocaust.[Kilde mangler]

Bortset fra beseglinger til forældre, udfører kirken ikke frelsende ritualer for mennesker yngre end otte år eller som døde før de blev otte år, da kirkens doktriner fortæller at disse børn er "i live i Kristus".[50] Specielt fordømmer Mormons Bog dåb af spædbørn og skriver at børn, som dør før de kan holdes ansvarlige for deres synder, automatisk frelses af Jesu nåde.[51][52] Kirken belærer også om at børn først kan holdes ansvarlige når de er otte år gamle.[53]

På samme måde fortæller kirken om at de frelsende ritualer ikke kræves for personer på otte år eller ældre som er "mentalt ude af stand til at kende rigtigt fra forkert".[54]

Teologi om familie og køn[redigér | redigér wikikode]

SDH Kirken har i de senere år prøvet at fremstå som en meget familie-centreret religion, der er dog talrige eksempler på, at familier splittes pga. af familiemedlemmer, som forlader religionen[55] og skilsmisser, som kirken opfordrer til pga. den ene parts udmeldelse af kirken[56]. Kirken lærer, at alle også Jesus, Satan , alle englene og djævlene har åndelige kroppe, som blev født af Himmelske Forældre i forudtilværelsen.[57] Kirken lærer, at på Jorden kan familier være "beseglede" – hvilket betyder at de er evigt bundet som mand-kone, forælder-barn og søskende imellem – og at disse bånd vil fortsætte efter døden.[58] Beseglinger kan også omfatte afdøde forfædre. Det danner grundlag for kirkens omfattende slægtsforskning.

Kirken lærer også, at hvert menneskes køn er evigt, og at kønsrollerne er autoriserede af Gud: Generelt skal mænd bestemme over og støtte deres familier, og kvinder skal passe børn.[57] Kirken betegner mand-kvinde forholdet som "lige, men forskelligt".[59] Alligevel arbejder kvindelige mormoner generelt lige så meget uden for hjemmet som andre kvinder.[60] Kirken belærer om at kønsrollerne hænger uløseligt fast i kønnet, men har ingen officiel politik vedrørende interseksuelle personer. Transseksuelle accepteres generelt i kirken og må gerne døbes, men må ikke modtage præsteskabet eller komme ind i et tempel, hvis de overvejer eller har haft kønsskifteoperation.[61]

Seksualitet[redigér | redigér wikikode]

Kyskhedsloven er kirkens moralkodeks, som dens medlemmer skal følge for at stå på god fod med kirken. Det centrale i kyskhedsloven er forbud mod sex før ægteskabet og utroskab,[62] som omfatter homoseksuel sex (både for bøsser og lesbiske) samt former for sex, der ikke nødvendigvis involverer samleje. Loven forbyder også andre former for seksuel opførsel såsom zoofili og onani, såvel som mentalt begær, seksuelle fantasier og at se porno.[63]

Kirken opfordrer medlemmer til at indgå en himmelsk ægteskabspagt, som er den eneste form for ægteskab, der anerkendes af kirken som et sakramente. Himmelske ægtepagter giver dog ikke ret til at have sex, medmindre den anerkendes af regeringen.[64] Kirkens lære er uklar om tilladelig seksuel opførsel mellem gifte ægtefolk. Nogle af kirkens ledere har belært om, at oralsex er syndigt[65]. Prævention er tilladt så længe det ikke bruges til at forhindre, at ægteparret får det antal børn, som de er i stand til at opfostre[66][67]. Der ikke noget officielt forbud mod analsex, men det vil ofte blive betragtet som syndigt. Kyskhedsloven er blevet tolket til at omfatte en standard for anstændighed.[68] Sex uden for ægteskabet kan resultere i kirkens disciplinering, deriblandt en mulig ekskommunikation, hvorved et medlem mister medlemskab af kirken og alle privilegier, men dog stadig gerne må komme til kirkens møder.[Kilde mangler]

Det forventes, at også homo-, bi- og transseksuelle medlemmer af kirken overholder kyskhedsloven.[69] Hvis de gør det kan de "fortsætte som alle andre medlemmer af kirken.”[70] Hvis de ønsker at indgå et heteroseksuelt ægteskab, bør de først lære at styre deres homoseksuelle følelser; ellers må de forblive i cølibat.[71]

Kirken har støttet et forfatningsmæssigt forbud mod samkønnede ægteskaber og polygame ægteskaber i USA og har udtalt, at den "taler for måder som definerer ægteskab som foreningen af en mand og en kvinde og ikke tildeler juridisk status til noget andet seksuelt forhold."[72]. Kirkens syn er at regeringens anerkendelse af sådanne rettigheder vil "underminere den guddommeligt skabte institution familien".[72]

Pligter og forventninger til kirkens medlemmer[redigér | redigér wikikode]

Medlemmer af kirken deltager i høj grad i religiøse aktiviteter ud over den almindelige gudsdyrkelse. Kirkens medlemmer opmuntres til at donere tid og talent til kirken, og de, som har deltaget i begavelsesceremonien, afgiver et løfte om, at de vil donere hvad de formår, såfremt det er krævet.

