Piero I de' Medici

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Piero I de' Medici
portræt af Piero de' Medici lavet af Agnolo Bronzino
Herre af Republikken Firenze
Regerede 1. august 14642. december 1469
Forgænger Cosimo de' Medici
Tronfølger Lorenzo de' Medici
Ægtefælle Lucrezia Tornabuoni
Børn Maria di Piero de' Medici
Bianca de' Medici
Lucrezia de' Medici (kaldet Nannina)
Lorenzo de' Medici
Giuliano de' Medici
Fulde navn
Piero di Cosimo de' Medici
Hus Medici
Far Cosimo de' Medici
Mor Contessina de' Bardi
Født 19. september 1416
Firenze, Republikken Firenze
Død 2. december 1469(1469-12-02) (alder 53)
Religion Katolik

Piero di Cosimo de' Medici eller blot Piero I de' Medici (1416 – 2. december 1469), undertiden også blot kaldet Piero il Gottoso (Piero den gigtsvage), var storhersker i Firenze fra 1464 til 1469. Hans tilnavn, den gigtsvage, refererede til den gigtsygdom, som han led af og som også var årsagen til hans tidlige død. Piero var den ældste søn af Cosimo de' Medici, og han var derfor arving til Medici-dynastiet. Han fik selv to sønner, Lorenzo de' Medici og Giuliano de' Medici, som begge herskede over Firenze efter Piero's død i 1469.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Piero blev født i 1416 og var dermed den ældste søn af Cosimo de' Medici. Hans far, Cosimo, var den første person fra Medici-familien, som blev udnævnt til storhersker i Firenze. På grund af Pieros gigtsygdom var det dog begrænset, hvor meget han kunne hjælpe faren med at regere. Piero varetog ikke nogle særlige embeder i Firenze, mens faren herskede, hvilket i højere grad blev overladt til Pieros bror, Giovanni.

Efter farens død i 1464 blev Piero udnævnt til familiens overhoved og overtog magten i Firenze. I hans regeringsperiode fastholdt han som udgangspunkt den kurs, som faren havde lagt. Dog lagde han en strammere kurs i familievirksomheden, Medici banken, hvilket blandt andet førte til, at han tilbagekaldte en del usikre lån. Dette medførte, at hadet imod Medici-regimet blevet øget, idet kravet om tilbagebetaling af lånene medførte, at de berørte låntagere gik konkurs.

Piero var udsat for et mordforsøg, som dog blev afværget. Det var Pieros egen søn, Lorenzo, som afværgede mordforsøget og dermed reddede Pieros liv.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]