Plastikforurening

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Plastikforurening af en strand på Hawaii
Plastikforurening af Coco Beach i Indien
Havskildpadde i et efterladt fiskenet
Plastikforurening af en strand på Den Dominikanske Republik

Plastikforurening betegner ophobning af plastik i naturen, der sker bevidst eller ubevidst, med den efterfølgende nedbrydning til mindre og mindre plastikpartikler. Plastikforureningen er til fare for miljøet og berører både dyr, planter og mennesker. Plastik-nedbrydningspartiklerne inddeles i makroplastik, mesoplastik, mikroplastik og nanoplastik. Siden plastik blev alment tilgængelig er forureningens omfang tiltaget, korreleret med hvor billig og holdbar plastik har vist sig at være. Man er nu blevet opmærksom på at plastikforurening er et globalt miljøproblem, specielt det enorme omfang forureningen af oceanerne har antaget[1][2][3]. Havdyr fanges og indvikles i makroplastik og mindre stykker makroplastik forveksles som føde der kan spises og det medfører fatale ophobninger af plastik i dyrenes mave-tarmkanal. Mindre plastikpartikler spises også af havdyr og føres igennem fødekæden. Ingen ved endnu hvilke følger dette vil få for dyr eller mennesker set i lyset af de giftige og hormonforstyrrende kemiske bestanddele som de fleste plastiktyper består af. Desuden akkumulerer plastikpartikler langsomtnedbrydelige organiske forbindelser fra miljøet som polyklorerede biphenyler og andre skadelige stoffer[4]

Plastiktyper[redigér | redigér wikikode]

I naturen er almindelig plastik kemisk bestandigt, men nedbrydes til mindre og mindre partikler[5]

  • Makroplastik eller makroplast
  • Plastikfibre eller plastfibre
  • Mesoplastik
  • Mikroplastik eller mikroplast defineret som plastikstykker mindre end 5 mm, andre definerer mikroplastic som partikler mellem 1 og 5 mm.
  • Små mikroplastikpartikler på 0,01 mm (dvs. 10 mikrometer)
  • Nanoplast/nanoplastic defineres som partikler i nanostørrelse, dvs. mindre end 0,0001 mm (dvs. 100 nm)

Forureningens omfang[redigér | redigér wikikode]

Plastikforureningen af oceanerne er nået et stort omfang, men da det er vanskeligt at udføre nøjagtige målinger og beregninger, kendes det nøjagtige omfang af plastikforureningen ikke. Der producers årligt 280 millioner ton plastik på verdensplan, og deraf skønner man at 8 millioner ton ender i oceanerne stigende til over 17 millioner ton i 2025[6]. En undersøgelse i 2014 anslog partikkelforureningen at være på 5,25 • 1012 (dvs. 5,25 billioner) partikler, på en samlet vægt af 269.000 ton[7] deraf 93.000-236.000 ton som mikroplastik.[8].

I 2017 anslås at havforureningen er på mellem 4 og 12 millioner ton plastik hvert år, og at tallet forventes at blive fordoblet over de næste ti år.[9]

Selv meget afsides beliggende lokaliteter som øen Henderson i det sydlige Stillehav undgår ikke menneskeskabt forurening, og det anslås at denne ø er dækket af 37 millioner stykker plastik - mellem 21 og 671 stk. plastik pr. kvadratyard.[10]

Mere hjemlige strande bærer også vidnesbyrd om forureningens omfang.[11]

De skandinaviske farvande[redigér | redigér wikikode]

Plastikforureningen af de skandinaviske farvande blev undersøgt i 2010. Den viste sig at være på 2000 plastpartikler pr m3 og stigende i de indre farvande. I den Botniske bugt ved Umeå fandt man 104.780 plastikpartikler og 14.620 egentlige plastfibre per kubikmeter havvand[12].

Oceanerne[redigér | redigér wikikode]

Kort over 5 større gyrer.
Resterne af en albatros med det dræbende plastic

Plastikaffald fanges af vind og havstrømme og føres frem til de store strømhvirvler i oceanernes midte, også kaldet gyrer:

  • Den nordatlantiske gyre
  • Den sydatlantiske gyre
  • Den nordlige Stillehavsgyre, forureningen omtales som Affaldsøen i Stillehavet
  • Den sydlige Stillehavsgyre[13]
  • Det indiske oceans gyre

Fem lande bidrager mere til havforureningen med plastik end resten af verden[14]

Plastikforureningen af oceanerne er så fyldig at den omtales som kontinental [15]:

“Verdens 8. superkontinent af plastic er blevet en bizar realitet. Plasticaffaldet består af alt mellem himmel og jord, herunder lightere, kuglepenne, kapsler, engangsflasker, bolde, poser, dunke, badedyr, kajakker, emballage, tandbørster, engangskrus, nylon, bestik, diverse PVC/polystyrenforbindelser, LEGO-klodser, reb, fiskenet m.v.”[16]

Forureningen i Stillehavet er omtalt som Affaldsøen i Stillehavet. En undersøgelse i 2010 fandt 750.000 plastikpartikler pr km3 i overfladen [17].

Forureningen af landjorden[redigér | redigér wikikode]

Plastikforuring af landjorden

Man ved ikke hvor meget plastikaffald der bevidst eller ubevidst ender i naturen, men man ved for eksempel at det tager omkring 500 år for en plasticpose at blive nedbrudt. Der vides heller ikke meget om hvilke kredsløb plastikaffaldet indgår i, til skade for miljøet, dyr og mennesker. Som med havdyr, fanges mindre dyr i plastikaffald, der er skyld i deres død[18]

Bekæmpelse af plastikforurening[redigér | redigér wikikode]

Nogle tiltag til bekæmpelse af plastikforureningen:

  • Mikrobiologisk nedbrydning af plastik.[19][20]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger og eksterne links[redigér | redigér wikikode]