Som en del af kravene om at komme i templet for at være værdig opfordres kirkens medlemmer til at donere tiende til kirken. Det tolkes som 10% af indkomsten. Derudover opfordres medlemmerne til månedligt i forbindelse med tiende at donere til bestemte velgørende formål og opfordres også til at støtte andre humanitære initiativer.

Ud over at komme til de ugentlige kirketjenester med nadvermøde og søndagsskole, gives medlemmer ofte "kald" eller opgaver i kirken og kommer ofte til andre møder eller aktiviteter gennem ugen, som er relaterede til det kald. Alle medlemmer besøger to og to hver måned andre medlemmer som "hjemmelærere" (mænd) eller "besøgslærerinder" (kvinder), for at støtte dem moralsk og åndeligt. Medlemmer forventes også at tage del i missionærarbejde, slægtsforskning, at afholde en Familiehjemmeaften ugentligt med deres familie og at deltage i tempelmøder (månedligt hvis det er muligt). Kirkens medlemmer opfordres til at leve sikkert og undgå gæld.[73]

Hvad angår moralitet følger medlemmerne "Visdomsordet"[74] (et sundhedskodeks givet ved åbenbaring til Joseph Smith, som indbefatter afholdenhed fra alkohol, tobak, kaffe og te(dog ikke urte-te). Brugen af stoffer er ikke inkluderet i Visdomsordet, dog forbydes stoffer, så længe der ikke er tale om nødvendig medicin. Medlemmer skal også overholde kyskhedsloven (kirkens kodeks for anstændighed og tilladelige former for seksualitet), og må ikke abortere undtagen ved voldtægt, incest eller for at forhindre alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Generelt skal medlemmerne følge lovene i det land, de bor i eller besøger.

Kirken fraråder alle former for gambling/hazardspil, deriblandt lotterier.[75]

Medlemmer, som overtræder kirkens standarder til fx "mordforsøg, voldtægt, seksualovergreb, hustruvold, overlagt alvorlig fysisk skade på andre, utroskab, hor, homoseksuelle forhold, bevidst opgivelse af familiemæssige ansvar, røveri, tyveri, underslæb, salg af ulovlige stoffer, bedrageri, mened og falsk edsforpligtelse"[76]) kan medføre disciplinære handlinger fra kirkens side, deriblandt ekskommunikation. De bortviste opfordres til at fortsætte med at komme til kirketjenester, men har ikke lov til at afholde kald eller tilbyde offentlig bøn til kirkemøder, men opfordres til personlig bøn; ekskommunikerede forbydes også at betale tiende. Andre medlemmer er ofte ikke opmærksomme på deres status.[77]. Alle er velkomne til at komme til kirkens offentlige møder, hvad enten de følger kirkens livsstilskodeks eller ej.

Kosmologi[redigér | redigér wikikode]

Kirkens syn på meningen med livet kaldes Frelsesplanen. Den beskriver menneskehedens plads i universet, forhold til Gud og meningen med livet. Kirken lærer, at der var en forudtilværelse, et sted, som eksisterede før menneskeheden. I forbindelse med skabelsen blev alle mennesker og alt liv skabt i åndelig form.[78] Gud Fader fremlagde en plan for at sende sine åndelige børn til Jorden, så de kunne få fysiske legemer og erfaringer, som kun kunne opnås ved at gennemgå en jordisk tilværelse. Alle mennesker opstår, på grund af Kristus, efter døden. Det der stræbes efter er en dag at blive guder på lige fod med Gud og at kunne leve med ham.[79] Satan, en af ånderne, foreslog en anden plan, hvorved alle sjæle ville blive frelst. Satan ville gøre krav på Guds ære, og den menneskelige handlefrihed ville blive elimineret.[80] Da Gud afslog planen opstod en strid i Himlen, som resulterede i, at Satan og en tredjedel af ånderne blev djævle."[81] Sorte mennesker var ifølge Mormonkirken de ånder, som kæmpede mindst ihærdigt i kampen mod Satan[82][83][84].


Syn på historie og eskatologi[redigér | redigér wikikode]

Kirken lærer, baseret på Mormons Bog, at kirken blev oprettet i Amerika, fordi landet i højt grad satte pris på religionsfrihed. Ifølge Joseph Smith lå Edens have (dengang jorden var én landmasse, Pangea) der hvor Jackson County, Missouri ligger i dag, og vil være placeringen af det fremtidige Ny Jerusalem. Gud har ført flere grupper til den vestlige hemisfære i deres søgen efter frihed,[85] deriblandt flere grupper af forfædre til de oprindelige amerikanere, hvis historier fortælles i Mormons Bog.

Organisering og lederskab[redigér | redigér wikikode]

Juridiske personer[redigér | redigér wikikode]

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige blev oprettet som juridisk person i 1851. Denne blev dog opløst af en lov fra USA's Kongres i 1887, fordi kirken praktiserede polygami. Derefter fortsatte kirken som "unincorporated religious association" (ikke-registreret religiøs forening). Kirken har dannet flere skattefritagne virksomheder i forbindelse med overførsel af økonomiske midler. Disse omfatter Corporation of the Presiding Bishop of the Church of Jesus Christ of Latter-day Saints dannet i 1916 i henhold til staten Utahs love til at erhverve, besidde og sælge fast ejendom. I 1923 dannede kirken Corporation of the President of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints i Utah til at modtage og forvalte penge og bidrag til kirken. I 1997 dannede kirken Intellectual Reserve, Inc. til at varetage alle rettigheder til kirkens ophavsret, varemærker og anden intellektuel ejendomsret.

Præstedømmets hierarki[redigér | redigér wikikode]

Kirken har en hierarkisk struktur med klart definerede ansvarsområder for de forskellige stillinger, dog er alle af stor værdi i Guds øjne, for Gud har ingen personsanseelse. Man kaldes af nogen med en højere autoritet indenfor kirken; alle er lægmænd, og ingen betales for deres tjeneste.

Kirkens leder kaldes præsident, og kirkens medlemmer tror på ham som profet. Profeten har det samme guddommelige kald som de bibelske profeter, og hans ansvar er for hele kirken. Han har myndigheden til at føre kirken gennem åbenbaringer og handle som Guds talsmand. Kirkens præsident tjener i sit kald til han dør. Historisk er den ældste med anciennitet apostel altid blevet valgt som kirkens nye præsident. Den nuværende præsident er Thomas S. Monson.

Det Første Præsidentskab, De Tolv Apostles Kvorum, det præsiderende biskopråd og De Halvfjerds' Præsidium omtales alle som Generalautoriteterne fordi de dirigerer kirkens arbejde over hele verden. Medlemmerne af det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum opretholdes af kirken som profeter, seere og åbenbarere.[Kilde mangler]

Andre autoriteter henvises til som områdeautoriteter og lokale autoriteter og omfatter alle andre kvora, missionspræsidenter, stavspræsidenter, biskopper og andre.

Kirken har intet betalt præsteskab/præstedømme; generalautoriteter i pengenød kan dog modtage stipendier fra kirkens investeringer.[86] Ingen område- og lokalautoriteter bliver betalt og fortsætter deres almindelige arbejde mens de har stillinger indenfor kirken.

Kirken lærer, at Guds åbenbaringer fortsætter i dag, som i alle andre tidsaldre. Åbenbaringer om at lede kirken kommer til præsidenten; åbenbaringer om at lede en stav til stavspræsidenten og så videre. Sidste Dages Hellige tror også, at de kan modtage personlige åbenbaringer og guddommelig vejledning til at opdrage deres familier og ordne deres personlige anliggender. På grund af deres tro på moderne åbenbaringer vægter Sidste Dages Hellige deres kirkens lederes lære meget tungt. Medlemmer af kirken opfordres til at lytte nøje til generalkonferencerne, men også føle at de kan stole på personlige åbenbaringer for at styrke sådanne erklæringer. Dette gøres vha. Helligånden. [87]

Hjælpeforeningen og kvinders status[redigér | redigér wikikode]

Hjælpeforeningen er en kvindeorganisation under Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Organisationen blev grundlagt i 1842 i Nauvoo, Illinois og omfatter i dag flere end 5 millioner kvinder i over 165 lande.[88] Hver mormonkvinde som er 18 år eller derover er medlem af Hjælpeforeningen.

