Peder (biskop i Roskilde)
| Peder | |
|---|---|
| Død |
4. juni 1134  |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Presbyter |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Peder, (død 4. juni 1134), biskop i Roskilde Domkirke; han blev af nogle, uvist med hvilken hjemmel, kaldt Peder Adolfsen, og havde været kannik i Lund og kapellan hos Magnus den Stærke, søn af Kong Niels, før han 1124 blev biskop i Roskilde. Året forud var der af den sjællandske stormand Peder Bodilsen blevet rejst en forfølgelse mod stiftets gifte præster. Den daværende biskop Arnold var gammel og svagelig og havde ikke kunnet tage sig af præsternes sag. Dette tilfaldt nu Peder, som ikke alene fik forfølgelsen standset, men endog skal have sat igennem, at præster i hans stift fremtidig kun kunde søges og dømmes ved gejstlig ret. I den borgerkrig, som fulgte på mordet på Knud Lavard i Haraldsted Skov, havde Peder helst med andre bisper sluttet sig til kong Niels, men frygten for Erik Emune bandt ham en tid til denne, og det var måske først, da Erik efter nederlaget ved Værebro (o. 1133) flygtede ud af landet, at Peder åbenlyst tog parti for Niels. På hans side deltog han da i Slaget ved Fodevig og faldt der den 4. juni 1134). Roskildekrøniken roser ham som en lærd mand, som den mest veltalende og den, der havde mest karakter blandt de dalevende bisper, men føjer dog til, at han mere søgte sit eget og, hvad kejserens var, end hvad Guds var.
Eksterne kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Tekst efter C. Weeke i Dansk Biografisk Leksikon på Projekt Runeberg – angiver nedenstående kilder:
- Peter Frederik Suhm Historie af Danmark V, 256 o. fl. St.
- A. D. Jørgensen: Den nordiske Kirkes Grundlæggelse. p. 892 f.
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |