Roskilde Domkirke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Roskilde Domkirke
Roskilde-domkirke-2003-nord.jpg
Roskilde Domkirke set fra havnen i juni 2003
Generelt
Opført 1175
Viet til Jomfru Maria (tidligere Sankt Lucius og treenigheden)
Geografi
Adresse Domkirkepladsen 3, 4000 Roskilde
Sogn Roskilde Domsogn
Pastorat Roskilde Dompastorat
Provsti Roskilde Domprovsti
Stift Roskilde Stift
Trosretning Lutheranisme
Kommune Roskilde Kommune (1970-2006)
Kommune (2007) Roskilde Kommune
Arkitektur
Periode Hovedstilen er Gotik
Christian 4.s kapel er i Nederlandsk renæssancestil
Frederik 5.s kapel er i nyklassicisme
Christian 9.s kapel er i byzantinsk stil
Materiale Tegl
Tårn 2 tårne i vest. Spirene er opsat i 1635
Tagrytter Margrethespir fra 1400-tallet, fornyet 1999
Portal I renæssancestil fra 1635. I 1872 erstattet af en gotisk.
Kirkerummet
Prædikestol I renæssancestil fra Christian 4.s tid
Døbefont Malmfont fra 1602
Alter Altertavle, udført i Antwerpen ca. 1560
Eksterne henvisninger
Websted www.roskildedomkirke.dk
Oversigtskort
Commons-logo.svg   Roskilde Domkirke på Commons

Roskilde Domkirke er domkirke i Roskilde. Den er kendt som den kirke i verden, der har flest konger og dronninger begravet: 21 konger og 18 dronninger. Kirken blev i 1995 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste som det andet værk i Danmark.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ifølge Saxo Grammaticus blev der bygget en trækirke af Harald Blåtand i 980'erne der, hvor Roskilde Domkirke ligger i dag. Trækirken blev kaldt Treeninghedskirken, og Harald blev begravet i den. Hans søn Svend Tveskæg udvidede den og blev også begravet i trækirken.

I 1020 blev Roskilde udnævnt til bispesæde, og kirken blev dermed en domkirke. I 1028 myrdede kong Knud sin søster Estrids mand, Ulf Jarl, i kirken. Kongen blev af bispen dømt til at betale aflad til sin søster, der brugte pengene til at bygge den første 'stenkirke' i 1035. I 1070'erne blev den under Svend Estridsen erstattet af en frådstenskirke der fuldførtes af bisp Svend Nordmand i 1080. Omkring 1175 påbegyndte Absalon den nuværende teglstenskirke der arbejdedes på gennem det 12- og 13. århundrede. Der udbrød brand i kirken i 1282, hvorved en del af kirkens skatte gik tabt.

Oprindeligt lignede kirken et kors, set fra luften. Det gør den ikke længere, da den nye kirke blev bygget uden korsarme. Siden er der blevet tilføjet to tårne, tre spir og fire gravkapeller til domkirken. Undervejs i det langstrakte byggeri skiftede stilen fra romansk til gotisk.

26. august 1968 udbrød der brand i tagværket under en restaurering af Margretespiret. Branden blev slukket, inden der skete skade indvendigt i kirken, men det oprindelige Margretespir og en klokke fra tidlig middelalder gik tabt. De nye trykimprægnerede spær og kopien af Margretespiret holdt imidlertid kun i 30 år, da beskyttelsesmidlerne viste sig at tære træet og nedbryde kobberet i taget. Så i 1990'erne måtte spiret igen udskiftes og i 2006-08 fik kirken nyt tag. Siden 1987 har domkirken haft Roskilde Domkirkes Drengekor, der ledes af Finn Evald.

Opførelse af tårne, kapeller, spir og gravplads[redigér | redigér wikikode]

  • De to vesttårne, o. 1400
  • Margretespiret, o. 1420
  • Christian 1.s (eller Helligtrekongers) kapel, o. 1460
  • Christian 4.s kapel, o. 1620
  • Tårnspir, o. 1635
  • Frederik 5.s kapel, o. 1775
  • Christian 9.s (eller det Glücksborgske) kapel, 1925
  • Kong Frederik 9.s begravelsesplads, 1985

Pave Lucius 1. var i middelalderen Roskilde Domkirkes skytspatron.