Kvinders status i kirkens lederskab er stort set forblevet uændret siden begyndelsen af 1900'erne. Kvinder ordineres ikke med præstedømmet, men prædiken og instruktioner af kvinder er en integreret del af kirken. Kvinder og mænd er jævnbyrdige og har samme store værdi, men med forskellige opgaver. Bestemte lederpositioner kan kun holdes af kvinder, og i nogle af kirkens organisationer kan kvinder rangere over mænd som i Unge Piger og i velfærdsprogrammer. [89]

Nuværende medlemskaber[redigér | redigér wikikode]

Kirken rapporterer det globale antal medlemskaber som 14.441.346[4] (pr. 31. december 2011) med cirka 6,7 millioner uden for USA. Ifølge disse statistikker er det den fjerde største religiøse strømning i USA.[90] Kirkens medlemskabsrapporter omfatter alle døbte medlemmer samt børn under 8 år, som er blevet navngivet i kirken. Medlemmer i USA og Canada udgør 47% af medlemmerne, Latinamerika 36% og medlemmer i resten af verden 17%.

Generalkonference[redigér | redigér wikikode]

Hvert forår og efterår afholder kirken generalkonference, hvorunder kirkens præsident og andre ledere taler fra Temple Square i Salt Lake City i Utah. Disse taler, som holdes ved fem møder over to dage, sendes over hele verden via radio, fjernsyn, satellit og Internet. De oversættes til flere sprog og gøres senere tilgængelige som dvd og bliver også trykt i kirkens udgivelser som Ensign og Liahona.

Indenfor i LDS Conference Center hvor kirken afholder sine halvårlige generalkonferencer

Konferencetalerne omhandler doktrinære emner taget fra skrifter og personlige oplevelser, budskaber om tro og håb, kirkens historie og information om kirken efterhånden, som den vokser i hele verden.

Op gennem det 20. århundrede blev konferencetalerne afholdt i Salt Lake Tabernacle. Da tabernaklet, som højest kunne indeholde 3000 mennesker, hurtigt blev fyldt, sad flere tusinder ofte på græsplænerne på Temple Square. I 2001 åbnede kirkens Conference Center, og siden da har talerne været afholdt i Centerets 21.000-sæders auditorium. De forreste tilskuerpladser er reserveret til dem, der betaler mest til kirken.

Satellitudsendelser af konference kan ses i tusinder af kirkens bygninger over hele verden. Offentligheden inviteres til at komme til generalkonferencen, enten gennem udsendelserne, i Conference Center eller i andre områder på Temple Square.

Yderligere læsning[redigér | redigér wikikode]

