Plön Slot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Pløn Slot)
Spring til navigation Spring til søgning

Koordinater: 54°09′24″N 10°24′50″Ø / 54.15667°N 10.41389°Ø / 54.15667; 10.41389

Plön Slot ved søen Großer Plöner See.

Plön Slot[1][2] (tysk: Schloss Plön) er et slot fra 1630'erne, der ligger i byen Plön i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Slottet er et af Slesvig-Holstens største bevarede slotsanlæg og et bygningsminde under Denkmalschutz. Siden 2002 har slottet været i privat eje og anvendes bl.a. som uddannelsessted for optikere.

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Den tidligste vendisk befæstning kaldet Plune stammer fra det 10. århundrede og var beliggende på øen Olsborg i Plön Sø. Den blev ødelagt i 1158. Genopbygningen af ​​slottet blev udført under grev Adolf II af Holsten, og det fungerede som en base under koloniseringen af ​​den engang slaviske region. I 1173 blev slottet flyttet til Bischofsberg-bakken ved siden af ​​den lille by Plön. I det 12. århundrede udviklede Plön sig langsomt til en købstad og fik stadsrettigheder i 1239. Fra 1290 til 1390 var bakkens borg sæde for Schauenburg-linjen Holsten-Plön og blev efter deres udryddelse overført til hertugen af ​​Slesvig, Gerhard VI. Gennem hertugerne i Slesvig overgik den lille fæstning, fire generationer senere, til den danske kongefamilie, idet Christian I var hertug af Slesvig og konge af Danmark på samme tid). I løbet af denne periode spillede Plön og dens borg imidlertid ingen væsentlig rolle i landets historie.[3][4]

1500- og 1600-tallet[redigér | redigér wikikode]

Det gamle Plön Slot omkring 1595 på en gravering af Georg Braun og Frans Hogenberg, udsnit fra Civitates orbis terrarum Haven.

I løbet af grevens fejde mellem Lübeck og Danmark blev borgen brændt ned i 1534 under et angreb fra Lübeck. Der efter blev der bygget en ny, større bygning på det samme slotsområde i romansk stil. I 1564 overdrog kong Frederik II af Danmark til sin broder Hans den Yngre, en tredjedel af hans andel af Slesvig og Holsten, i strid med Ribebrevet, hvorpå Hans oprettede det "nominelle hertugdømme" Slesvig-Holsten-Sønderborg. Blandt hans godser var Plön, herunder slottet. Under hertug Hans oplevede under den tidlige merkantilisme både by og borg en økonomisk opblomstring.[5] Efter hans død i 1622 blev hertugdømmet Slesvig-Holsten-Sønderborg delt mellem hans seks mandlige arvinger, og nye underhertugdømmer blev dannet; hvoraf den ene var hertugdømmet Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön.[6]

Den første hertug af denne linje var Joachim Ernst af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön, den næstyngste søn af hertug Hans. I anledning af hans ægteskab med Dorothea Augusta af Gottorp besluttede den nye hersker at bygge et palads, der passede bedre til ham selv og hans familie. Projektet blev finansieret blandt andet af brudens anselige medgift.[7] I 1632 blev den gamle borg nedrevet efter anvisning af hertugen af ​​Plön, og i stedet for blev det nuværende borg bygget i renæssancestil. Den nye byggeri blev afsluttet på kun tre år midt under 30 års krigen.[8]

1700-tallet[redigér | redigér wikikode]

Haveanlægget, ætsning fra 1749, Plön Slot i bagggrunden

Plön Slot var den hertuglige families residens, men var aldrig et så vigtigt sted i statspolitikken som Gottorp Slot. Da hertugerne i Plön havde andre slotte og sommerboliger, såsom Traventhal slot og slottene i Ahrensbök, Rethwisch og Reinfeld, blev Plön ikke kontinuerligt beboet. Ikke desto mindre var bygningen et af hertugdyrets kulturelle centre. Joachim Ernest etablerede et bibliotek i slottet, som blev udvidet af hans efterfølgere til 10.000 bind.[9] Hertil kommer, at hertugen var meget interesseret i fysik og optik og indsamlede forskellige optiske enheder og instrumenter i sin bopæl på Plön.[9] Efter hertug Joachim Ernest overgik slottet til hans søn Johan Adolf, som imidlertid som general i kejserens tjeneste sjældent opholdt sig i Plön, og hertugen blev stort set repræsenteret af hans kone og mor. Joachim Frederik, der fulgte Hans Adolf, boede også her. Efter at han døde i gæld i 1722 og uden mandlige arvinger stod borgen tom i syv år, og nogle af møblerne blev overdraget til hans kreditorer.