Danske monarker begravet i Roskilde Domkirke[redigér | redigér wikikode]

Roskilde Domkirke
RD fra bispegaarden.jpg
Roskilde Domkirke set fra bispegården
Land Danmark Danmark
Type Kultur
Sted Roskilde, Region Sjælland
Kriterium ii, iv
Reference 695
Region Europa
Indskrevet 1995 (19. session)
UNESCO Verdensarvsområde
Regent Dødsår Ægtefælle(r) Dødsår
Harald Blåtand*)  ca. 986
Svend Tveskæg*) 1014
Svend Estridsen 1076
Margrete 1. 1413
Christoffer af Bayern 1448 Dorothea af Brandenburg 1495
Christian 1. 1481
Christian 3. 1559 Dorothea af Sachsen-Lauenburg 1571
Frederik 2. 1588 Sophie af Mecklenburg 1631
Christian 4. 1648 Anna Cathrine af Brandenburg 1612
Frederik 3. 1670 Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg 1685
Christian 5. 1699 Charlotte Amalie af Hessen-Kassel 1714
Frederik 4. 1730 Louise af Mecklenburg
Anna Sophie Reventlow
1721
1743
Christian 6. 1746 Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach 1770
Frederik 5. 1766 Louise af Storbritannien
Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel
1751
1796
Christian 7.**) 1808
Frederik 6. 1839 Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel 1852
Christian 8. 1848 Caroline Amalie af Augustenborg 1881
Frederik 7.***) 1863
Christian 9. 1906 Louise af Hessen-Kassel 1898
Frederik 8. 1912 Louise af Sverige-Norge 1926
Christian 10. 1947 Dronning Alexandrine 1952
Frederik 9. 1972 Dronning Ingrid 2000

*) Harald Blåtand og Svend Tveskæg blev begravet i Treenighedskirken, der lå samme sted som den nuværende Domkirke. Gravene er dog aldrig fundet.

**) Christian 7.s dronning, Caroline Mathilde er begravet i Celle.

***) Frederik 7.s første gemalinde hertuginde Vilhelmine Marie af Glücksborg er begravet i det fyrstelige mausoleum ved Lyksborg Slot. Frederik 7.s anden gemalinde kronprinsesse Mariane begravet i Johanitterkirken på Schlossinsel i Mirow. Frederik 7.s tredje gemalinde Grevinde Danner blev begravet i haven ved Jægerspris Slot.

Inventar og udsmykning[redigér | redigér wikikode]

Det store krucifiks[redigér | redigér wikikode]

Oprindeligt husede kirken et stort krucifiks, hvoraf mindre dele er bevaret og i dag kan ses på Nationalmuseet. Resten blev dels solgt på auktion i 1806, dels ophugget og brændt. Krucifikset bestod oprindeligt af kristusfiguren, hans moder Jomfru Maria og Apostlen Johannes samt et par ærkeengle (serafer). Det hele var malet i røde og gyldne farver. På nationalmuseet ses Jesus’ hoved samt et relief fra krucifiksets fod forestillende kvinderne ved Jesu grav. Ikke mindst ses det uhyre kostbare byzantinske relikviekors, der blev fundet gemt inde i kristushovedet, en ikke ukendt skik i datiden.

Orglet[redigér | redigér wikikode]

Før Reformationen havde kirken mindst ét orgel, et såkaldt svaleredeorgel. Men efter reformationen blev det langt vigtigere med et orgel til at akkompagnere menighedens lovsang. Man valgte den hollandske orgelbygger Herman Raphaelis Rottensteen-Pock til at bygge det nye instrument. Det imponerende orgel stod færdigt i 1555 og var samtidens største. Orglet er blevet ombygget i 1654, 1832-33, 1926 og 1988-91 og indeholder stadig nogle originale piber fra Raphaelis’ værk.