  • Newell, Coke (4. maj 2001). Latter Days: An Insider's Guide to Mormonism, The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints. St. Martin's Griffin. ISBN 0-312-28043-2. 
  • Ostlink, Richard (1. oktober 2000). Mormon America: The Power and the Promise (1st udg.). HarperSanFrancisco. ISBN 0-06-066372-3. 
  • Riess, Jana (25. februar 2005). Mormonism For Dummies. For Dummies. ISBN 0-7645-7195-8. 
  • Shipps, Jan (1. januar 1987). Mormonism: The Story of a New Religious Tradition. University of Illinois Press. ISBN 0-252-01417-0. 
  • Shipps, Jan (9. december 2000). Sojourner in the Promised Land: Forty Years Among the Mormons. University of Illinois Press. ISBN 0-252-02590-3. 
  • Williams, Drew (3. juni 2003). The Complete Idiot's Guide to Understanding Mormonism. Alpha. ISBN 0-02-864491-3. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Joseph Smith's First Vision
  2. http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_sects_in_the_Latter_Day_Saint_movement
  3. Geographical-lookup: Europe
  4. 4,0 4,1 Statistisk Information
  5. Trosartiklerne 1
  6. 1 Nefi 13
  7. Moroni 10
  8. http://home.teleport.com/~packham/mason-endow.htm Sammenligning mellem frimurerritualerne og den mormonske begavelsesceremoni (eng:endowment)
  9. lds.org Lære og Pagter 1:30
  10. Størstedelen af vidnerne siger, at kirken blev stiftet 6. april 1830 i Joseph Smith Sr.'s træhus i Manchester i New York, fulgt af et møde næste søndag i det nærliggende Fayette, i Peter Whitmer, Sr.'s hjem. Men der står i en af Smith's historier og i David Whitmer s erindringer, at kirken blev stiftet i Whitmers hjem i Fayette.
  11. Joseph Smith's Testimony
  12. lds.org Lære og Pagter 32:1-5
  13. lds.org Lære og Pagter 57:1-3
  14. Mormon Polygamy - Polyandry - Underage Brides
  15. Lære og Pagter 132
  16. http://www.neumanninstitute.org/dc1.html Kronologisk oversigt over væsentlige ændringer i Lære og Pagter
  17. Newsroom.lds.org 26. maj 2005 Same-Gender Attraction – Hentet: marts 2007 (ikke tilgængeligt mere)
  18. Newsroom.lds.org Euthanasia and Prolonging Life – Hentet: marts 2007 (ikke tilgængeligt mere)
  19. Newsroom.lds.org 19. oktober 2006 Political Neutrality – Hentet: marts 2007 (ikke tilgængeligt mere)
  20. Nu er det officielt: Mormoner må gerne drikke cola | religion.dk
  21. Mormonsk blogger risikerer udstødelse efter Romney-kritik | religion.dk
  22. Newnamenoah - YouTube
  23. church-lowers-age-requirement-for-missionary-service
  24. Follow October 2012 General Conference on News and Events - Church News and Events
  25. Ezra Taft Benson (Feb. 26, 1980), "Fourteen Fundamentals of Following the Prophet", BYU Devotional.
  26. Kritik og håb omkring ændring i Mormons Bog | religion.dk
  27. Se [http://scriptures.lds.org/da/a_of_f/1/9#9 Articles of Faith 1
    9] ("We believe the Bible to be the word of God as far as it is translated correctly.")
  28. LDS Church (1998), Church Handbook of Instructions, Book 1, Salt Lake City, s. 146–147, LCCN: 99181451 .
  29. http://www.lds.org/ensign Det engelsksprogede magasin Ensign
  30. http://www.mormon.dk/?mod=tidsskrift&c=liahona Liahona på dansk
  31. Liahona udgives i øjeblikket på over 50 sprog. Materialer for voksne, unge og børn er med i hver udgave
  32. http://www.lds.org/new-era?lang=eng Det engelsksprogede magasin New Era
  33. http://www.lds.org/friend/?lang=eng Det engelsksprogede magasin Friend
  34. The Journal of Discourses - Mere Opinions or Eternal Truth? | Mormonism Research Ministry
  35. Lære og Pagter 130:22
  36. Abrahams Bog 3:21-26, Lære og Pagter 93:29
  37. scriptures.lds.org Book of Abraham: Explanation to Facsimile No. 2.
  38. Mormon Claims Answered Chapter Two
  39. Mormonism Vs. Christianity
  40. Comparison Chart of Mormonism vs. Mainstream Christianity - ReligionFacts
  41. http://mmoutreachinc.com/mormons/morchristjesus.html Sammenligning mellem Jesus i traditionel kristendom og Jesus i mormonismen
  42. http://www.lds.org/scriptures/dc-testament/dc/132.27?lang=eng#26 Lære og Pagter 132:27
  43. http://www.sharpenedsword.com/page/page/3770650.htm Udtalelser fra Mormonkirkens ledere mht. Jesu undfangelse
  44. http://www.mrm.org/no-crosses Hvorfor bruger mormoner ikke kors?
  45. The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, "Chapter 2: Our Heavenly Family", Gospel Principles, 11 (1997).
  46. Spencer W. Kimball, "The True Way of Life and Salvation", Ensign, maj 1978, 4.
  47. Hymns of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, #292 "O My Father".
