Piktisk (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Piktisk (sprog)
Dødt sprog, ukodet sprog Redigér
Under­klasse tilø-keltiske sprog, britanniske sprog Redigér
LandKongerige Skotland Redigér
Kulturelt knyttet tilPikter Redigér
Slut­tids­punkt900 Redigér
Skrift­sys­temOgam Redigér
Antal talende0 Redigér

Piktisk er et uddødt brittonsk sprog, der blev talt af pikterne, folket i det østlige og nordlige Skotland fra senantikken til den tidlige middelalder. Der er nærmest ingen direkte eksempler bevaret på piktisk bortset fra et begrænset af geografiske og personnavne, der findes i monumenter og tidlige middelalderlige skrifter fra området som blev kontrolleret af piktiske kongeriger. Disse beviser peger stærkt mod at sproget var et økeltiske sprog relateret til britisk, der blev talt før den angelsaksiske bosættelse i Storbritannien i hvad der nu er det sydlige Skotland, England og Wales.[1]

De fremherskende syn på sproget i første halvdel af 1900-tallet var, at pitkisk var et ikke-indøuropæiske isolerede sprog, der gik forud for den gælisk bosættelse i Skotland, eller at ikke-indoeuropæisk piktisk og britisk-piktisk sprog sameksisterede.

Piktisk blev erstattet af - eller omdannet til - gælisk i de senere senere århundrede af den piktiske periode. Under Domnall mac Causantíns styre (889–900), begyndte udefrakommende at omtale området som kongeriget Alba i stedet for Pikternes Kongerige. Det piktiske sprog forsvandt dog ikke pludseligt. En proces med gælicificering (der kan være begyndt generationer tidligere) var tydeligvis i gang under Domnall og hans efterfølgere. På et tidspunkt, sandsynligvis i 1000-tallet, hvor alle indbyggerne i Alba var blevet fuldt gælificerede skotter, og den piktiske identitet var glemt.[2]

Stednavne[redigér | rediger kildetekst]

Mange primære bosættelse og geografiske steder i områder har navn, der har en piktisk oprindelse:

  • Aberdeen, Aberdeenshire. Betyder "munden for floden Don" (jf. Walisisk aber, "flodmunding, sammenløb").[1]
  • Cupar, Fife. Betyder "sammenløb" (jf. walisisk cymer).[3][4]
  • Keith, Banffshire. Betyder "skov" (jf. walisisk coed).[1]
  • Kirkcaldy, Fife. Betyder "sted ved hård fort" fra caer, "fort" og caled, "hård".[5]
  • Perth, Perthshire. Betyder "skov, lund" (jf. walisisk {lang|cy|perth}}).[3]
  • Yell, Shetland. Betyder "ufrugtbart land" (jf. walisisk iâl).[6]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Watson, W.J.; Taylor, Simon (2011). The Celtic Place-Names of Scotland (reprint udgave). Birlinn LTD. ISBN 9781906566357.
  2. ^ Broun 1997; Broun 2001; Forsyth 2005, s. 28–32; Woolf 2001; cf. Bannerman 1999, passim, representing the "traditional" view.
  3. ^ a b Hall, Mark A; Driscoll, Stephen T; Geddess, Jane (11. november 2010). Pictish Progress: New Studies on Northern Britain in the Early Middle Ages. Brill. ISBN 9789004188013. Hentet 30. juni 2019.
  4. ^ Rhys, Guto (2015). Approaching the Pictish language: historiography, early evidence and the question of Pritenic (PDF) (Afhandling). University of Glasgow.
  5. ^ Simon, Taylor; Markus, Gilbert (2006). The Place-names of Fife (Illustrated udgave). Shaun Tyas. ISBN 9781900289771.
  6. ^ Forsyth, Katherine (2020). "Protecting a Pict?: Further thoughts on the inscribed silver chape from St Ninian's Isle, Shetland" (PDF). Proceedings of the Society of Antiquaries of Scotland: 11.