Højaltertavlen[redigér | redigér wikikode]

Højaltertavlen er fra ca. 1560 og fremstillet på et kunstmarked kaldet “Vor Frue kirkes Pand” i Antwerpen. En altertavle derfra kunne let koste det samme som et helt hus. Tavlen viser Jesus’ liv og hans gerninger i en stil, der er tydeligt post-reformatorisk. Den er forgyldt, men mange detaljer er yderligere fremhævet med maling.

Prædikestolen[redigér | redigér wikikode]

Prædikestolen blev bestilt i 1609 af Christian 4. og leveret samme år. Den er fremstillet af den i tiden berømte kunstner Hans Brockman. Den er udformet i sandsten med skulpturer udskåret i alabast og hvid og sort belgisk marmor. Udsmykningen er i en stil kaldet manierisme.

Maleri af Frederik 3.s død[redigér | redigér wikikode]

Det mere end 10 kvadratmeter store maleri af den tyskfødte maler Heinrich Dittmers fra (senest) 1674 viser Frederik 3. på lit de parade. Billedet er typisk for den barokke totalkunst. Man ser den døde konge, realistisk bleg og grønlig, ligge på et prægtigt leje bestrøet med blomster. Fra oven strømmer lyset og engle svæver omkring. Stilen er tydeligt inspireret af Caravaggio.

Andreaskapellet[redigér | redigér wikikode]

I 2010 blev det pålagt maleren Peter Brandes at omskabe Andreaskapellet til en lille kirke i den store som ramme om mere intime kirkelige handlinger. Gitteret ind til kapellet består af ottetakkede stjerner, det traditionelle kors overlagt med et X, idet Apostlen Andreas ifølge overleveringen blev korsfæstet på et X-formet kors. I centrum af hver stjerne ses de tolv sendebudes ansigter. Altertavlen, en gylden mosaik, er udformet som et koncentrat af de centrale personer og begreber i den protestantiske tro. Jesus, Maria, Johannes, æblet, olivengrenen.

Kongelige gravminder[redigér | redigér wikikode]

Margrete 1.

Skønt Margrete 1.s far og søn begge var begravet i Sorø, blev Margrete altså selv begravet i Roskilde. Alt tyder på, at Margretes biskop Peder Jensen Lodehat og hendes plejesøn Erik af Pommern besluttede, at der ikke var en passende gravplads i Sorø, og at kun Roskilde Domkirke kunne yde hendes eftermæle retfærdighed. En krønikeskriver fra Tyskland berettede efter begravelsen, at der intetsteds i Europa var fejret en mere pragtfuld fest. For at skaffe plads til monumentet blev hele koret bygget om, så dronningen kom til at ligge i centrum af korsgangen. Herover blev rejst et spir, Margretespiret, så man også udefra kunne se, hvilken betydningsfuld person her var begravet. Selve sarkofagen blev udført i en særlig mørk kalksten, der formentlig stammer fra Bornholm eller Skåne. Dronningefiguren på låget og reliefferne på sarkofagens sider er udført i hvid alabast. Ifølge indskriften er mindesmærket sat i 1423 på foranledning af Erik af Pommern til minde om Margrete, da hele efterverdenen ikke formår at hædre hende, som hun fortjener.

Christian 1. og dronning Dorothea

Christian 1. byggede et nyt gravkapel til den nye oldenborgske slægt, kaldet Helligtrekongerskapellet. De hellige tre konger var symbolet på den danske, norske og svenske kongetrone. Kapellet skulle, ifølge et gavebrev udstedt af kongen og dronningen i 1459, have tre formål. Dels naturligvis at huse deres og deres efterkommeres gravmonumenter, dels at rumme altre til afholdelse af sjælemesser og dels at være tilholdssted for et broderskab, som kongen tilsyneladende havde stiftet. Ordenssalen til broderskabet havde sin egen overetage, en såkaldt riddersal, i kapellet. Kapellet er fyldt med kalkmalerier fra ca. 1465. I kapellet ses også Christian 3.s og Frederik 2.s gravmæler, udført af den berømte flamske kunstner Cornelis Floris de Vriendt.