  48. D. Michael Quinn (1997), Mormon Hierarchy: Extensions of Power, Salt Lake City: Signature Books, kap. 6.
  49. LDS Church, “Chapter 40: Temple Work and Family History”, Gospel Principles, 255.
  50. Moronis bog 8:12
  51. Moronis bog 8:4-23
  52. Lære og Pagter 68:27.
  53. Lære og Pagter 68:25.; LDS Church, “Chapter 20: Baptism”, Gospel Principles, 129.
  54. LDS Church, “Chapter 20: Baptism”, Gospel Principles, 129.
  55. A family church that could have destroyed my family | Post-Mormon Scrapbook
  56. Divorce because a Spouse No Longer Believes in the Mormon Church
  57. 57,0 57,1 LDS Church, The Family: A Proclamation to the World.
  58. LDS Church, “Chapter 38: Eternal Marriage”, Gospel Principles, 241.
  59. Sonja Farnsworth (1992), "Mormonism's Odd Couple: The Motherhood-Priesthood Connection", i Maxine Hanks, udg., Women and Authority: Re-emerging Mormon Feminism, Salt Lake City: Signature Books.
  60. Helen Witney & Jane Barnes (2007), The Mormons, Part 2 (PBS præsentation) ("Mormon women work outside the home in about the same proportions as other American women"),
  61. Church Handbook of Instructions: Book 2, Stake Presidents and Bishoprics (Salt Lake City: The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 2006) at 41, 78.
  62. LDS Church (1997), Gospel Principles, s. 249.
  63. Spencer W. Kimball (1969), The Miracle of Forgiveness, Salt Lake City, Utah: Bookcraft, s. 25, 77-89.
  64. Dette står i kontrast til kirkens politik i det 19. århundrede, da polygami var ulovligt i USA.
  65. Mormon Oral Sex Rules
  66. Birth Control - Mormonism - World Religions: What Do Religions Say About Birth Control?
  67. Birth Control
  68. Gospel Topics – Modesty
  69. Hinckley, G. (1998, November). What Are People Asking about Us? Ensign, 71. Kirken karakteriserer den kirkedisciplingspolitik som neutral angående seksuel orientering Lattin, Don (1997) Musings of the Main Mormon (Pres. Gordon Hinckley: “Now we have gays in the church. Good people. We take no action against such people – provided they don’t become involved in transgression, sexual transgression. If they do, we do with them exactly what we’d do with heterosexuals who transgress.”)
  70. Hinckley, G. (1998, November). What Are People Asking about Us? Ensign, 71.
  71. Interview med Elder Oaks og Wickman
  72. 72,0 72,1 First Presidency Statement on Same-Gender Marriage
  73. [http://scriptures.lds.org/da/dc/104/78#78 D&C 104
    78]; Benson, Ezra Taft. "Pay Thy Debt, and Live." Ensign. June 1987: s. 3. "Available online.". http://library.lds.org/nxt/gateway.dll/Magazines/Ensign/1987.htm/ensign%20june%201987.htm/first%20presidency%20message%20pay%20thy%20debt%20and%20live%20.htm. Hentet 2006-10-22. 
  74. Lære og Pagter sektion 89, oprindeligt en stærk anbefaling, men et krav fra Brigham Young i 1851.
  75. Gambling. Gordon B. Hinckley, The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints.
  76. Church Handbook of Instructions (1998), s. 95.
  77. Russell M. Ballard. "A Chance to Start Over: Church Disciplinary Councils and the Restoration of Blessings". Ensign (Sept 1990). http://www.lds.org/portal/site/LDSOrg/menuitem.b12f9d18fae655bb69095bd3e44916a0/?vgnextoid=2354fccf2b7db010VgnVCM1000004d82620aRCRD&locale=0&sourceId=edc72150a447b010VgnVCM1000004d82620a____&hideNav=1. Hentet 2007-02-11. 
  78. [http://scriptures.lds.org/da/moses/3/5#5 Moses 3
    5]; [http://scriptures.lds.org/da/dc/93/29#29 D&C 93
    29]
  79. [http://scriptures.lds.org/da/abr/3/25-26#25-26 Abraham 3
    25-26]
  80. Se [http://scriptures.lds.org/da/moses/4/1-4#1-4 Moses 4
    1-4]
  81. [http://scriptures.lds.org/da/dc/29/36-37#36 D&C 29
    36-37]
  82. Sorte kæmpede mindst ihærdigt i kampen mod Satan
  83. Smith, Joseph Fielding, Way to Perfection, 1950, s. 46
  84. (Deseret News, Church Section, 14. juni, 1962)
  85. Se [http://scriptures.lds.org/da/2_ne/1/5-7#5 2 Nephi 1
    5-7]
  86. Ludlow, Daniel H., Latter-day Prophets Speak: Selections from the Sermons and Writings of Church Presidents, 1948/1993, Kp. 32
  87. Howard W. Hunter)
  88. "From Pioneer Group to Worldwide Society". newsroom.lds.org. http://lds.org/newsroom/showpackage/0,15367,3899-1--43-2-125,00.html. 
  89. "Women and the priesthood". Mormon.org. The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints. http://mormon.org/learn/0,8672,1588-1,00.html. Hentet 2006-11-05. 
  90. 2005 Yearbook of American and Canadian Churches, National Council of Churches. Se artikel af Information Please® Database, Pearson Education, Inc.