Plön Slot oplevede sin kulturelle storhedstid fra 1729 og fremefter under den sidste hertug, Frederik Carl. Han introducerede en barok stil og fik det indre af slottet dekoreret i rokoko-stil. Frederik Carl udvidede borgen og opførte bygninger omkring slottets gårdsplads, der har overlevet til i dag, de kongelige stalde, ridehallen samt havepaladset, nu kendt som Prinsens hus (Prinzenhaus).[10] Slottet var hjemsted for hertugerne i Plön indtil Frederik Carl døde uden mandlige arvinger i 1761. Efter hans død vendte besiddelserne tilbage til det danske kongehus. Bygningen blev besat som enkeophold af hans kone, Christiane Armgardis, indtil hendes død i 1779. Den fungerede derefter som sæde for fogeden (amtmanden), og også fra 1777 til 1823 som bopæl for Peter Frederik Wilhelm, den mentalt forstyrrede søn af Frederik August I af Oldenborg. Den unge mand, som ikke var i stand til at udføre sine pligter som hertug, fik slottet af sin værge, tildelt den danske konge Christian VII og fik lov til at bevare en stor husstand.[11] Efter hans død blev slottet midlertidigt brugt som retsligt opholdssted. I 1833 blev der oprettet en latinskole i slottet.[12]

1800-tallet[redigér | redigér wikikode]

Slottet omkring 1864.

Fra og med 1840 var Plön Slot sommerresidens for Christian 8., der fik malet facaderne hvide og indretningen fornyet delvist i klassicistisk stil. Efter 2. Slesvigske Krig i 1864 kom slottet under preussisk forvaltning. Interiøret blev bortskaffet og bygningerne ombygget til officierskole. Blandt andre fik Wilhelm 2.'s sønner deres uddannelse på slottet.

1900-tallet[redigér | redigér wikikode]

Efter nazisternes magtovertagelse blev slottet med den omkringliggende park 1933 omdannet til en af Nazitysklands uddannelsesinstitutioner. Den 2. maj 1945 var slottet for en dag sæde for dele af Rigspræsident Karl Dönitz' regering inden regeringen flyttede til Flensborg. Da Tyskland kapitulerede få dage senere, overtog den 8. britiske armé Plön Slot som sit hovedkvarter. I 1946 blev slottet kostskole for drenge og piger. Slottet ejedes og blev drevet af delstaten Schleswig-Holstein.

2000'erne[redigér | redigér wikikode]

I 2001 blev kostskolen lukket og slottet blev sat til salg, da Schleswig-Holstein ikke ønskede at bidrage med kapital til en nødvendig renovering. I 2002 overtog den almennyttede Fielmann Akademie ejendomen for 3,6 millioner euro. Virksomheden Fielmann (en kendt tysk brillekoncern) lod herefter slottet renovere for 35 millioner euro. Renoveringen var afsluttet i 2006. I dag er Plön Slot uddannelsessted for optikere og et offentligt museum. Nogle af slottets sale er genopbyggede i den oprindelige stil og er tilgængelige for almenheden.

Panorama[redigér | redigér wikikode]

Plön Slot, facade mod syd i september 2012.


Interiør[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ På opdagelse i omegnen/Plön
  2. ^ http://www.graenseguiden.dk/2013/08/19/danmarkshistorie-pa-tyske-slotte/
  3. ^ Daten und Ereignisse dieses Absatzes aus J. Habich, D. Lafrenz, H. Schulze, L. Wilde: Schlösser und Gutsanlagen in Schleswig-Holstein. s. 146f.
  4. ^ Schloss Plön auf geschichte-s-h.de Archived 2011-07-16 at the Wayback Machine..
  5. ^ Daten und Ereignisse dieses Absatzes aus J. Habich, D. Lafrenz, H. Schulze, L. Wilde: Schlösser und Gutsanlagen in Schleswig-Holstein. s. 147.
  6. ^ Chronology of the Glücksborg dynasty at www.jmarcussen.dk. Accessed on 31 Aug 2010.
  7. ^ I. Bubert, H. P. Walter: Gutshöfe, Herrenhäuser und Schlösser in Schleswig-Holstein. s. 241.
  8. ^ Dehio: Handbuch der deutschen Kunstdenkmäler. Hamburg und Schleswig-Holstein. s. 688.
  9. ^ a b Die Tradition der Optik at www.fielmann-akademie.com. Accessed on 31 Aug 2010.
  10. ^ Dehio: Handbuch der deutschen Kunstdenkmäler. Hamburg und Schleswig-Holstein. s. 688f.
  11. ^ I. Bubert, H. P. Walter: Gutshöfe, Herrenhäuser und Schlösser in Schleswig-Holstein. s. 245.
  12. ^ Geschichte des Schlosses auf geschichte-s-h.de Archived 2011-07-16 at the Wayback Machine..

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Hans und Doris Maresch: Schleswig-Holsteins Schlösser, Herrenhäuser und Palais. Husum Verlag, Husum 2006, ISBN 3-89876-278-5.
  • J. Habich, D. Lafrenz, H. Schulze, L. Wilde: Schlösser und Gutsanlagen in Schleswig-Holstein. L&H, Hamburg 1998, ISBN 3-928119-24-9.
  • Ingo Bubert: Gutshöfe, Herrenhäuser und Schlösser im östlichen Holstein. Sventana, 1995, ISBN 3-927653-09-8.
  • Dehio: Handbuch der Deutschen Kunstdenkmäler. Hamburg, Schleswig-Holstein. Deutscher Kunstverlag, München 1994, ISBN 3-422-03033-6.
  • Peter Hirschfeld: Herrenhäuser und Schlösser in Schleswig-Holstein. Deutscher Kunstverlag, München, 1980, ISBN 3-422-00712-1.
  • S. Hunzinger: Schloß Plön. Residenz – Adliges Armenhaus – Erziehungsanstalt. Plön 1997, ISBN 3-923457-41-3.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]