Christian 4.

Udover at have tilføjet sin egen kongestol og prædikestol samt en ny vestportal til kirken (portalen flyttedes i 1871 til Holmens Kirke), lod Christian 4. to ældre kapeller nedrive til fordel for det kapel, der skulle huse hans egen og hans hustrus gravmonumenter. Han valgte Kgl. Bygmester Hans van Steenwinckel den ældres søn Lorenz van Steenwinckel som bygmester og da denne døde, forblev byggeriet i familien, da broderen Hans van Steenwinckel den yngre overtog. Skønt kongen var meget engageret i arbejdet og givetvis har haft en passion for arkitektur, er det næppe ham selv, der har tegnet kapellet, men der hersker ikke tvivl om, at han har vogtet nidkært over dets udførsel. Selve gravmælet blev bygget inde på Tøjhuset, men da det brændte i 1647, et års tid før kongens død, forsvandt også gravmælet og det meste af, hvad vi ved om dets udseende. Kongens sølvbeslåede kiste står nu majestætisk midt i kapellet, der afgrænses af et storslået gitter udført af Caspar Fincke.

Christian 5. og Frederik 4.

Som enevældig konge og dermed “statholder i Guds eget rige” måtte Christian 5. have et stateligt gravmæle. Og hvad mere stateligt end koret, der havde stået halvtomt og ventet på udsmykning siden reformationen. Arbejdet blev indledt i 1689 og varede fem år. Selve gravmonumenterne af hvidt marmor blev først påbegyndt efter både kongen og dronningen var døde. De blev udfærdiget af Andreas Gercken og billedhuggeren Johan Christopher Sturmberg. Frederik 4. og hustrus gravmonumenter ligner de førnævnte meget, og der er da også et slægtskab mellem ophavsmændene, da de er opført af Andreas Gerckens nevø Didrik, på opdrag af Laurids de Thurah, påbegyndt ca. 1735.

Christian 9.

Da Christian 9. døde i 1906 blev der udskrevet en konkurrence om en dobbeltsarkofag til ham og Dronning Louise, der skulle opstilles i Frederik 5.s kapel. Konkurrencen blev vundet af JF Willumsen, men hans forslag var for kontroversielt og blev ikke antaget. I stedet blev to helt andre kunstnere pålagt opgaven, Den Lille Havfrues skaber Edvard Eriksen og arkitekten Hack Kampmann. De skabte en stor sarkofag i hvidt marmor flankeret af tre yndefulde skulpturer forestillende Erindringen, Kærligheden og Sorgen.

Frederik 9.

Frederik 9.s gravmæle, der stod færdigt i 1985 er skabt af en række fremtrædende danske kunstnere og arkitekter og er det første siden vikingetiden, der er placeret udendørs. Det er opført af Inger og Johannes Exner i samarbejde med domkirkens arkitekt Wilhelm Wohlert af specialbrændte mursten i en ottekantet form. Bronzelågen er tegnet af Sven Havsteen-Mikkelsen og billedhuggeren Erik Heide har udformet gravstenen i grønlandsk granit. Der er otte gravpladser, og Dronning Ingrid blev begravet ved siden af Frederik 9. i 2000.

Dronning Margrethe 2. og Prins Henriks sarkofag er under opførelse, lagt i hænderne på Bjørn Nørgaard. I øjeblikket ses en model i størrelsesordenen 1:10. Sarkofagen bliver en såkaldt kenotaf, dvs. at Dronningen og prinsen skal begraves under den, mens selve sarkofagen, gennemsigtig og af glas, forbliver tom. Sarkofagen hviler på tre søjler af hhvs. dansk granit, færøsk basalt og grønlandsk marmor. Den kommer til at stå i Sankt Birgittes kapel, som er udsmykket med kalkmalerier der kan dateres tilbage til 1511.[1]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]